Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afslører årets program: Se hundredvis af film til stor filmfestival over hele København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Franscesco Martello
Foto Franscesco Martello

Hundredvis af titler, syv priser, et væld af internationale gæster og med landsdækkende udbredelse.

Programmet for årets store dokumentarfilmfestival er klar, og via initiativet DOX:DANMARK når det ud til flere danskere end nogensinde før.

Du kan bl.a. glæde dig til en stor åbningsfest på Kunsthal Charlottenborg den 16. marts og tre temascener på henholdsvis Politikens Hus, Stærekassen og SMK med film, debatter, events og fester. 

Dokumentarfilm fra hele verden

CPH:DOX går i luften med tætpakket program komplet med ny pris og masser af film, der gør os klogere på en konfliktfyldt virkelighed.

I dag lancerer CPH:DOX årets samlede filmprogram, som byder på hundredvis af nye dokumentarfilm fra hele verden, internationale premierer og besøg af en perlerække af instruktører, musikere, debattører og eksperter.

Årets program består af hele 83 verdenspremierer, 33 internationale premierer og 9 europæiske premierer.

CPH:DOX falder i en tid, hvor der er særlig grund til at fremhæve kunstens evne til at fostre dialog på tværs af forskelle og mane til refleksion. 

Foto: PR, CPH:DOX

“CPH:DOX er sat i verden for at sætte vor tids vigtigste problematikker og spørgsmål øverst på den kollektive dagsorden.

Som samfund skal vi turde stille spørgsmålstegn ved egne vedtagne sandheder og tage dialogen med dem, der har andre holdninger og perspektiver end os selv.

Denne åbne og fordomsfrie tilgang ser vi hos instruktøren Max Kestner i festivalens åbningsfilm ‘Livet og andre problemer’, hvor han, inspireret af skandalen om Københavns ZOOs aflivning af giraffen Marius for præcis 10 år siden, starter en udforskning af livets mening og værdi.

Og det er den samme åbne tilgang, vi som festival stræber efter at have til verden omkring os – også når den står i brand, sådan som den gør i øjeblikket,” siger kunstnerisk direktør, Niklas Engstrøm.

CPH:DOX løber i år fra 13.-24. marts og kan opleves i biografer rundt omkring i København og i hele 42 andre kommuner i landet.

Den fysiske festival følges af 10 dages online festival fra 22.-31. marts, hvor et udvalg af filmene vil blive vist på festivalens streaming-tjeneste paradox.dk. 

Du kan se hele programmet online her.

Hvad: CPH:DOX
Hvor: Biografer over hele landet
Hvornår: Fra 13.-24. marts 2024

Del artikel

Andre læser også