Country & Høstfest på kajen: Frem med cowboystøvlen og Stetson-hatten
Hvis der er noget, der er på mode i øjeblikket, så er det i den grad cowboystøvlen.
Har du lige erhvervet dig et par og leder efter en anledning til at tage dem i brug?
Så er der gode nyheder.
Lørdag den 24. august inviterer Broens Street Food nemlig til Country & Høstfest.
De opfordrer derfor alle gæster til at trække i cowboystøvlerne og finde Stetson-hatten frem.
Line dance og musik bingo
Det er ikke kun cowboystøvlerne, der skal luftes, når Broens Street Food omdanner havnekajen til Det Vilde Vesten.
Det skal kreativiteten, musikviden og dansetøj nemlig også, for der skal både danses linedance, spilles musik bingo og bindes blomsterkranse.
Er du en af dem, der ikke har lyst til at misse noget af festen, gælder det om at dukke op kl. 13, hvor der skal bindes bomsterkranse.
Det er gratis at være med, og der er rig mulighed for at finde ud af hvem i vennegruppen, der har en blomsterbinder gemt i sig.
Senere skal der dystes i de største country-ørehængere til musik bingo, inden der skal danses linedance på kajen.
Program:
Kl. 11.00: Broens åbner
Kl. 13.00-14.00: Gratis blomsterkrans workshop med RHODflowers
Kl. 14.00-16.00: Country Musik Bingo
Kl. 16.30-17.30: Gratis line dance workshop med Westerbro Linedance
Kl. 17.30: Westerbro Linedance Opvisning
Kl. 18.00-21.00: Dj Varyl
DJ Varyl runder cowboy-ballet af, og selvfølgelig står Broens madboder og barer klar med mad og drikke fra de varmere himmelstrøg under hele festen.
Det er gratis at være med til at binde blomsterkrans og danse line dance, men hvis du skal være med til Country Musik Bingo, skal du af med 85 kr. ekskl. moms. Billetter kan købes her.
Find dit fedeste cowboy-outfit frem og vær med til en dag i cowboyens tegn med masser af sjove aktiviteter.
Vær opmærksom på at eventet kan blive aflyst i tilfælde af regn eller voldsom vind – så hold øje med Broens kanaler.
Du kan læse mere om festen på Facebook.
Hvad: Country & Høstfest på kajen
Hvor: Broens Street Food, Strandgade 95, 1401 København K
Hvornår: Lørdag den 24. august kl. 13-21