Fire måneder undervejs: Cocks & Cows lancerer ny mega-burger

Det har været fire lange måneder uden restaurantbesøg, men der er alligevel nogle, som har formået at bruge tiden fornuftigt.
I hvert fald hvis man snakker om burgere.
Cocks & Cows har nemlig arbejdet på en ny og forbedret udgave af den legendariske, ”The Governator”, til deres genåbning – og den kommer vist til at tilfredsstille selv de mest sultne munde.
Lægger ud med et seriøst burgerbrag
Onsdag d. 21. april bliver en festdag af de helt store.
De sidste fire måneder har burgerfolket fra Cocks & Cows puslet med en genfortolkning af den legendariske burger, ”The Governator”, og i næste uge får den premiere.
”Vi har tænkt på det her før, men krisen var en katalysator for at se med nye øjne på, hvad vores restaurant kan – og vores mest legendariske burger er Governatoren.
Derfor har vi givet vores madhold en opgave: Nemlig at lave en ny udgave af netop denne med mere af det hele.
Den nye burger er udviklet til den sultne gæst, og indeholder alt hvad hjertet kan begære efter en lang nedlukning,” fortæller Lasse Wiwe, der er medstifter & partner i Cocks & Cows.
Cocks & Cows har været nedlukket i de sidste fire måneder, og de ser nu frem mod endelig at kunne invitere gæster igen.
”Vi er stolte af vores koncept, og vi elsker vores gæster, så det har bestemt ikke været en dans på roser, men nu glæder vi os til at invitere personalet tilbage og åbne med et brag af en fest med masser af fadøl, cocktails og mad,” tilføjer han.

En travl første uge
På Cocks & Cows har de allerede mærket den store interesse fra københavnerne, som ikke har besøgt deres elskede restauranter de sidste mange måneder.
Lige siden der kom en ny udmelding sent torsdag aften modtog de nemlig en sand mailstorm fra burgerhungrende gæster.
”Det er selvfølgelig et kæmpe kompliment, og det forpligter.
Vi har stadig restauranter med plads tilbage, samt nogle private dining rooms ledige, så man kan stadig nå det,” fortæller Lasse Wiwe.
Du kan smage den nye og forbedrede mega-burger, ”The Governator”, fra på onsdag af.
Hvad: Relancering af den legendariske ”The Governator” hos Cocks & Cows
Hvor: Hos alle Cocks & Cows’ restauranter. Find din nærmeste her
Hvornår: Fra på onsdag d. 21. april
Hvor meget: 139 kr. (og så bliver man heller ikke sulten igen før næste dag)
Hvordan: Man kan booke bord lige her og der er også mulighed for at booke bord ved ankomst
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram