De 10 bedste prisvenlige restauranter i København

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Foto: Hanzö Facebook side
Foto: Hanzö Facebook side

Hvor skal man tage hen, hvis man både gerne vil spise godt og have god value for pengene?

Her er et overblik over 10 restauranter, der fylder maven godt, men ikke tømmer pengepungen.

Hanzō

Hanzō er Madklubbens asiatiske darling. Hanzō er opkaldt efter sværdmageren Hattori Hanzō i Quentin Tarantinos filmtrilogi Kill Bill.

Ligesom sværdmageren vil de skabe noget, som er skarpt og fleksibelt på samme tid – og som kommer rundt i alle de mundsavlsdrivende lækkerier fra Østen.

Man kan fylde hele bordet med 11 retters menuen for under 400 kr. Bestil bord inde bagved køkkenet, her sidder man som i et gadekøkken.

Find Hanzö her.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Foto: Hanzö Facebook side

Ssam

Ssam er en urbant indrettet rå koreansk restaurant, der virkelig har styr på smagene. Her kan man virkelig komme godt rundt i det velsmagende koreanske køkken og ikke mindst alle deres sjove madtraditioner.

Hop især ombord i Ssams buns. Det er de blødeste briocheboller, som blidt omfavnet bulgogi ribeye-kød med smeltet mozarella og smager så godt, at man altid kommer til at bestille flere.

Find Ssam her.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Foto: Ssam Facebook side

Guldkroen

Guldkroen er en ærkedansk kro, som serverer så klassiske danske retter i traditionelle rammer, man overhovedet kan forestille sig.

Nærmest en ABC i dansk kultur, og blæsende ud af højttalerne strømmer også den ene danske schlager efter den anden – og der må gerne synges med.

Det pudsige er, at kroen er ejet af tyrkiskfødte Umut og hans køkkenchef, gourmetkokken Frank Svàrd, der laver alle retter helt fra bunden og sætter en ære i det. Tænk tarteletter, stegt flæsk og regnbueis.

Find Guldkroen her.

Læs også: Landets vildeste grillbar: Hippe Umut åbnede Guldgrillen med et brag af brun sovs

Foto: Guldkroen 11 Facebook side

Jah Izakaya

For os der ikke har været i Japan, kan vi så forklare, at en såkaldt izakaya er en afslappet japansk gastropub, hvor man kommer rundt om alle sider af den stolte japanske madkultur.

Fra det bedste fine dining til late night gadekøkken – eller en japansk udgave af tapas om man vil – og man drikker gerne sake til.

Her er smukt indrettet og stemningen er ofte summende livlig – lige som det skal være.

Find Jah Izakaya her.

Læs også: Genialt koncept: Ny mejeri-butik i København laver Aperol Spritz-is

Foto: Jah Izakaya Facebook side

Frank

Restaurant Frank lige ved Kongens Nytorv serverer 8 retter for under 500 kr. Hvis man måler på kvaliteten, må det næsten være byens bedste tilbud.

Man kommer gerne omkring både caviar og foie gras på turen i de hyggelige og smagfulde lokaler og deres løgtærte er allerede blevet legendarisk.

Find Frank her.

Læs også: Overset mexi-perle: Her får du Københavns bedste tacos til prisen

Foto: Frank hjemmeside

Høst

På Høst spiser man næsten i skoven.

Den smukke restaurant har vundet internationale designpriser, blandt andet prisen som verdens bedst designede restaurant og verdens smukkeste restaurant i det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure.

Madstilen er gourmet light, men når regningen er betalt, undres man til stadighed over, hvordan de kan holde prisen så langt nede.

Find Høst her.

Læs også: Ugens tip: Dessertbar serverer Københavns vildeste gourmet-desserter

Foto: Høst hjemmeside

Mes

Køkkenchef Mads Rye Magnusson har tidligere arbejdet på ikoniske steder som Falsled Kro og Geranium, men besluttede, at også ‘den normale københavner’ skulle opleve smukt præsenteret velsmagende mad, så han indrettede Mes som et lille gourmettempel.

Men priserne, dem holdt han godt nede. Man kan starte med 4 snacks for en 50’er og gå videre med 5 retters menuen og slippe 350 kr. Stilen er nordisk/fransk.

Find Mes her.

Læs også: MigogKbh: Anders Hemmingsen om tidslomme på Amager og egne testikler i creme

Foto: Restaurant Mes hjemmeside

Kuma

Tag et smut til Japan på budget. Den lille restaurant Kuma på Jagtvej har besluttet sig for, at hele København skal kunne have råd til at smage traditionel japansk gademad.

Spartansk, men elegant indrettet serverer de ‘okonomiyaki’ – en slags kålpandekage/pizza. Man kan også prøve miso-suppen, Chicken Nanban eller et bredt udvalg af yakitori sticks.

Find Kuma her.

Læs også: Så skal der festes: Her er de 10 hotteste natklubber i København

District Tonkin

Hos Tonkin får man det allerbedste som Vietnam kan producere i et køkken – og det siger ikke så lidt.

Den tidligere franske koloni er nemlig et lovechild mellem klassisk fransk kogekunst og eksotiske og friske smage fra Vietnam. Der er kun én ting at sige – prøv deres Bánh Mì og dø lykkelig.

En Bánh Mì er en fransk baguette fyldt med paté, friske krydderurter, marineret kød og fantastiske saucer.

Find District Tonkin her.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Foto: District Tonkin Facebook side

Fætter Fætter

Gourmettoast, ja tak. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så er og bliver toasten altså en favorit.

Når man så har smagt Fætter Fætters udgave med kvalitetsråvarer og kreative smagskombinationer, er man hooked.

Man kan prøve en ‘Toast experience’ til under 100 kr. og aldrig har penge været givet så godt ud. Der er altid gang i fætteren, og betjeningen er både personlig og dejlig uformel.

Find Fætter Fætter her.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Foto: Rasmus Kramer Schou

Sommerferiens kulinariske spiseoplevelser hos Early Bird: Op til halv pris med MigogKbh

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Drømmer du dig også til varmere himmelstrøg, aromatiske og appetitvækkende omgivelser, bølgeskvulp og smagen af autentiske madoplevelser?

Så tag på rundrejse med Early Bird og besøg nogle af byens restauranter, der langt nemmere (og billigere) kan give dig en udsøgt madoplevelse.

Helt uden at skulle krydse landets grænser.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto PR

Spis ude for under halv pris

I hele juli kan du spise for under halv pris, når du booker bord på restaurant-tjenesten, Early Bird.

Ved at bruge koden FERIE sparer du 20% ekstra (udover de i forvejen 33%).

Det er et fantastisk, last-minut scoop på restauranternes sidste, ledige borde.

Book bord på selve dagen og nyd en bid af det spiselige verdenskort – bare hjemme i Danmark.

Læs også Restaurant Flammen fyrer op for juli-tilbud: Buffet og fri softice til børnene for 49 kr.

Foto PR

Hele verden rundt

Kom med på en kulinarisk jordomrejse med Early Birds mange restauranter.

Smag italienske delikatesser hos Trattoria Sud og kom med når argentinske Asador fyrer op for grillen.

Hos Kung Fu II kan du drømme dig væk til Japan, mens Le Coq en Pâte på Østerbro er stedet for alle frankofile.

Pintxos i Indre By serverer ægte spansk tapas, Mangal giver dig det bedste fra Mellemøsten, og hos Guru dufter der herligt af autentiske indiske simreretter.

Skal det være endnu mere eksotisk, så besøg Cafeloppen der byder på autentisk thai-mad i karismatiske eller The Vietnamese, som giver dig en lille bid af det raffinerede Vietnam.

Næsten uanset hvilket køkken, der lokker – så kan Early Bird klare det meste.

Læs også Ikonisk café klar til nye gæster: Lars Seier har genåbnet Café Dan Turéll

Foto PR

Vind en middag for to

Deltag i konkurrencen på Facebook og vind en Earlybird-menu på Michelin-anbefalede Restaurant Mes i Indre By.

Middagen er for to personer og har en værdi på 750 kr.

Hvad: Spis for under halv pris med Early Bird – 33% rabat + EKSTRA 20% skåret af menuprisen
Hvor: Mere end 75 restauranter i København
Hvornår: Til og med 1. august 2020
Hvordan: Brug rabatkoden FERIE EarlyBird.dk

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Staycation i København: Kom med til Moules Frites-festival

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Aldrig har behovet for sjove og interessante begivenheder i København været større, nu hvor størstedelen af befolkningen holder ferie hjemme i Danmark.

Heldigvis for det er de danske restauratører lige så sultne efter gæster ovenpå de seneste måneder, som danskerne er på nye oplevelser.

Derfor er 15 restauranter i København og omegn, det franske vandmærke Perrier og den gastronomiske billetportal Madbillet gået sammen om at skabe Moules Frites-festivalen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Arkivfoto

En lille bid af udlandet herhjemme

Hvad er egentlig bedre end at sidde nede på strandpromenaden i Sydeuropa med en kæmpe omgang muslinger, fritter og noget koldt i glasset?

Ikke særligt meget, hvis vi selv skal sige det.

Den verdenskendte mineralvand, Perrier, er gået i front for at hylde den danske sommer til en ny såkaldt ’Moules Frites-festival’ på en række danske restauranter.

Det foregår fra den 27. juli til den 2. august på udvalgte restauranter i København og andre byer i landet.

Læs også Skaldyrsfade, muslinger og fish n’ chips: Her ligger en ægte fiske-perle på Amager

Foto PR

Moules Frites på 15 forskellige restauranter

Konceptet til Moules Frites-festival er egentlig ret simpelt.

Vælg mellem 15 restauranter med i København og omegn og gør dig klar til at slubre dig i lækre muslinger og sprøde fritter.

Prisen er 125 kr. pr. person for en omgang moules frites og en 33 cl. Perrier vand.

De deltagende restauranter i København og omegn er:

  1. Barock
  2. Bøf & Ost
  3. Cap Horn
  4. Chez Bruno
  5. French Market
  6. Guldmagerens Hus
  7. Havfruen
  8. Huks Fluks
  9. 22 Bistro (Rungsted Kyst)
  10. Nyhavn 37
  11. Nyhavn Skipperkroen
  12. Pio Vinbar
  13. Restaurant Upstairs (Roskilde)
  14. Ved Kajen – Nyhavn
  15. Zeleste

Billetter sælges via www.madbillet.dk.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Ikonisk café klar til nye gæster: Lars Seier har genåbnet Café Dan Turéll

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

I september sidste år kunne vi berette om Lars Seiers nyeste køb.

Nemlig hans gamle stamsted i 80’erne: Café Dan Turéll.

Nu er caféen genåbnet og klar til at tage imod nye gæster – men de gamle er der naturligvis også plads til.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto Café Dan Turéll Instagram

Tilbage til storhedstiden

Målet med købet af Café Dan Turéll sidste år var først og fremmest at give Lars Seier hans gamle stamsted tilbage.

Men det handlede også om at bringe stedet tilbage til sin storhedstid.

“Fornyligt kom stedet til salg, efter at have gennemlevet en noget udfordrende periode. Egentligt havde jeg ikke de store tanker om at have en bar/cafe i København, men lige netop Cafe Dan Turell kunne jeg ikke stå for.

Så derfor besluttede jeg mig til at overtage stedet og forsøge at bringe det tilbage til fordums storhed. Det vil sige mere bar og mindre restaurant. Det vil sige 80’er musik på jukeboxen og en tilbagevenden til zinc baren og det klassiske look,” skrev Lars Seier på Facebook.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Chili con carne Foto Café Dan Turéll Instagram

Fem måneders renovering

De sidste fem måneder har Lars Seiers kone, Yvonne Seier Christensen, stået for renoveringen af stedet.

Det skal være et sted, hvor alle er velkomne, og den gamle jukébox er også parat.

“Vi har vores favoritter, og jukeboxen er spækket med dem! Den er til fri afbenyttelse, så kom og sæt dit yndlings 80’er hit på,” skriver de på Instagram.

Nu er Café Dan Turéll klar til at tage imod gæster, og særligt én ting bliver fremhævet på menukortet: signaturretten Chili con carne.

“Der var ikke nogen tvivl. Chili con carnen skulle tilbage på menuen — og ligesom i 80’erne, så kan du få den helt til luk,” skriver de på deres hjemmeside.

Læs også Helt særlig lejlighed solgt i Indre By: Her boede Dirch Passer i 60’erne

Foto Café Dan Turéll Instagram

På drikkekortet kan du både glæde dig til en række øl, men også de klassiske cocktails.

Prøv en Bloody Mary, Bramble eller måske en Seier med Mezcal, Agave-Sirup og lime.

Hvor: Store Regnegade 3, 1110 København K
Hvornår: Åbent alle dage fra 11:30 til 00:00
Hvordan: Læs meget mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram