Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks bedste burger kåret: Man kan smage den på Ofelia Plads i dag

Af Michael Qureshi
Vinderne fra Kødstadens Burger Joint
Vinderne fra Kødstadens Burger Joint

Lørdag fandt den helt nye konkurrence “Danmarks Bedste Burger” sted for første gang.

På Ofelia Plads dystede ni af landets bedste burgersteder om den prestigefyldte førsteplads i konkurrencen, der er stiftet af nogle ægte burger-entusiaster.

Blandt andet sad Den Skaldede Kok med i dommerpanelet.

I dag fandt konkurrencen så sted, hvor både dommere og alle os andre burger-elskere kunne smage løs og derpå bedømme niveauet.

Der var bl.a. fire deltagere fra Hovedstaden, og alle øvrige dele af landet.

De bliver på Ofelia Plads hele søndagen

Her stod det klart, at der fra dommernes side, at især en burger skilte sig ud.

Vinderen af titlen som Danmarks Bedste Burger 2020 (dommernes pris) blev Kødstadens Burger Joint fra Aarhus.

Men vinderne har ikke tænkt sig at stikke af til Jylland med det samme. De skriver nemlig på Facebook, at de også i morgen står med deres Foodtruck på Ofelia Plads.

Så hvis man vil nå at smage den nykårede bedste burger, så er det altså afsted.

Inde på Danmarks Bedste Burger Instagram-profil kan man i øvrigt se, at “Folkets Pris” gik til Spektakel fra Bornholm.

Prisen for Årets Innovative Burger gik til Hungry Dane.

Danmarks Bedste blev startet af burgernørden, Peter, der var træt af de mange burgerlister, der var baseret på journalisters personlige oplevelser eller enkelte afstemninger på sociale medier.

Del artikel

Andre læser også