Grønt lys til gigantisk projekt: Nyt kæmpe museum skal bygges i København

Skrevet af: Redaktionen
Illustration af Danmarks nye naturhistoriske museum i Botanisk Have
Illustration af Danmarks nye naturhistoriske museum i Botanisk Have

Vejdirektoratet har i dag indgået aftale med Per Aarsleff A/S om at igangsætte arbejdet med at bygge Danmarks nye naturhistoriske museum i Botanisk Have i København.

Det nye museum bliver cirka 30.000 m2 og forventes at åbne for publikum i 2023.  

Byggeriet af det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have i København kan nu gå i jorden.

I dag har Vejdirektoratet, der er bygherre på byggeriet, indgået igangsætningsaftale med entreprenør Per Aarsleff A/S på museet, som skal bygges til Københavns Universitet.

Det nye Statens Naturhistoriske Museum (SNM) vil bestå af en ombygning af eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset og nye underjordiske museumsrum.

Museet bliver cirka 30.000 m2, heraf vil cirka 15.000 m2 være i eksisterende bygninger. Størstedelen af de nye kvadratmeter bliver bygget under jorden.

Vejdirektoratet har i samarbejde med totalrådgiver og entreprenør gennemført en grundig og omfattende granskning af projektet, inden igangsætningsaftalen blev underskrevet.

”Med dagens underskrivelse er vi nu klar til at gå i gang med det store museumsbyggeri i Botanisk Have. Vi glæder os til at komme i gang med dette fantastiske og spændende byggeri,” siger projektchef Hanne Alrø fra Vejdirektoratet.

Museum i topklasse

Det nye museum samler Københavns Universitets Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum til et museum i international topklasse.

”Med et nyt naturhistorisk museum sikrer vi den naturhistoriske forskning de bedst mulige rammer for at formidle naturvidenskaben til et bredt publikum og fremme indblik i naturens mangfoldighed og kompleksitet.

Københavns Universitet har drømt om et nyt museum i mange år, og vi krydser fingre for en sikker gennemførsel af byggeriet uden forsinkelser,” siger rektor Henrik C. Wegener fra Københavns Universitet.

Også entreprenør Per Aarsleff A/S, der skal bygge museet, glæder sig til at skulle begynde anlægsarbejdet.

”Siden vi blev tildelt hovedentreprisen i november 2017, har vi arbejdet tæt sammen med bygherren om projektet.

Vi er glade for at skulle opføre Statens Naturhistoriske Museum i Københavns gamle have, og vi ser frem til at komme i jorden og begynde vores arbejde,” siger viceadministrerende direktør Lars M. Carlsen fra Per Aarsleff A/S.

Byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum finansieres af Københavns Universitet og store donationer til universitetet fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Det Obelske Familiefond.

Desuden bidrager staten til finansieringen af det nye museum.

Byggestart fredag 3.maj

Museet er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds med EKJ Rådgivende Ingeniører AS som underrådgiver.

Landskabet er udviklet i et samarbejde mellem Lundgaard & Tranberg Arkitekter og professor, landskabsarkitekt Steen Høyer med Julie Kierkegaard A/S som projekterende landskabsarkitekt.

Der er byggestart fredag den 3. maj. Bygningerne til det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes at være klar ved årsskiftet 2022/2023.

Smag mere end 35 vine: Vinkæde holder efterårssmagning med gode tilbud

Skrevet af: Michael Qureshi

I august slog vinkæden Bichel Vine dørene op til endnu en butik i København.

De havde en populær vinbutik i forvejen på Virginiavej på Frederiksberg, og i august udvidede man så med en smuk butik på Strandvejen nr. 859

Vinkæden har butikker både i Århus, København og Odense og vokser hele tiden.

Især deres kreative indslag med løbende events og smagninger skaber stor opmærksomhed omkring deres gode vine.

I denne uge kører Bichel Vine i begge deres butikker i Hovedstaden så tre dage med efterårssmagning af mere end 35 forskellige vine.

I weekenden afholdte de deres store efterårssmagning med mere end 900 glade besøgende på Varna Palæet i Aarhus, men her i København skal vi bestemt ikke snydes for de gode tilbud.

Smag på vine og lækkerier fra torsdag til lørdag

Fra torsdag d. 14. november til og med lørdag d. 16. november kan du nemlig smage alle vinene fra den store efterårssmagning i begge butikker – og du kan selvfølgelig købe til samme gode tilbudspriser!

Desuden holder de hele denne uge et stort råvaremarked, hvor du kan smage et bredt udvalg af deres kønne råvarer og delikatesser.

Så kig ind og få en smagsfuld oplevelse – og samtidig mulighed for at gøre nogle rigtigt gode vinkup!

Hele denne uge – til og med lørdag d. 16. november – kan du hos Bichel Vine på Frederiksberg og på Strandvejen gå på smagsopdagelse i deres legendariske råvare-/ delikatessemarked.

“Vi byder på smagsprøver på en lang række af verdens bedste råvarer/ delikatesser, bl.a. Roquefort Vieux Berger, Parmesan Vacche Rosse, Spaniens bedste ansjoser fra Lolin, trøffelpølse fra Toscana, hasselnødder fra Piemonte, ægte balsamico tradizionale fra Modena, olivenolie fra Alziari i Nice og mange andre lækre specialiteter.

Og så har vi lige landet et parti velduftende og saftige Bora Bora Grand Cru vaniljestænger fra Fransk Polynesien – netop kåret til verdens bedste vanilje,” skriver Bichel Vine i en pressemeddelelse. 

Smagsprøver på verdens bedste råvarer

Men der er mere endnu. For Bichel Vine er kendte for deres Fredagsstemning arrangementer, som kombinerer vinsmagning og lækre hapsere. På fredag d. 15. november bliver det lige skruet lidt i vejret.

“Vi omdanner vores Fredagsstemning til et stort råvare-/delikatessemarked med smagsprøver på en række af verdens bedste råvarer.

Hertil smager vi et udpluk af vores mange Testvinder-vine, så der er virkeligt lagt op til en Fredagsstemning ud over det sædvanlige,” skriver de.

Hvad: Smag og køb vin til ekstra skarpe priser
Hvor: Bichel Vine
Strandvejen 859, Klampenborg
Virginiavej nr. 2
Hvornår: Torsdag-lørdag d. 14-16 november
Klokken 10.00-17.30 torsdag og 10.00-18.00 fredag
Klokken 11.00-14.00 lørdag
Læs mere her

Halleluja: Gratis gløgg, æbleskiver og gospel på Hotel Skt. Petri

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

Luksuriøse hotel Skt. Petri har en tidlig julegave til alle københavnere. Kom med ganske gratis her og få æbleskiver, gløgg, juleknas og ikke mindst ægte julegospel fra koret.

Tilbage i 1999 lukkede det københavnske ikon Daells Varehus, men nogle år efter blev den gamle smukke bygning midt i byen ombygget til luksushotellet Hotel Skt. Petri.

Det blev i 2006 kåret til Danmarks bedste hotel og fik i 2017 faktisk endnu en makeover, så det står knivskarpt.

Læs også: MigOgKbh med Christopher: Fra simpel brunch til sindssygt på Søllerød Kro

Men selvom det er luksus fra øverste klasse, så er de også et inddragende hotel, der gerne inviterer alle sine bysbørn indenfor.

De har både restauranten DADA samt deres smukke store lobby med uendelig højt til loftet, hvor alle er velkomne til både mad og cocktails.

Læs også: DADA åbner fredag: København får mellemøstlig restaurant i topklasse

Gløgg og æbleskiver hos Skt. Petri Foto: Rais Foto

Oplev hotellet i i sin fulde pragt

Torsdag 14. november er der en oplagt mulighed for at opleve hotellet i fuld pragt, når de inviterer til litervis af god gløgg, lune æbleskiver og lækre julegodter – ganske gratis.

Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Som om det ikke var nok, så kommer der en hel delegation af over 10 mand fra True Gospel Singers og synger julen ind på ægte gospelmanér med klap i hænderne og kraftfulde stemmer – må vi høre et halleluja.

Alle er velkomne fra kl. 16.30.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her er Københavns bedste burgere

Samtidigt tænder de også lyset i deres ‘ensomme juletræ’ i hotellobbyen.

Det navn dækker over, at Skt. Petri sammen med Julehjælpen samler gaver ind til børn i november og december.

Hvad: Gratis gløgg og gospel
Hvor: Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22 – bare tag rulletrappen op i den kæmpestore lobby
Hvornår: Torsdag 14. november fra kl. 16.30-19.00
Hvor meget: Gratis gløgg, æbleskiver og juleknas for alle

Vildt foredrag i København: Mød efterforskeren og forbryderen på samme scene

Skrevet af: Michael Qureshi
PR-foto fra filmen Bleklingegadebanden
PR-foto fra filmen Bleklingegadebanden

Vi kender de mange spændende foredrag med blandt andet Drabscheferne og andre spændende krimi-foredrag.

Men nu er et ret vildt foredrag offentliggjort.

Der er tale om et foredrag med Blekingegadebanden som centralt emne.

Det helt særlige er dog, at man får historien fra begge sider. Nemlig fra politiets og en af medlemmerne af den berømte bande.

Det helt unikke foredrag rammer København og mere specifikt Nørrebro 14. maj 2020 på Nørrebro Teater og ventes at blive udsolgt ret hurtigt.

Da billetterne blev sat i salg i Aalborg i sidste uge, var der udsolgt på under 48 timer.

Måske en oplagt julegave at få fingrene i allerede nu, og man kan købe billetter her

Tidligere kriminalinspektør Jørn Moss var en af lederne i politiets efterforskning mod Blekingegadebanden.

Bo Weymann var en af de forbrydere, efterforskningen stillede skarpt på.

Nu har du en sjælden mulighed for at komme helt tæt på Moss og Weymann og høre historien fra begge sider af den dramatiske sag.

Kriminalinspektøren og forbryderen

I 1989 strammede Jørn Moos nettet omkring Bo Weymann, der blev anholdt og siden dømt.

Bo Weymann var en af nøglepersonerne i Blekingegadebanden, der stod bag en lang række illegale aktiviteter – dokumentfalsk, overvågning, bil- og våbentyveri samt en række voldsomme bankrøverier.

Dengang lå det ikke i kortene, at Moss og Weymann skulle finde sammen igen i lange samtaler om deres fælles, men meget forskellige historie.

Virkelighedens dramatiske kriminalhistorie

Glæd dig til at få en unik indsigt i inderkredsen af Blekingegadebanden, de alvorlige forbrydelser og efterforskningen af den på det tidspunkt bedst organiserede kriminelle bande i Danmark.

Jørn Moss og Bo Weymann tegner et indsigtsfuldt, tænksomt og spændende billede af sagen, der overgår enhver krimi.

Jørn Moss og Bo Weymann

I 2009 trådte Bo Weymann frem som den anonyme stemme, der var baggrund for Peter Øvig Knudsens dokumentariske fortælling om Blekingegadebanden.

Før det var Moss og Weymann begyndt at tale sammen om de alvorlige begivenheder, ligesom også etiske og moralske problemstillinger har været i centrum for de to mænds nu venskabelige forhold.

Man kan læse flere detaljer om det her

Hvad: Blekingegadebanden foredrag
Hvor: Nørrebro Teater
Hvornår: 14. maj 2020
Billetter her