Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter kæmpe succes: Vildt event vender tilbage til København

Foto PR
Foto PR

Efter en kæmpe publikumsucces i 2025 vender Comic Con tilbage til Bella Center den 7.-8. november 2026.

Det internationale popkultur-event samler alt fra film og tv-serier til gaming, tegneserier og cosplay, og nu er de første store navne offentliggjort.

Øverst på plakaten står den Emmy-nominerede skuespiller Giancarlo Esposito, som mange vil kende som den uhyggeligt rolige Gus Fring fra “Breaking Bad” og “Better Call Saul” eller skurken Moff Gideon i Star Wars-serien “The Mandalorian”.

Gamere vil også genkende ham som diktatoren Antón Castillo i spillet “Far Cry 6”.

Og så er der en ekstra sjov detalje: Giancarlo Esposito er faktisk født i Danmark, så besøget i København bliver på sin vis en hjemkomst.

Foto PR

Et frirum for fællesskab, kostumer og kærlighed til popkultur

Comic Con er efterhånden kendt for at være et sted, hvor alle kan være med – uanset om man er hardcore fan eller bare nysgerrig.

Mange møder op i spektakulære kostumer, men man kan også sagtens komme helt almindeligt klædt og bare suge stemningen til sig.

Eventet beskrives ofte som et stort, inkluderende fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor både børn, unge og voksne kan finde noget at gå på opdagelse i.

Programmet byder blandt andet på talks, Q&A’s med gæsterne, eksklusive smagsprøver på kommende film og spil samt særlige områder dedikeret til for eksempel Star Wars-universet og brætspil.

Foto PR

Masser af kreative kræfter samlet ét sted

Selv om Comic Con er født ud af tegneserier, er det i dag et samlingspunkt for en lang række kreative brancher.

I Comic Village, eventets område for tegnere og illustratører, kan man møde både internationale tegnestjerner og skabere af populære serier og figurer.

Ud over gæsterne lover arrangørerne mere end 60 udstillere.

Her vil der være alt fra kunst, bøger, spil og merchandise til mindre indie-projekter og danske talenter.

Comic Con har også lokket profiler fra en af de største spilsucceser i nyere tid til København. Fra det prisbelønnede spil “Baldur’s Gate 3” kommer både skuespilleren Jennifer English og instruktøren Aliona Baranova.

Jennifer English lægger stemme og skuespil til den populære karakter Shadowheart i Baldur’s Gate 3 og har også medvirket i andre store spil.

Aliona Baranova har haft en central rolle bag kulissen som performance director på spillet og har desuden arbejdet på både spil og film, blandt andet “Cyberpunk 2077: Phantom Liberty” og “Barbie”.

Der bliver også noget at komme efter for dem, der interesserer sig for historierne bag superheltene.

Comic Con får nemlig besøg af Marie Javins, chefredaktør hos DC Comics, forlaget bag figurer som Batman, Superman og Wonder Woman.

Hun har stået i spidsen for en større relancering af forlagets tegneserier og har mange års erfaring som både forfatter og redaktør. På Comic Con vil hun blandt andet medvirke i samtaler og talks om arbejdet med nogle af verdens mest kendte fiktive universer.

Comic Con Copenhagen 2026 finder sted i Bella Center den 7.-8. november.

Program og gæsteliste opdateres løbende på: comiccondenmark.com/da

Hvad: Comic Con
Hvor: Bella Center
Hvornår: 7.-8. november 2026

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.