“Dagen derpå”: Her er vores takeaway favoritter i København


Du kender nok følelsen.
Du er kommet træt hjem fra en af de utallige julefrokoster i december eller en hyggelig, men også lidt stressende omgang juleshopping …
Den sidste måned på året er fyldt med både sjove, festlige og til tider stressende aktiviteter, der ikke ligefrem gør lysten til at stå i køkkenet særlig stor.
Men bare rolig. Hjælpen er nær.
Når trætheden overmander dig, og du bare ikke kan klemme en julesild, en fiskefilet eller en frikadelle mere ned – så har København heldigvis et fantastisk udvalg af takeaway, der med garanti, giver dig en skøn madoplevelse og ikke mindst ny energi på december-kontoen.
Her på redaktionen har vi fundet og udvalgt lige præcis de fem/seks steder, som vi vil anbefale, du bestiller takeaway fra via Just Eat i december.

Louis Burger
Efter en lang dag er der ikke meget, som slår en saftig burger.
Vi bestiller vores fra Louis Burger, som lavede de mest smagfulde burgere i en lækker briochebolle.
Husk endelig også at bestille en portion af de gode fritter, spicy nuggets og chili cheese tops.
Indis
Intet kan få dig på toppen efter en lang dag med juleshopping som en varm butter chicken med naanbrød.
Det (og meget andet) finder du hos Indis.
Menukortet rummer også andre klassikere som Chicken Korma og Lamb Curry, så det kan næsten blive helt svært at vælge.
Husk endelig også at bestille til ungerne – her er nemlig også en børnemenu.

Nordic Noodle
Er du til wok, så skal du tjekke menuen ud hos Nordic Noodle.
Her finder du nemlig nogle af Københavns bedste wokretter.
Uanset om du er til en krydret panang karry, en gang ægnudler med grøntsager eller stegte fuldkornsris.
Du er selv med til at sammensætte din ret med grøntsager og sauce, så den bliver lige præcis, som du gerne vil have den.

Sachi Sushi
Er det store makiruller og frisk nigiri, som får dig på toppen igen?
Så bare rolig, det forstår vi godt.
Hos Sachi Sushi har de lavet lækre sushiruller siden 2005, så de kan uden tvivl deres kram.
På menuen er der både spændende menuer, a la carte og sprøde forretter.
Smagsløget
Skal det gå lidt tjept, så forkæl dine smagsløg med en sandwich fra Smagsløget.
Deres flæskestegssandwich, tunsandwich og mange andre varianter smager himmelsk!
Der er både sandwich med kød, fisk og vegetariske, så du finder helt sikkert en favorit til hele selskabet.

Reinh Van Hauen
Kager og søde sager er altid en vinder efter en hård dag på farten.
I over 139 år har Reinh. van Hauen leveret kvalitetsbagværk til københavnerne, og i dag drives bageriet af far og søn.
Bestil blandt andet kanelsnurrer, søde chokoladesnegle eller et friskbagt, økologisk bondebrød.