400 kvadratmeter stor: Danmarks dyreste lejlighed netop solgt i København
At boligpriserne i København er tårnhøje er ingen nyhed.
Men alligevel kan prisen på en nyligt solgt bolig få mange til at måbe.
En ny københavnsk lejlighed kan nemlig kalde sig Danmarks dyreste, for den er netop blevet solgt til en vild pris.
Det skriver Ekstra Bladet ifølge TV 2.
Nybyggeri ved vandet
Lejligheden, som er solgt for intet mindre end 70,9 millioner kroner, må forventes at have en af Københavns vildeste udsigter, da den ligger på 10. etage midt i byen.
Der er tale om en af de nybyggede lejligheder på Papirøen – altså lige over for Skuespilhuset og tæt på Inderhavnsbroen.
Lejligheden er 400 m2 stor, og ifølge Ekstra Bladet er den nye ejer en udlandsdansker.