Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med DJ og baderingsræs: Inviterer til Danmarks største poolparty i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: DGI Byen, PR
Foto: DGI Byen, PR

Normalt er poolparties noget, man forbinder med solskin og varme sommerdage.

Men du behøver faktisk ikke at vente helt til de lune måneder, før du kan danse i vandet til fede rytmer.

Allerede i april er der nemlig poolparty her i København.

Det sker i DGI Byen, og du er inviteret med.

Dans og neonlys i vandet

Arrangørerne kalder det Danmarks største poolparty, og der er således lagt op til en fest udover det sædvanlige.

Det pjaskvåde arrangement finder sted lørdag 13. april klokken 19 i DGI Byens Vandkulturhus, som ligger lige ved Hovedbanegården, så bor du ikke i nærheden, er det nemt at komme dertil med offentlig transport.

På aftenen vil der være neonlys i vandet, DJ, fed musik og flydende dansegulv, og festens gæster kan deltage i forskellige aktiviteter og konkurrencer.

Der vil blandt andet være baderingsræs i det runde bassin kaldet Ellipsen og “Slå vandet ud af ballonen” inspireret af en Piñata.

Du kan også være med til badeboldedans, hvor de bedste på dansegulvet kåres, lige som der er udspringskonkurrence.

Kun for voksne

I alt skal der festes i vandet i tre timer, og det koster 195 kroner at være med.

Det er muligt at tilkøbe blandt andet snacks og drikkevarer inden festen, men der vil også være servering på aftenen.

Vær opmærksom på, at der er en aldersgrænse på 18 år, så børn kan ikke deltage i festen.

Du skal medbringe gyldigt billed-ID for at komme ind.

Læs mere og find billetter her.

Hvad: Poolparty
Hvor: DGI Byen, Tietgensgade 65, København V
Hvornår: Lørdag 13. april klokken 19-22

Del artikel

Andre læser også