Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Copenhill bliver et af Nordens vildeste projekter: Her forventer man at åbne

Af Rasmus Kramer Schou
Foto: PR
Foto: PR

MigOgKbh går spændt og venter på at kunne suse på ski ned af forbrændingsanlægget på Amager Bakke – også kendt som Copenhill. Vi tog temperaturen på projektet.

Ja, ja, Copenhill er forsinket, men godt på vej.

1. december havde de håbet at åbne bakken, men store byggeprojekter har det jo nogle gange med at blive forsinket, således også Copenhill.

Til gengæld mangler de kun lige det sidste for at komme i mål og seneste melding lyder på åbning mellem marts og maj 2019.

”Når vi er lidt upræcise i den udmelding, skyldes det primært to forhold.

Fremdriften på tagparken er i sagens natur helt og aldeles vejrafhængig. Kommer der efterårsstorme, må arbejdet i det fri indstilles, og snevejr kan ligeledes vanskeliggøre afslutningen af tagparken.”

“For det andet skal vi, samt Fonden Amager Bakke, hver især have en lang række godkendelser på plads.

Lige fra ibrugtagningstilladelse, tilladelser til ophold på taget og godkendelse af skiliften,” fortæller Jacob Hartvig Simonsen, direktør i ARC til www.a-r-c.dk

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt. Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Alt er nyt

”Det er et komplekst byggeri, vi har kastet os over. Mange af de løsninger, vi skal bruge, har aldrig været prøvet før, simpelthen fordi der ikke findes noget tilsvarende i hele verden.

Hvordan får man f.eks. transporteret 14.000 m2 jord op på en flade, der visse steder hælder 45 procent?”

Læs også: Åbner snart: Restaurant Alchemist afslører nye vilde detaljer om menuen

“Og hvordan fastgør man skibelægning på et skråt tag uden at ødelægge tagpappen?” spørger direktør Patrik Gustavsson fra Fonden Amager Bakke.

Ok, så status er, at de kæmper for at komme i mål.

Lad os nu lige tage ja-hatten på og se nærmere på resultatet, for hvad bliver det egentlig til derude?

Jo, altså Copenhill knejser mod himlen i 85 meters højde. (Rundetårn er 36 mtr, Vor Frue Kirke 58 og Zoologisk Haves udkigstårn inkl. Valby Bakke 70 mtr.)

foto af ARC
Københavns nye skibakke

Landets højest beliggende restaurant

Her er landets højest beliggende restaurant på toppen med noget af en udsigt, og selve skibakken er 320 meter lang.

Copenhill har et plasticunderlag, som ifølge skiekspert nr. 1, Thomas Uhrskov, faktisk er ret godt at køre på.

Læs også: Vores bud på dem i toppen: Her er Københavns bedste italienske restauranter

Der er skiløb til alle niveauer – i toppen er pisten sort med en 45 procents hældning de første ti meter, så bliver den rød, inden den jævner sig ud med grøn hældning i bunden.

Der er også to børneområder og en portbane, som man kender fra Super G, hvor der kan blive taget tid – og håneretten mellem venner dermed bliver officiel.

Skibakken kommer til at have plasticunderlag som det her.

Skiløb hele året

Et årskort står i 2495 kr., og hvis man bare vil have en times skiløb koster det 150 kr.

Man kan køre på Copenhill 365 dage om året, dog skal man altid have langærmet trøje samt handsker på – også om sommeren, da det gør beskytter, hvis man falder.

Man kan sagtens bruge sine egne ski.

Der kommer to magic-carpets, altså rullende tæpper, som man bare skal stille sig på, så bliver man trukket op, men også en slæbelift.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Maxpuls

Men der er meget mere herude end kun ski og snowboardløb.

Der er også bygget et grønt oplevelses- og naturlandskab, hvor man kan hike, løbe, slentre, holde picnic eller hvad man nu har lyst til i højden.

Orker man ikke at gå, er her også elevator.

Løbe- og vandrestierne samt det grønne område omkring er offentlig tilgængeligt indenfor CopenHills normale åbningstid og skal nok blive et hit for ivrige motionister og trappeløbere, der kan få pulsen i rød med hældninger fra 5 til 35 procent.

Den 85 meter høje klatrevæg på Copenhill.

Endnu mere maxpuls

På toppen er der urban training / street fitness, som man kender det fra Nordhavnens konditag – her blot i 78 meters højde.

På siden af Copenhill er der noget for folk uden højdeskræk – nemlig en klatrevæg, der med sine 85 meter ifølge Copenhill.dk er Nordeuropas højeste.

Den er 10 m bred og bliver progressivt sværere, jo højere man kommer.

Her er også lige en scene til afterski samt koncerter i højden.

Læs også: I kort afstand fra København: Her åbner verdens største indendørs gokartbane

Generelt lyder det faktisk til, at Copenhill bliver et rimelig awesome sted – og sådan noget er jo værd at vente på.

Go’ vind til dem derude, og MigOgKbh følger selvfølgelig op, når der er nyt at berette.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.
Altid nyt på Facebook. Lækre billeder på vores Instagram.

Hvad: Copenhill
Hvor: Vindmøllevej 6
Hvornår: Planlagt åbning mellem marts og maj 2019

Del artikel

Andre læser også