ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerguide: 7 lækre steder du kan nyde en frokost i København

Af Mathilde Mågård Hansen
H3 Amager Fiskehus Foto PR
H3 Amager Fiskehus Foto PR

Sommeren er ved at skylle ind over landet, og er du også så heldig, at du skal nyde dele af din sommerferie i København – så frygt ikke.

Byen er nemlig fyldt med lækre restauranter og caféer, hvor du kan nyde en dejlig frokost eller måske bare en kold øl eller et glas vin.

Find her et par af vores absolutte yndlingssteder, som også alle har fremragende siddepladser.


Foto Palægade Instagram

Palægade

Restaurant Palægade i Palægade (sjovt nok) er én af byens mest besøgte frokostrestauranter, og det er med god grund.

Her er nemlig både værtskab og menu helt oppe at ringe.

Menukortet er klassisk dansk, så du finder naturligvis både stjerneskud, sild, snaps og meget, meget mere.

Hos Palægade går du aldrig galt i byen.

Hvor: Palægade 8, 1261 København K


Foto Restaurant Babylon Instagram

Restaurant Babylon

Hos Restaurant Babylon findes udsigten ikke meget bedre.

De holder nemlig til på Søpavillonen, der ligger lige ud til Peblingesø.

Menuen er let, lækker og sommerlig, hvor du blandt andet finder skønne retter som håndpillede rejer, pasta vongolo og mange grønne elementer.

Perfekt sted at sidde i solen og dele en sommerlig middag med dine bedste venner.

Hvor: Gyldenløvesgade 24, 1369 København K


Møntergade Foto PR

Møntergade

Dansk sommer kalder på dansk frokost – det giver næsten sig selv.

Og lige præcis sådan én kan vi anbefale at nyde hos Restaurant Møntergade i Indre By.

Her er aldrig en finger at sætte på hverken mad eller værtskab – tværtimod.

Du går nemlig altid herfra med følelsen af, at du har fået meget mere, end du har betalt for.

Hvor: Møntergade 19, 1116 København K


Foto Restaurant H3

H3 – Amager Fiskehus

Amager Fiskehus har ligget på Holmbladsgadelige i starten af Amager siden 1902, og for et par år siden udvidede de forretningen med en lille fiskerestaurant.

Og den giver dig alt det bedste fra havet.

De dygtige kokke henter hver dag fisk og skaldyr fra fiskebutikken inde ved siden af, så det bliver nok ikke meget friskere.

Her kan du både få de klassiske fiskefavoritter som fish and chips og Moules Frites men også et lækkert skaldyrsfad.

Menuen bliver skiftet en gang om måneden, så den altid følger havets sæson.

Hvor: Holmbladsgade 3, 2300 København S


Bottega Estadio får udsigt til Østerbro Stadion. Foto PR

Bottega Estadio

Vil du gerne drømme dig lidt sydpå, så skal du smutte forbi Bottega Estadio, der netop er flyttet ind med udsigt til Østerbro Stadion.

Måske du allerede kender deres lillesøster, Bottega Barlie, i Indre By, og vi kører meget i samme boldgade her.

Menuen er fyldt med fisk, skaldyr og grønt – gerne tilberedt over ild.

Tilføj en smule vin og et par kolde drinks og så er den sommer vist hjemme.

Hvor: Gunnar Nu Hansens Pl. 9, 2100 København Ø


Foto Bistro Boheme Instagram

Bistro Boheme

Bistro Boheme er en sværvægter i sin klasse, og det er absolut velfortjent.

Her bliver du nemlig heller aldrig skuffet.

Menuen består af alle de bedste franske klassikere – og gerne toppet med trøffel.

Køkkenchef, Per Thøstesen, kan noget helt særligt med mad, og Bistro Boheme er ét af de steder, som du kan besøge igen og igen.

Hvor: Esplanaden 8, 1263 København K


Foto PR

Les Trois Cochons

Værnedamsvej er ubetinget én af byens hyggeligste gader, så her skal du selvfølgelig også nyde en sommerfrokost.

Og det bliver en frankofil en af slagsen.

Sæt dig gerne ude foran på den travle og charmerende gade, og så er det næsten ligesom at være i Paris.

Her er åbent hele dagen, og menuen giver dig en fin bid af Frankrig.

Hvor: Værnedamsvej 10, 1619 København V

Del artikel

Andre læser også