Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se billederne: Dansk sangerinde sælger sin herskabslejlighed

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Danbolig Frederiksberg C - Boliga
Foto: Danbolig Frederiksberg C - Boliga

I næsten seks år har den danske sangerinde Pernille Rosendahl boet i en herskabelig lejlighed inde midt i København. 

Men den tid er ved at være forbi.

I hvert fald har Swan Lee-forsangeren netop sat hjemmet, som ligger på Vesterbro ikke mange meter fra Søerne og med Forum lige om hjørnet, til salg. 

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Under gennemsnit i dyrt område

Tilbage i 2016, da Pernille Rosendahl købte lejligheden sammen med sin daværende partner, betalte de 5.180.000 kroner for hjemmet. 

I 2019 overtog hun ejerskabet af lejligheden for knap 3,3 millioner kroner. 

I dag kan du så overtage nøglerne til den centrale adresse for 8,25 millioner kroner.

Det svarer til, at hver af de 141 kvadratmeter i lejligheden er til salg for 58.500 kroner, hvilket er lidt under det høje prisgennemsnit, der lige nu præger lejlighedsmarkedet i København.

Ifølge Boliga.dk er ejerlejlighederne i postnummeret København V, hvor Rosendahls hjem ligger, i øjeblikket i gennemsnit til salg for en kvadratmeterpris på lige over 63.200 kroner –  et godt stykke over prisen på sangerindes hjem. 

Se Pernille Rosendahls lejlighed her

Hjemmet er en klassisk københavnerlejlighed, der ligger på fjerde sal med en altan og fire værelser, hvor man ifølge Danbolig Frederiksberg C ”mærker lejlighedens herskabelige charme i de høje lofter med smuk stuk, i fodpanelerne, i plankegulvene og ikke mindst i den smukke karnap i den midterste stue”. 

Pernille Rosendahl har været en del af den danske sangscene siden starten af nullerne, hvor hun slog igennem med bandet Swan Lee. Sidenhen har hun også været en del af rockbandet The Storm og udgivet musik under eget navn. 

Del artikel

Andre læser også