Kaldes verdens mest bizarre: Dansk forlystelsespark går viralt

BonBon-Land er et populært udflugtsmål for københavnere såvel som folk fra andre steder i landet.
Er man vokset op med BonBon-slikket i Danmark, synes man nok ikke, at der er noget synderligt skørt ved forlystelsesparken, men kender man ikke til de spiselige Hundeprutter, Mågeklatter og lignende, kan man godt undre sig over temaet.
Det ses i hvert fald af et opslag, som er gået viralt på Instagram.
Indehaveren af profilen Parkpros, som besøger og anmelder forlystelsesparker rundt omkring i verden, har besøgt BonBon-Land.
I den forbindelse har han produceret en video, hvor man kan se hans oplevelser i parken og høre hans tanker om den.
Se videoen
Instagrammeren skriver, at BonBon-Land er “verdens måske mest underlige forlystelsespark”, og omtaler stedet som “verdens mest bizarre forlystelsespark”.
Især Hundeprutrutsjebanen har fanget hans opmærksomhed, og til sine følgere fortæller han, hvordan en stor hund prutter på passagererne i rutsjebanens vogne undervejs på turen.
Det tyder dog ikke på, at Parkpros-profilens indehaver ikke havde det sjovt i BonBon-Land.
På trods af, at han kalder stedet bizart og underligt, siger han, at det er en af de sjoveste oplevelser, han har haft i en forlystelsespark.
Du kan se Parkpros’ video herover.
I skrivende stund synes 207.000 brugere godt om opslaget på Instagram.
BonBon-Land ligger i Holme-Olstrup på Sydsjælland.
Parken åbnede i 1992 og er siden blevet udvidet af flere omgange.