MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Danmarks højeste træbyggeri: Nu er det 1 meter højere end Rundetårn

Af André Bentsen
Byggeriet Marmormolen har nået toppen og er med sine 36 meter lige nu Danmarks højeste træbyggeri. Foto: André Bentsen
Byggeriet Marmormolen har nået toppen og er med sine 36 meter lige nu Danmarks højeste træbyggeri. Foto: André Bentsen

Træerne vokser ikke ind i himlen, men i Nordhavn er det godt nok tæt på.

Flere medier kalder i disse dage Marmormolen i Nordhavn for Danmarks største træbyggeri. Men det er det slet ikke skal vi hilse fra fynboerne at sige.

Til gengæld nåede den imponerende bygning, der i månedsvis har fået folk til at stoppe nysgerrigt op, forleden toppen af sine otte etager.

Dermed er det nu Danmarks højeste træbygning – og én meter højere end Rundetårn.

Det er AP Ejendomme, der sammen med totalentreprenøren, Pihlkonsortiet, er i gang med at gøre de 28.000 kvadratmeter klar til indflytning.

“Marmormolen er med sine bærende konstruktioner i træ en helt særlig ejendom, som også kræver nogle ekstra kompetencer hos entreprenøren. De kompetencer har Pihlkonsortiet, og deres håndværkere leverer et rigtig godt stykke arbejde, som vi er enormt tilfredse med, siger administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

“Derfor er vi også meget glade for, at deres arbejde er blevet fejret med et rejsegilde. Nu ser vi frem til det fortsatte arbejde med byggeriet, inden vi i løbet af 2025 kan åbne dørene til et af landets største træbyggerier, fortsætter Peter Olsson om Marmormolen.

Den er tegnet af Henning Larsen og bliver opført på en 8.800 kvadratmeter stor grund lige for enden af Københavns måske mest populære badested, Sandkaj.

På Marmormolen i Københavns Nordhavn har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, nu nået toppen i byggeriet af den imponerende træejendom Marmormolen. Pihlkonsortiet er totalentreprenør på ejendommen, der med sine otte etager når en højde på 36 meter.  Illustration: AP Pension
På Marmormolen i Københavns Nordhavn har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, nu nået toppen i byggeriet af den imponerende træejendom Marmormolen. Pihlkonsortiet er totalentreprenør på ejendommen, der med sine otte etager når en højde på 36 meter. Illustration: AP Pension

Træ bliver mere og mere populært at bruge i de store byggerier.

Ved at bruge træ i stedet for traditionelle betonelementer forventes det, at man kan reducere cirka 4.000 tons CO2 i direkte udledning, samtidig med at træet binder en mængde CO2, der først udledes, når og hvis ejendommen nedtages om op mod 100 år.

“Hvis vi vil sænke CO2-udledningen i byggebranchen, så må vi i branchen kigge på de materialer, vi bruger, når vi opfører ejendomme. Derfor har vi valgt, at Marmormolen primært opføres i massivt træ, fortæller Peter Olsson.

Overborgmesteren kalder dem for modige

Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S) var med til at markere, at bygningen havde nået sit højeste punkt.

Og hun glæder sig over, at Marmormolen primært bliver opført i massivt træ.

“Træ er et fantastisk materiale. Det er langt mere klimavenligt og kommer med et bedre indeklima. Marmormolen viser potentialet ved at bygge stort i træ, siger Sophie Hæstorp Andersen og tilføjer:

“Jeg presser på for, at endnu flere af byens bygherrer vil tage lignende modige initiativer for at nedbringe CO2-udledningen af vores byggeri i byen. Det er en bunden opgave at mindske ressourceforbruget i byggebranchen og sætte fart på den grønne omstilling af Københavns byggeri.”

Fakta om Marmormolen:
Højde: 36 meter
Antal kvadratmeter: 28.000
Antal etager: Otte
Hvor kommer træet fra: Sverige og Østrig
Hvem laver træet: Södra i Sverige og Mayr-Meinhof Holz i Østrig
Bygningen forventes at stå klar i 2025
Forventet reduktion på ca. 6.660 ton COpå råhuset
Byggeriet stiler efter en DGNB-platin certificering.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien