MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Den danske krone flytter til Spanien: Nye mønter af Kongen skal slås i udlandet

Af André Bentsen
Nu er det Kongens tur til at komme på mønterne. De skal dog først lige slås - og det bliver i Spanien. Foto: André Bentsen
Nu er det Kongens tur til at komme på mønterne. De skal dog først lige slås - og det bliver i Spanien. Foto: André Bentsen

Med regentskiftet, er der ikke bare kommet et nyt ansigt på skærmen nytårsaften.

H.M. Kong Frederik 10. skal også på de danske mønter.

Men hvis du tror, at den slags ordnes ovre i Nationalbanken for foden af Langebro, så tager du grueligt fejl.

Nationalbanken har nemlig indgået aftale med Fábrica Nacional de Moneda y Timbre – Real Casa de La Moneda om produktion af danske mønter i de næste fire år.

Den spanske møntproducent kommer dermed til at producere kommende mønter med H.M. Kong Frederik 10.

Nationalbankens bygning på Havnegade 5 i det centrale København
Nationalbankens bygning på Havnegade 5 i det centrale København. Foto: PR

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nationalbanken, der siden 2017 haft en aftale med Mint of Finland om produktion af danske mønter.

Kontrakten med Mint of Finland udløb i 2024, og Nationalbanken sendte derfor møntproduktionen i EU-udbud.  

Valget af Real Casa de La Moneda begrundes med, at deres bud samlet set var det mest fordelagtige. Tildelingskriterierne har ud over pris også omfattet kvalitet og samfundsansvar (CSR).

De første mønter, som bestilles bliver 1-, 2-, 5-, 10- og 20-kroner, som bliver opdateret med motiver relateret til H.M. Kong Frederik 10. De forventes at blive sat i cirkulation i slutningen er 2025.

”Nationalbanken har værdsat det gode samarbejde med Mint of Finland. Vi ser nu frem til at indlede et nyt kapitel med Real Casa de la Moneda og fortsætte traditionen for høj kvalitet og pålidelighed,” siger Nationalbankens hovedkasserer, Niels Kaas.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien