Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spar op til 80%: Danmarks største børnetøjs-outlet rammer København

Af Kaspar Mørk Arianto

Når den enorme outletmesse Designer Forum atter rammer Bella Center i slutningen af marts, bliver det med en spritny ”messe i messen” målrettet familiens yngste og de forældre, der har æren af at shoppe tøj til dem.

Læs også: Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh

1.000 m2, 250.000 stykker tøj, 50-80% rabat

Selvom arrangørerne fra Outletland er kendt for at rejse kongeriget tyndt og sælge stilsikre restpartier af børnetøj, så bliver eventet i København den 29., 30. og 31. marts noget helt særligt.

Outletland opbygger nemlig weekendens største stand på intet mindre end 1.000 kvadratmeter.

Her kan du gå på rov blandt mere end 35 fede børnetøjsbrands – herunder Noa Noa, Mini A Ture, Småfolk, Pippi, Milk Copeenhagen og mange, mange flere. Der vil være størrelser fra 0 til 16 år.

Mere end 100.000 nye varer tilføres, så over 250.000 stykker børnetøj i alt vil være til salg med mellem 50 og 80% rabat.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Outletland (@outletlanddk) den

Forskellige billetpriser

Billetpriserne varierer alt efter om du vil have VIP-adgang allerede fredag aften for 180 kr., eller om du kan vente til lørdag eller søndag, hvor entréen svinger fra 40 til 100 kr., alt efter om du køber i forsalg eller i døren, samt hvornår på dagen, du vil ind.

Føler du dig i det heldige hjørne, udlodder Outletland en række billetter til Designer Forum via konkurrencer på deres Facebook-event. Her kan du også deltage i lodtrækningen om børnetøj til en værdi à 10.000 kr.

Læs også: Mor ska’ ha’ en øl: Nu er der torsdagsbar for nybagte forældre

Hvad: Outletland Børnetøjsoutlet på Designer Forum 2019
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: Fredag d. 29. marts kl. 16-20, lørdag d. 30. marts kl. 10-17 og søndag d. 31. marts kl. 10-16
Hvor meget: 40-180 kr. alt efter dag og tidspunkt
Hvordan: Læs mere om eventet + billetpriser via dette link.

Del artikel

Andre læser også