Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide: De 4 lækreste pools til din sommer i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt & Mathilde Mågård Hansen
Fra Nimb Roof er der udsigt over Tivoli. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Fra Nimb Roof er der udsigt over Tivoli. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Solen brænder, og du har brug for at køle ned i den bagende varme i København.

Men du orker ikke lige havnebadene eller en tur til stranden, for du vil hellere køle ned i en lækker pool, og det gør bestemt ikke noget, hvis omgivelserne er lidt luksuriøse.

Det er der heldigvis råd for, da København flere steder gemmer på lækre pools.

Find her en guide til de bedste pools i storbyen.

Villa Copenhagen Foto PR

Villa Copenhagen

Københavns gamle Postgård er omdannet til en nyt luksushotel, og de har installeret en 25 meter lang og opvarmet pool på taget.

Selvfølgelig med tilhørende liggestole, sauna og fitnessrum.

Når du booker en overnatning på hotellet, følger der halv times pooltid med.

Book på Villa Copenhagen her.

Hvad: Villa Copenhagen
Hvor: Centralpostbygningen, Tietgensgade 35-39, 1704 København V

Foto PR

Nimb Roof

På toppen af det 5-stjernede hotel, Nimb, lige ved Tivoli og Hovedbanegården finder du den smukkeste, opvarmede pool i grønne, italienske mosaiksten.

Poolen har modstrøm, så du kan svømme langt, selvom den er kort.

Her er også en udendørsbruser og masser af muligheder for afslapning i bar- og loungeområdet, hvor du selvfølgelig også kan få en lækker drink.

Nimb Roof er åben fra kl. 7 til 23 og er forbeholdt hotellets gæster og Nimb Club-medlemmer.

Oplagt mulighed for at forkæle dig selv med en luksusovernatning i egen by!

Læs mere om Nimb Roof her.

Hvad: Nimb Roof
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V

Manon Les Suites Foto PR

Manon Les Suites

Manon Les Suites er som taget direkte ud af Bali.

Stemningen er helt unik og man kan ikke andet end at drømme sig sydpå, når man træder indenfor.

Hotellet befinder sig på én af Københavns travleste gader, men alligevel hersker her en helt anden ro.

Poolen er åben for alle overnattende gæster, men også for gæster udefra efter aftale med receptionen på forhånd.

Prisen for eksterne besøgende er 595 kr. pr. person og inkluderer følgende: Pooltaske med kimono, håndklæde, vandflaske og hjemmesko, brug af tagterrasse, sauna, dampbad og isspand og 1 drink fra menuen efter eget valg.

Book på Manon Les Suites lige her.

Hvad: Manon Les Suites
Hvor: Gyldenløvesgade 19, 1600 København V

Foto PR

Tivoli Hotel

På Tivoli Hotel har du som gæst adgang til pool og fitness. Hold formen eller sundheden ved lige, og tag dig en afslappende dukkert.

Deres indendørs swimmingpool er 16 meter lang med et lille vandfald. Ovenlysvinduerne, massagedyserne og saunaen skaber rammerne for en dejlig pause, hvor du kan puste ud og nyde din ferie. Børn er også velkommen i poolen.

På 12. etage råder de også over et Penthouse Relax & Spa-område med en ‘svævende’ glaspool, men den er på nuværende tidspunkt under renovering.

Læs mere om Tivoli Hotel her.

Hvad: Tivoli Hotel
Hvor: Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V

Del artikel

Andre læser også