Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DELING AF BØRNE- OG UNGEYDELSE MELLEM FORÆLDRE

Af Annoncør

Den tidligere regering fremsatte et lovforslag om, at forældre fremover skal dele børne- og ungeydelsen imellem sig. Lovforslaget blev vedtaget den 10. december 2020. Ændringen kommer til at træde i kraft i det nye år, nærmere bestemt den 1. januar 2022.

Annoncørbetalt indhold leveret af: advokatgruppen.dk

I denne artikel kan du læse nærmere om, hvad disse ændringer betyder. 

De ”gamle” regler

Børne- og ungeydelsen (også kendt som ”børnechecken”) er en den ydelse, som staten udbetaler til børnefamilier. Man betaler ikke skat af denne ydelse. Det beløb, der bliver udbetalt, er afhængig af flere ting. Det kan bl.a. være afhængigt af barnets alder og forældrenes indkomst.

Indtil nu er denne udbetaling udelukkende blevet givet til barnets mor, hvis forældrene bor sammen.  Hvis forældrene ikke bor sammen, er ydelsen indtil nu blevet udbetalt til bopælsforælderen. Dette gælder uanset hvilken samværsordning man har indgået.

Disse regler vil dog blive ændret pr. 1. januar 2022. De nye regler tager udgangspunktet i, at forældre der deler forældremyndighed også skal dele børne- og ungeydelsen. Vi ser nærmere på dette i afsnittet herunder. 

De nye regler

Fra den 1/1- 2022 vil der som udgangspunkt være regel om, at børne-og ungeydelsen skal deles ligeligt mellem forældrene. Denne regel er dog kun gældende for de forældre, der har fælles forældremyndighed. Her er det ikke vigtigt, om forældrene bor sammen. 

Deler du ikke fælles forældremyndighed med dit barns anden forældre, vil det stadig være den forældre, som alene har forældremyndighed, som får udbetalt hele ydelsen og ikke halvdelen af den. 

Hvis forældrene bor sammen

Bor forældrene sammen, vil halvdelen af ydelsen blive udbetalt til hver forældre, når de nye regler er trådt i kraft. Denne ligedeling vil ikke kunne fraviges, hvis forældrene bor sammen.

Hvis forældrene ikke bor sammen

Hvis I som forældre ikke bor sammen, vil ydelsen som udgangspunkt stadig blive delt ligeligt mellem jer. Dog er der en række undtagelser, som kan være med til at bestemme, at kun den ene forælder kan få hele udbetalingen. Herunder kan du finde disse undtagelser: 

  • Man har mulighed for at fravige udgangspunktet, såfremt begge forældre er enige om, at det kun er den ene forælder, der skal have udbetalt ydelsen.
  • Det er muligt at den ene forælder kan få hele udbetalingen, hvis det kan dokumenteres, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne forældre. Dette kan bestemmes ved en samværsafgørelse eller samværsaftale. 

Beløbet der bliver udbetalt kan blive sat ned. Dette var også gældende for de tidligere regler. Denne reduktion kan ske, hvis man har en indkomst, der overstiger topskattegrundlaget. I de nye regler for børne-og ungeydelsen vil man have kunne se ændringer. Her gælder det nemlig at en forælder vil kunne få udbetalt det fulde beløb af sin halvdel af ydelsen, mens den anden forældres halvdel kan blive reduceret pga. denne forældres højere indkomst. 

Hvis du er bopælsforælder, er du berettiget til at få hele ydelsen udbetalt til dig. For at få dette skal du selv anmode om denne ændring på www.borger.dk. Vær dog opmærksom på at du først kan anmode om denne ændring efter d. 1/1-2022. 

Regler ved overdragelsen 

For de forældre, der bor sammen, vil de nye regler betyde, at de fra d. 1/1-2022 vil skulle dele den omtalte ydelse. Man skal ikke selv anmode om det, men derimod sker dette helt automatisk.

Hvis man som forældre har fælles forældremyndighed, men ikke bor sammen pr. 19/10-2021 eller tidligere, vil delingen ikke ske automatisk. Derimod vil ydelsen fortsat blive udbetalt til den forælder, der fik udbetalt ydelsen ved den sidste udbetaling i 2021. 

Er du samværsforælder og ønsker du at få en del af denne ydelse fra d. 1/1-2022, skal du selv anmode om dette. Her anmodes Udbetaling Danmark, og sendes igennem www.borger.dk. Dette er kun relevant, hvis der er grundlag for at ydelsen kan blive delt ligeligt, og ikke kun udbetalt til bopælsforælderen. Du kan først anmode om dette efter d. 1/1-2022. Hvis du anmoder om dette, skal det i anmodningen kunne dokumenteres, at du som samværsforælder har dit barn på samvær i 6 ud af en 14 dages periode. 

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.

Del artikel

Andre læser også