Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dejlig nyhed: Flydende skraldespande skal støvsuge vandet i Nyhavn

Af Rasmus Kramer Schou
Arkivfoto: Seabin
Arkivfoto: Seabin

Sig goddag til Seabin.

En Seabin er en havskraldespand, som ligger i vandoverfladen og opsuger affald.

Der kan der sådan set godt være brug for.

På verdensplan ryger der ca. 8 millioner tons plast i havene, hvilket ifølge World Economic Forum svarer til et vognlæs i minuttet.

I vores elskede Københavns Havn indsamler By & Havn hvert år omkring 90 tons affald og løsrevet tang fra vandoverfladen.

Læs også: Få en helt unik restaurant eller hotel: Det gamle bymuseum er sat til salg

Seabin to the rescue

Nu har Nyhavn fået installeret to Seabins.

Helt lavpraktisk suges affald og vand ned i en pose indeni Seabinen ved hjælp af en pumpe, som har en kapacitet på 25.000 liter i timen.

Vandet pumpes efterfølgende ud af Seabinen, og det efterlader affaldet fanget i affaldsnettet.

I toppen af en Seabin er der en hvid ”tallerken”, som suger eventuelle olierester.

En Seabin kan fange partikler ned til 2 mm (f.eks. mikroplast).

Læs også: MigOgKbh: Kokken Mads Dalsborg om dengang han sad fast på den lille havfrue

Stromma står bag en del Kanalrundfarter i Københavns Havn. PR Foto

4 havskraldespande i Danmark

Der er ca. 860 Seabins i hele verden, og til dato er der opsamlet mere end 318 ton affald.

I Danmark er der i dag 1 Seabin i Århus, 1 Portbin (samme egenskab, men andet navn) i Kayak Bar, opsat af Kayak Republic ved Børskaj i København, og nu de 2 Seabins her i Nyhavn.

Det forventes, at de to nye havskraldespande årligt vil indsamle omkring 1,825 tons affald fra vandoverfladen.

De to flydende havskraldespande er installeret af Stromma (dem med havnebådene) i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og By & Havn.

By & Havn afhenter affaldet fra de to SeaBins tre gange ugentligt med skraldebåden, Tangloppen.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også