Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Hvem er bedst?: Nu kan du og vennerne komme med til DM i bordfodbold

Af Amanda Oline Petersen
Foto: PR, Hovedstadens Bordfodbold Forenings facebookside
Foto: PR, Hovedstadens Bordfodbold Forenings facebookside

Der er få ting, der er så underholdende at lave sammen med vennerne som at spille bordfodbold.

Spillet er uanset niveau altid er sjovt og skaber oftest en medrivende stemning.

I weekenden 6., 7. og 8. oktober afholdes DM i bordfodbold, og du og vennerne kan faktisk komme med.

Selvom det er titlen som danmarksmester, der er på højkant, er det noget alle kan deltage i.

Sidste år blev danmarksmesterskabet i bordfodbold afholdt på Nørrebro, og det plejer at være en fest, hvor alle er velkomne.

Denne gang sker det på Vesterbro.

For 100 kr. kan du spille med og se, om du kan slå nogle af de tidligere mestre eller blot vise dine bedste tricks, mens beløbet, du betaler, går ubeskåret til præmiepuljen.

Single eller double

Arrangementet løber over tre dage, hvor en masse kampe spilles i forskellige kategorier.

Blandt andet er der en kategori, hvor du spiller solo mod solo, double mod double med din bedste makker eller DYP, altså Draw Your Partner, hvor der trækkes en partner til dig, og det gælder om at få det bedste spontane makkerskab op at køre.

I år afholdes arrangementet på Rysensteen Gymnasium på Vesterbro.

For at tilmelde sig turneringen skal man sende en e-mail til hbfbordfodbold@gmail.com med oplysninger om, hvem du (og din eventuelle doublemakker er) plus hvilken disciplin du/I deltager i.

Se mere om tilmeldingen på Facebook.

Man kan også tilmelde sig på dagen ved dommerbordet, blot dette sker senest 30 minutter inden start.

Hvis du ikke er interesseret i at spille, kan du blot dukke op og heppe på de forskellige spillere og mærke stemningen.

På stedet vil der være en bar, hvor du kan købe gode sager at slukke tørsten og stille den lille sult med.

Begivenheden arrangeres af Hovedstadens Bordfodbold Forening.

Hvad: DM i bordfodbold
Hvor: Rysensteen Gymnasium, Flæsketorvet 60, 1711 København V
Hvornår: Fredag 6. oktober til og med søndag 8. oktober

Del artikel

Andre læser også