Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dem du SKAL prøve: 12 nye (og virkelig gode) restauranter i København

Amelie_ChrisTonnesen_9477-scaled
Amelie. Foto Chris Tonnesen

Hvor skal man tage hen, hvis man gerne vil prøve nogle af Københavns nyeste og bedste spisesteder?

Det kommer vi med vores bedste bud på her.

Velbekomme!

Foto PR

Bjørnekælderen

Et stykke Frederiksberg-historie er vendt tilbage.

Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé er nemlig genåbnet efter en periode, hvor stedet sidste år lukkede ret pludseligt – dengang med kokken Mads Dalsborg ved roret.

Bjørnekælderen har tidligere haft en Bib Gourmand i Michelin Guiden, så forventningerne til relanceringen er til at mærke.

Bag genåbningen står ejer og direktør Kirsten Vinther samt køkkenchef og medejer Thomas Wetle Andersen ( tidl. ÅBEN og VesterØL), der har allieret sig med restaurantchef, Jesper Wissing (tidl. Veranda, Sanchez, Fiskebaren).

De to nye ejere af Bjørnekælderen har valgt at bevare den klassiske tilgang til den mad, der er blevet serveret til restaurantens stamgæster gennem 131 år.

Omvendt insisterer de på, at de gamle dyder ikke skal gro fast, og derfor sætter de fisk før kød og sæson før trend. 

Se mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Bjørnekælderen
Hvor: Frederiksberg Allé 55, 1820 Frederiksberg C

Sugo. Foto PR

SUGO

I maj kom der nyt liv i PS Østerbros tidligere lokaler på Sankt Jakobs Plads, da en ny restaurant overtog adressen.

Nemlig Sugo – Vino & Trattoria.

Her er ambitionen klar: ærlig mad med rødder i de italienske regioner og et vinkort, der matcher.

Menukortet bevæger sig gennem hele Italien.

Fra Piemonte i nord med agnolotti del plin i Barolo-sauce til den milanesiske klassiker cotoletta alla milanese. Videre til det centrale Italien med sprøde romerske pinze og ned mod syd med napolitanske montanarina og sicilianske arancini.

Bag restauranten står Sovino Brands, der bl.a. også ejer Café Victor, Esmée og Ambra.

Book bord på deres hjemmeside her.

Hvad: Sugo
Hvor: Østerbrogade 106, 2100 København Ø

Foto PR, Facebook

Wulff og Konstali

Få caféer har de sidste par år haft så meget fart på som Wulff og Konstali.

De har nemlig åbnet intet mindre end tre nye caféer, og nu åbner de endnu en.

Den nye café er deres tiende af slagsen, og du finder dem allerede på bl.a. Amager, Nørrebro og Strandvejen.

Deres nyeste café åbner på Papirøen, som tidligere har været både en papirfabrik og streetfood marked.

Siden da er der sket en kæmpe forvandling med luksuriøse lejligheder, et nyt hotel og inden længe en lækker café helt ned til havnefronten.

Hvad: Wulff og Konstali åbner på Papirøen
Hvor: Papirøen 37, 1436 København

Xi’an Xian. Foto Mathilde Mågård Hansen

Xi’an Xian

Det er ikke meget, vi herhjemme har hørt om hand-pulled noodles.

Før Xi’an Xian åbnede ude på Lyngbyvejen vel at mærke.

For så var de lige pludselig på alles læber.

Nu behøver du dog ikke længere tage turen hele vejen til kanten af Østerbro, for de har netop åbnet en ny restaurant i Indre By.

Du finder den nye restaurant på Skindergade 22, og det er altså en fremragende mulighed for at smage deres legendariske nudler – uden rejsen til Lyngbyvejen.

Hvad: Xi’a Xian
Hvor: Skindergade 22, 1159 København K

Josty. Foto Mathilde Mågård Hansen

Josty

Der findes uden tvivl mange, skønne steder på Frederiksberg, men skal vi have lidt frisk luft, søger vi ofte mod Frederiksberg Have.

Dejligt sted til en hyggelig gåtur, sejltur eller måske endda for at kigge ind til elefanterne.

Caféer har man dog indtil nu ikke fundet mange af.

I flere år har du også kunne holde fødselsdag, bryllup og andre former for festivitas inde hos naboen Josty, men for nylig fik stedet nye ejere og åbnede samtidig for folket med morgenmad, frokost og drikkevarer i solen.

Stor anbefaling herfra og især til deres tomatmad og grillede croissant med skinke og ost.

Læs mere og se hele menuen på deres hjemmeside her.

Hvad: Josty Café
Hvor: Pile Allé 14A, 2000 Frederiksberg eller indgang fra Frederiksberg Have

Tavola de Masseria. Foto Mathilde Mågård Hansen

Tavola de Masseria

Det kan godt hurtigt blive dyrt at gå ud at spise her i København.

Forret, hovedret, dessert og måske en lille drink oveni – ja, det løber hurtigt op.

De sidste par år er de såkaldte ‘billig-restauranter’ opstået flere og flere steder, og nu er der åbnet endnu en.

Denne gang i Kødbyen – Københavns måske hippeste område og med det italienske køkken i fokus.

Priserne går helt ned til 75 kr. for forretter og 135 kr. for hovedretter. Drinks kan du få for bare 75 kr. og øl for 40. Et glas vin for en flad 50’er.

Udover et rent a la carte-kort har de også en 6-retters menu til kun 275 kroner.

Menuen består af to snacks, to forretter, en valgfri hovedret samt en dessert, så der er altså god mulighed for at få smagt lidt af det hele, og det kan virkelig også godt anbefales.

Læs mere og book bord på deres hjemmeside lige her.

Hvad: Tavola di Masseria
Hvor: Flæsketorvet 50, 1711 København V

Foto PR

Martini House

Man kan ikke elske pizza uden at have smagt de gigantiske slices fra Diamond Slice på Nørrebro.

Nu er to af kræfterne bag det populære pizzeria samt Rays Chicken klar med deres næste skud på stammen i København.

Denne gang går de all in på det klassiske, italiensk-amerikanske ‘red sauce join’ – bare i en moderne version.

Stedet hedder Martini House, og de har allerede på kort tid fået mange flotte ord med på vejen.

På kortet finder du ikoniske retter som Chicken Parmigiana, rigatoni alla vodka, spaghetti meatballs og rejecocktail.

Portionerne er efter traditionen store, og priserne er samtidig rimelige, så man både kan gå all in på mad og et ekstra glas vin uden at ruinere sig.

Samtlige hovedretter koster under 200 kr., og har du ungerne med, findes der en særskilt børnemenu, de kan slå sig løs i.

Se mere og book bord på deres hjemmeside her.

Hvad: Martini House
Hvor: Brigadevej 49, 2300 København S

Cabin. Foto PR, Instagram

Cabin

Holdet bag den populære vinbar, Bar Vitrine, har åbnet en ny café.

Denne gang på Store Kongensgade, hvor konceptet mere er tænkt til at blive brugt i dagstimerne.

Her er nemlig kaffe, morgenmad, frokost og lækkert bagværk.

Kaffen kommer fra den berømte, norske Tim Wendelboe, der er nærmest en legende inden for hans felt.

Se mere om Cabin på deres Instagram-side her.

Hvad: Cabin
Hvor: Store Kongensgade 32, 1264 København K

Primero. Foto PR

Primero

Østerbro har fået et nyt sted ‘gå ud-sted’, der både taler til de vinelskende, cocktailglade og tapas-sultne.

Den erfarne kok og restauratør Morten Bech Køster er nemlig tilbage i 2100, og denne gang har han slået sig sammen med to yngre profiler om den nye spansk-franske restaurant og vin- og cocktailbar, Primero, på Dag Hammarskjölds Allé 1B – lige ved Østerport.

Primero lægger sig et sted mellem vinbar, tapassted og nabolagsrestaurant, hvor du både kan droppe ind til pintxos og et glas i baren eller sætte dig til bords til en fuld aften.

Flere af deres cocktails kan også bestilles i karaffel, hvor tanken bag er, at baren lige så gerne må være et sted, selskabet dumper ind for en drink, som en naturlig forlængelse af middagen.

Læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Primero
Hvor: Dag Hammarskjölds Allé 1B, 2100 København Ø

Amelie. Foto Chris Tonnesen

Amélie

En af Københavns mest markante bygninger har fået en ny restaurant.

Operaen.

Et af de mest synlige greb i forvandlingen er en ny udendørselevator, der giver direkte adgang fra gadeplan til både restaurant og tagterrasse.

Det lyder måske som en detalje, men i praksis gør det Operaens restaurant langt mere tilgængelig i hverdagen.

I køkkenet står køkkenchef Chris Lindegaard, der det seneste år har finpudset retningen: et moderne dansk brasserie med høj faglighed og en tydelig profil.

På sigt er planen, at smørrebrødet også vender tilbage på frokostkortet, og at niveauet hæves yderligere med fokus på helhedsoplevelsen.

Book bord på Amélie lige her.

Hvad: Amélie
Hvor: Operaen, København

Krogs Fiskerestaurant. Foto PR

Krogs Fiskerestaurant

Krogs Fiskerestaurant er som sådan ikke et nyt sted – tværtimod faktisk – men for nylig fik stedet nye ejere, ny indretning og ny køkkenchef.

Det er simpelthen blevet så stor succes, at Michelin-guiden allerede har kigget i deres retning.

Da de i sidste uge uddelte årets priser til Nordens bedste restauranter, blev køkkenchef Andreas Ring Kjeldsholm Hansen fra Krogs Fiskerestaurant nemlig tildelt ‘Michelin Guide Young Chef Award’.

Prisen kommer blot 30 dage efter åbningen og markerer den første store anerkendelse af restaurantens nye gastronomiske retning.

Andreas Ring Kjeldsholm Hansen har tidligere arbejdet på blandt andet Fasangaarden, Vollmers i Malmø og senest Dragsholm Slot.

Læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Krogs Fiskerestaurant
Hvor: Gammel Strand 38, 1202 København K

Foto PR

Sol og Luna

Et af Københavns mest populære steder har fået ikke bare én – men to nye restauranter.

Sortedam Dossering med udsigt til Søerne og Dronning Louises Bro.

Det er Sol og Luna som er henholdsvis en morgen- og aftenrestaurant, så du kan faktisk blive hængende hele dagen.

Bag stederne står Madklubben, som du kan godt forvente medgørlige priser.

Læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: Sol og Luna
Hvor: Sortedam Dossering 3, 2200 København N

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.