Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En skøn pause fra hverdagen: Dybdemassage midt i København får dig helt ned i gear

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Kom ned i gear med en skøn massage hos CorpoCura. Model: Ann Katrine Carlsson Carstensen Foto: Louise Baltsen
Kom ned i gear med en skøn massage hos CorpoCura. Model: Ann Katrine Carlsson Carstensen Foto: Louise Baltsen

Vi kender det alle sammen.

Dagene suser af sted i højt tempo, og vi får ikke koblet ordentligt af, selv om vi egentlig trænger til at komme helt ned i gear.

Men for at få en skøn pause fra stress og jag behøver du faktisk ikke at afsætte flere timer – du kan blot for en kort stund lægge vejen forbi en herlig massage-oase, der ligger lige midt i hjertet af København.

Stedet hedder CorpoCura, og bag det står Anna, som har mere end 10 års erfaring som massør.

Brug frokostpausen på at koble af

Anna har specialiseret sig i dybdemassage, og det betyder, at får du en massage her, er den både afslappende og særdeles effektiv, idet den virker helt i dybden.

Mange døjer med hovedpine eller smerter i nakken grundet dårlige arbejdsstillinger eller stillesiddende arbejde ved skrivebord og skærm, og kan der være hjælp at hente hos CorpoCura.

En dybdemassage kan nemlig løsne op for spændinger og komme ømme muskler og led i forkøbet.

Du kan endda smutte forbi CorpoCura i frokostpausen eller efter endt arbejdsdag, for den lille klinik ligger centralt placeret i charmerende Badstuestræde i Indre By.

Anna er indehaver af CorpoCura. Foto: Louise Baltsen

Kan mærkes i dybden

Når du får massage hos Anna, er du selv med til at tilrettelægge behandlingen og vælge trykkets styrke, så oplevelsen bliver helt, som du ønsker.

Anna er ikke bange for at tage godt fat, og hun bruger flere forskellige massageteknikker, hvilket gør, at de ønskede muskelgrupper arbejdes grundigt igennem.

Det er blandt andet teknikker som bindevævsmassage, akupressur, triggerpunkter og fysiurgisk massage, som gør, at massage hos CorpoCura kan mærkes helt i dybden og er så effektiv.

Anna anvender både hænder, fingre, knoer, albuer og underarme til at få fat i de ømme muskler og komme grundigt omkring, når der skal løsnes op for spændingerne.

Hos CorpoCura får du en effektiv dybdemassage. Model: Ann Katrine Carlsson Carstensen Foto: Louise Baltsen

Tilbyder også mini-behandlinger

Udover den populære dybdemassage tilbyder CorpoCura mini-behandlinger, der ligeledes er skabt til at få dig helt ned i gear.

En mini-behandling varer 20 eller 25 minutter og kan blandt andet bestå af ansigts- og hovedbundsmassage eller en afslappende massage af hænder og underarme.

Du kan også vælge at få masseret fødderne ved hjælp teknikker fra blandt andet zoneterapiens verden.

Anna tilbyder desuden Mini Deluxe-behandlinger, som varer 45 minutter og er specialdesignet til dig, der slet ikke kan få nok af beroligende massage.

Forkæl dine fødder med skøn massage hos CorpoCura. Foto: Louise Baltsen

Trænger du til selvforkælelse, er det adressen Badstuestræde 20 i København K, du skal sætte kurs mod.

Her er Anna klar til at tage sig af dine trætte eller ømme muskler og få dig helt ned i gear med en skøn og effektiv massage.

Du kan booke tid til massage online og læse mere på corpocura.dk.

Hvad: CorpoCura
Hvor: Badstuestræde 20, København K,
Hvornår: Se åbningstider og book tid her

Del artikel

Andre læser også