København dominerer toppen: Her er Danmarks Bedste Smørrebrød

Skrevet af: Michael Qureshi
Restaurant Møntergade Foto Rasmus Kramer Schou
Restaurant Møntergade Foto Rasmus Kramer Schou

En af Danmarks mest kendte madanmeldere har netop udgivet guiden Danmarks Bedste Smørrebrød som bog.

Han er er en af de danskere, som har spist på flest af verdens bedste restauranter de seneste 20 år. Men Ole Troelsø elsker stadig godt gammeldags dansk smørrebrød.

Ole er faktisk så vild med højt belagt, at han nu har lavet en hel bog, hvor han kårer Danmarks Bedste Smørrebrød.

Modsat mange andre kåringer i landet, hvor det er brugerne der stemmer, så er der en hel del faglighed i Ole Troelsø’s bedømmelser.

Københavnske steder dominerer

Børsens madanmelder har faktisk rangeret Danmarks 50 bedste smørrebrødsrestauranter, og det kommer ikke som den store overraskelse, at det er København som dominerer toppen.

Hovedstaden er jo smørrebrødets højborg, og her i byen får man altså det bedste højt belagte man kan finde.

Og hvem laver så landets bedste smørrebrød, spørger du?

Ifølge Ole Troelsø’s nye guide er det Schønnemann i Indre By. MigogKbh har selvfølgelig også Schønnemann med i vores guide til Københavns bedste smørrebrød. Her skriver vi bl.a.;

“Over 110 stykker forskelligt smørrebrød er der at vælge imellem. Eller sagt på en anden måde: Hvis du spiser to om dagen kan du sidde dernede 70 dage i træk og ikke smage det samme stykke to gange.

Der er f.eks. over 21 forskellige sildemadder.  Den gamle restaurant blev for øvrigt også anbefalet af Lonely Planet som en af verdens bedste ’eats’ i 2018.”

Restaurant Selma smørrebrød PR Foto

Møntergade og Selma følger trop

Nummer 2 på listen er Møntergade, mens Selma ryger ind på tredjepladsen.

Den moderne smørrebrødsrestaurant Selma lige ved Torvehallerne har fokus på skandinaviske sæsonråvarer, når de sammensætter de små kunstværker med kulinarisk kirurgisk præcision.

Her bliver leget talentfuldt med sammensætninger, som f.eks. hyldeblomstsild eller confiterede unge selleri med osten Gammel Knas og brunet smør.

Eller en hel mad dedikeret til sommerens danske tomater. Hvis man har lyst til at ryste smørrebrødsposen lidt, er Selma et garanteret hit.

Hvis du vil læse MigOgKbhs guide til Bedste Smørrebrød i København –  så kan du læse den her

Her er Danmarks 10 bedste smørrebrødsrestauranter ifølge Ole Troelsø

Nummer 1
Schønnemann (Kbh)

Nummer 2
Møntergade (Kbh)

Nummer 3
Selma (Kbh)

Nummer 4
ANX (Aarhus)

Nummer 5
HOS (Odense)

Nummer 6
Aamanns 1921 (Kbh)

Nummer 7
Lumskebugten (Kbh)

Nummer 8
Kronborg (Kbh)

Nummer 9
Café Gammeltorv (Kbh)

Nummer 10
Told & Snaps (Kbh)

Har du lyst til at udforske Ole Troelsø’s anmeldelser i den nye bog kan du købe den her