Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Offline-dating hitter: Nyt koncept inviterer til første event i København

C8781EDF-11AB-4FE0-AC8C-1E5E4A3523D6-1024x768
Foto PR

Datinglivet har for længst rykket sig ind på telefonen, hvor matches, beskeder og førstehåndsindtryk ofte bliver afgjort på få sekunder.

Men nu går et nyt koncept den modsatte vej.

“Offline Kærlighed” arbejder med datingformater, der skal få singler væk fra skærmen og ind i rammer, hvor der er tid til at mærke efter.

Her handler det ikke om hurtige swipes eller den klassiske “date rundt om søerne”, men om oplevelser, hvor samtalen, nærværet og fællesskabet får mere plads.

Foto PR

Kommer snart til København

Tanken bag Offline Kærlighed er at skabe bedre betingelser for at møde hinanden i virkeligheden.

Ikke som et kort kemitjek på 15 sekunder, men som en oplevelse, hvor man faktisk får mulighed for at finde ud af, om der er noget at bygge videre på.

Snart lancerer Offline Kærlighed sit første event i København.

“Vi glæder os virkelig meget til at komme i gang,” lyder det fra Mathilde Bengtson fra Offline Kærlighed, der håber at skabe et alternativ til den datingkultur, mange singler kender alt for godt: ghosting, algoritmer og endeløse chats, der aldrig bliver til noget.

Arrangementet finder sted den 1. oktober på SKAAl på Kultorvet og markerer første gang, konceptet rykker ind i hovedstaden.

Tilmeld dig eventet ved at skrive en besked til deres Instagram-profil eller en mail til offlinekaerlighed@gmail.com med navn, alder og by, et par linjer om dig selv og hvorfor du søger kærligheden samt en fun fact om dig selv. Derefter vender de tilbage med nærmere info.

Sommerhusoplevelse for singler

Københavnere er dog ikke de eneste, der kan se frem til nye måder at date på.

Offline Kærlighed arbejder lige nu på flere forskellige formater, som alle har samme formål: at skabe mere menneskelige rammer for at møde nye mennesker.

Et af de kommende initiativer er en sommerhusoplevelse for singler i Ebeltoft fra den 20. til 23. september.

Her modtager arrangørerne ansøgninger fra singler fra hele landet, som får mulighed for at mødes over flere dage i andre omgivelser end de klassiske kaffedates og gåture.

Til sommerhusoplevelsen inviteres der også gæsteværter med, som skal bidrage med forskellige perspektiver på dating, relationer og det at møde hinanden på nye måder.

Fælles for arrangementerne er ønsket om at give dating mere ro, dybde og ægte kontakt.

I stedet for at lade en app afgøre, hvem der passer sammen, vil Offline Kærlighed skabe situationer, hvor mennesker kan mødes ansigt til ansigt og finde ud af, om kemien faktisk er der.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.