Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Med picnic og drinks: Yderst fashionabel cykeltur kommer til København

Af Mathilde Mågård Hansen
Copenhagen Tweed Ride 2019 PR Foto
Copenhagen Tweed Ride 2019 PR Foto

Endnu en gang indtager Copenhagen Tweed Ride gaderne, når velekviperede gentlemen og vintageklædte kvinder cykler gennem gader og stræder i Kongens København.

Kodeordene for det legendariske Copenhagen Tweed Ride er ren nostalgi, god stil og ikke mindst masser af tweed på cykel.

Det er, hvad man kan forvente, når hele feltet triller gennem gaderne, leverer smil og vækker minder fra en svunden tid lørdag den 14. september.

Som altid sørger hovedsponsor Hendrick’s Gin for servering af klassiske og velsmagende cocktails. 

Foto PR

Mærk historiens vingesus gennem Kongens København

Copenhagen Tweed Ride tager sine deltagere gennem hovedstadens skønne oaser, smukke gamle gader og populære spots med deltagere i alt fra sixpence og seler til voluminøse kjoler og smukke hatte, som en hyldest til en historisk tid. 

Copenhagen Tweed Ride er en tilbagevendende cykeltradition, hvor dresscoden bl.a. byder på vintage og tweed.

Som deltager kan man glæde sig til at få adskillige kilometer i benene i et adstadigt cykeltempo, hvor alle kan være med.

Midt på ruten afholdes en hyggelig picnic, hvor der bliver serveret forfriskende Hendrick’s Gin og Tonic, som man kan nyde i fint selskab.

Foto PR

Hop på jernhesten og tag med

Skulle man ikke have energien eller fantasien til at sørge for egen madpakke har Copenhagen Tweed Ride indgået et samarbejde med The American Pie Company.

Tærterne kan tilkøbes når du køber billet til cykelturen, og de leveres ovenikøbet til picnicken, så du ikke skal have plads på cyklen til andet end service og et tæppe.

Så find dine stemningsfulde veste, hatte, kulørte silketørklæder og blomstrede kjoler frem, så du kan cykle gennem byen i den gode stil og nyde en begivenhedsrig cykeltur tilbage i tiden.

Deltagelse i hele den skønne dag koster 250 kr. per person inkl. en lækker goodiebag.

Du kan købe billet (og meget andet) her.

De er stadig i fuld gang med planlægningen, så følg med på Facebook.

Husk at medbring egen jernhest!

Hvad: Copenhagen Tweed Ride
Hvor: Turen foregår i Københavns gader og starter på Nytorv 29, 1209 København K
Hvornår: Lørdag d. 14. september 2024 kl. 9.30-20

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien