Danske 90’er hits på stribe: Vi Elsker 90’erne afslører flere nye navne

Skrevet af: Michael Qureshi

Hvis du ikke allerede har sikret dig billet til Vi Elsker 90’erne, så er det vist ved at være på tide.

Mandag eftermiddag blev en stribe danske 90’er legender afsløret Live på festivalens Facebook-side, og der er rigtig mange hits vi kan glæde os til at genopleve på scenen i Rødovre lørdag d. 23. maj.

På forhånd var navne som Faithless, Bomfunk MC’s, Coolio, Cascada, A1, Boyzlife og mange flere allerede breaket. Men nu kommer den danske hitparade.

Det er den danske legende DJ Chief 1, der præsenterer en kaskade af danske 90’er navne.

Den største overraskelse er nok, at tidligere X Factor-dommer Remee simpelthen gør scene-comeback med Sound of Seduction.

Så vi er klar til at synge med på “Welcome to my World” og “Feel like Dancing”.

S.O.A.P

Så har vi selvfølgelig også sæbepigerne fra S.O.A.P. Bandet spiller stadig et par gange om året rundt omkring i Danmark, men det har udelukkende været med Heidi som sanger.

Helt nyt er det, at Saseline gør kæmpe comeback, så det bliver den originale duo med Heidi og Saseline.

Der skal synges “SOAP is in the air” for fuld drøn.

Whigfield

Et af 90’ernes allerstørste hits var selvfølgelig “Saturday Night”, og Whigfield er med tilbage på 90’er karavanen, når den rammer Rødovre og de øvrige byer.

Der er party-garanti, når Whigfield spiller sine hits.

Blå Øjne

Videre i samme boldgade er Julie fra Blå Øjne også med på årets Vi Elsker 90’erne, og det bliver gensyn med gigahittet “Romeo & Julie” samt “Dig og Mig”.

Cut’N Move

Det slutter slet ikke her med den danske hitparade. For selvfølgelig er Cut’N Move også med på Touren. Chief 1 glæder sig at præsentere hits som “Get Serious” og “Give it up”.

Drömhus

Som rosinen i pølseenden, så skal vi lige en tur over til naboerne. Men det er også et af de allerstørste 90’er hits. Svenske Drömhus ligner stadig en drøm, og vi glæder os til at skråle med på kæmpe hittet “Vill ha dig”.

Paradisio

For blot et par uger siden blev et andet hot 90’er navn breaket til Vi Elsker 90’erne i Rødovre. Det var Paradisio, der jo har strandhittet over dem alle. “Bailando” kommer til at få august-varmen til at stige adskillige grader.

Dr. Alban

I fredags kom yderligere et navn på plakaten til 90’er festen, da legendariske Dr. Alban også annoncerede comeback til Vi Elsker 90’erne. Kom bare med “Sing Hallelujah” og “Its my Life” tak….

Hvis maj-datoen ikke lige passer dig, så er Næstved i kort køreafstand fra København i den grad også en mulighed. Her er datoen også på plads, og det bliver lørdag d. 15. august.

Annonceret på Vi Elsker 90’erne plakaten indtil videre :

– Maxi Jazz (Faithless) A Personal DJ Set
– Antiloop
– Coolio
– Cascada
– Boyzlife
– Captain Hollywood Project
– 2 Unlimited
– DJ SASH!
– Robin S
– Brooklyn Bounce
– Darren Bailie of the Guru Josh Project
– East 17
-Bomfunk MC 

-Haddaway
– Paradisio
-A1  
-5ive
– S.O.A.P
– Sound of Seduction
– Drömhus
– Blå Øjne
– Whigfield
– Cut N’ Move

Hvad: Vi Elsker 90’erne
Hvor: Espelunden, Rødovre
Hvornår: Lørdag d. 23. maj
Festbilletter fra 649 kr.
Drink & Dance med fri bar fra 1239 kr.
Køb billetter her

Klar med ny plan: Danmarks største børnetøjsoutlet udskyder stor åbning

Skrevet af: Redaktionen

I tirsdags skulle Danmarks største børnetøjsoutlet i Hillerød være åbnet.

Sidste år besøgte tusinder af mennesker butikken, heriblandt tog rigtig mange turen fra København nordpå.

Åbningen i Hillerød var en af de største succeser for Outletland, der ellers er vant til lange køer i hele landet.

“Som følge af COVID19 har vi valgt at udskyde vores åbning. Vi har et ansvar over for vores medarbejdere og for de kunder, der besøger vores butik.

Så i stedet for at byde kunder velkommen i vores butik, så bruger vi den kommende tid på at fylde butikken op med endnu flere nye varer til de kommende sæsoner,” lyder det fra Outletland.

Åbner under kontrollerede forhold når der er grønt lys

En ny åbningsdato er foreløbig sat, hvis tingene flasker sig, og Danmark forsigtigt åbner op efter påske.

Hos Outletland har man en helt anden åbningsplan klar nu, hvor det bliver under kontrollerede forhold med god afstand mellem kunderne.

“Vi håber, at vi under kontrollerede forhold kan åbne dørene til butikken d. 20. april.

Vi følger naturligvis regeringens anbefalinger og anvisninger, så det bliver ikke før, at der er grønt lys.

Men vi ved, at mange børnefamilier rigtig gerne vil gøre gavn af vores ultra skarpe tilbud,” lyder det fra Danmarks største børnetøjsoutlet.

Rykker salg online med Ja Tak tilbud

I Hillerød fylder de over 2000 kvm med nye varer fra mere end 35 brands, hvor man minimum kan spare 50-80% på alt i butikken til piger og drenge fra 0 mdr.-16 år.

Derudover fylder de også butikken med masser af legetøj til store og  små.

Som noget helt nyt i disse Corona-tider har de rykket noget af salget online med de populære Ja Tak tilbud på deres Facebook-side. I weekenden kommer der nye slagtilbud.

Du kan følge med her på deres Facebook-side her.

Inde på selve Hillerød-eventet er der også lige nu er en konkurrence, hvor man kan vinde for 10.000 kr. børnetøj. Klik her 

Adresse:

Slotsgade 5a, 3400 Hillerød (Den gamle H&M)

Gode nyheder: København får ny open-air biograf på taget af Cinemateket

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Open-air biograf på taget af Cinemateket PR Foto Rambøll Danmark
Open-air biograf på taget af Cinemateket PR Foto Rambøll Danmark

Endelig lidt gode nyheder i en ellers kedelig Corona-karantæne.

Hvis alt går vel, får Cinemateket snart en 1.500 m² filmtematiseret rooftop med udsigt ud over Kongens Have, Rosenborg Slot og Københavns tårne.

Som en del af den helt nye rooftop åbnes også en ny open-air biograf.

Bare rolig, der kommer også en fleksibel overdækning af open-air biografen, så publikum kan sidde beskyttet i det lunefulde danske vejr.

”Ambitionen er at udnytte den spektakulære udsigt og skabe et markant udendørs filmkulturelt samlingspunkt, hvor gæsterne kan få både seriøse og underholdende filmoplevelser under åben himmel,” siger Jakob Buhl Vestergaard, som er vicedirektør i Det Danske Filminstitut.

Læs også: Alchemist fik 2 Michelinstjerner for et par uger siden: Nu kaster de sig over mad til hjemløse

Open-air biograf på taget af Cinemateket PR Foto Rambøll Danmark

Café på toppen
”Hele rooftop’ens layout er programmeret som en sammenhængende opdagelsesrejse i det danske filmunivers med forskellige tematiserede installationer, i forening med grønne oaser og en café med både inden- og udendørs servering”, siger Siri Stokholm Carlsen, Rambølls sagsarkitekt på projektet.

Rambøll står bag tilsvarende tagterrasser på toppen af Salling stormagasinerne i hhv. Aalborg og Aarhus.

Byggeriet af Filminstituttets nye Rooftop indledes i juni med forventet åbning for publikum i marts 2021.

Igangsættelse af byggeriet forudsætter endelig byggetilladelse fra Københavns Kommune.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Han gør det igen: Fredag giver Mads Langer online koncert fra scenen i K.B. Hallen

Skrevet af: Michael Qureshi

Han gjorde det med stor succes for et par uger siden.

Nu gentager populære Mads Langer succesen med en gratis online koncert. Her er ALLE igen inviteret.

Sidste gang så tusinder af danskere med hjemme fra Mads Langers stue. Denne gang er scenen noget større.

Faktisk indtager Mads Langer scenen i genrejste K.B. Hallen, der genåbnede i 2019 efter en forfærdelig brand.

Spiller i en tom arena

Oprindeligt skulle Mads Langer have spillet for et fyldt K.B. Hallen i København, men grundet Corona-krisen bliver det bare Langer og bandet, som spiller.

Det bliver sendt Live på Ekstra Bladet, som streamer det på deres hjemmeside.

Mads Langer spiller naturligvis hans spritnye single 21:4, men også den nye sang han har lavet om fællesskabet i Corona-krisen.

Den hedder Mellem Linjerne (Sammen, hver for sig) og blev første gang spillet Live på TV 2.

Koncerten med Mads Langer kan man se med hjemme fra sofaen her i Hovedstanden og det øvrige Danmark.

Måtte aflyse udsolgt koncert

Mads Langer trækker normalt udsolgt alle steder rundt omkring i landet.

“Jeg skulle have spillet i KB-Hallen her fredag. Nu spiller mit band og jeg i en tom arena streamet live på eb.dk klokken 20.00. Det glæder jeg mig til. Selve koncerten i KB-Hallen er rykket til 13. november,” lyder det fra Mads Langer.

Det er en fantastisk trend blandt de danske artister. Både Hjalmer, Mads Langer samt Dizzy Mizz Lizzy har gjort noget i samme stil.

Det er med til at skabe godt humør, smil og vi kan mindes de dage hvor vi kunne gøre hvad vi vil uden frygt for at smitte andre mennesker.

Sidste weekend holdt Vi Elsker 90’erne også verdens største online 90’er fest, hvor bl.a. DJ SASH fik det til at runge hjemme i tusindvis af stuer.

De gør det i øvrigt igen lørdag d. 11. april.

Hvad: Mads Langer koncert
Hvornår: Klokken 20.00
Hvor: Du kan læse mere om det her