Glæd dig: Om lidt er der igen gratis børneteater på Frederiksberg

Snart vender en skøn tradition tilbage.
Siden 2016 har Teatret Riddersalen opført gratis sommerteater for alle dem, der måtte lægge vejen forbi TV 2 Kosmopols have på Frederiksberg, og lige straks sker det igen.
Der er premiere på forestillingen “Vejene vi går på” ved Kiosken sidst i maj, og her kan alle, der har lyst, møde op og se med.
Fortællinger fra Frederiksberg
Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll spiller to uniformerede skiltepassere, der tager sig af al skiltning i lokalområdet.
De kender hver en gade, allé, sti, vej og park på Frederiksberg, og de kan fortælle alle historierne bag navnene.
Skiltepasserne har gang i noget hemmeligt, hvor de har brug for både opfindsomhed og høje stiger, og hvad det mon er for noget, kan man se i forestillingen.
I forestillingen kan publikum høre en række anekdoter og røverhistorier fra Frederiksberg, og det er en sjov måde for såvel børn som deres voksne at blive klog på områdets historie.
Læs også: Første i Danmark: Verdenskendte tøjdyr får egen butik i København “Vejene vi går på” er gratis at opleve, og der er god plads i haven, så mange kan se med.
Forestillingen kan opleves fra 29. maj til 30. juni.
Den varer cirka 35 minutter og er skabt til børn fra fem år og opefter.
Vær opmærksom på, at forestillingen aflyses i tilfælde af vedvarende regn.
Hvad: “Bedste Barnepiger”
Hvor: TV 2 Kosmopols have, Allégade 7-9, Frederiksberg
Hvornår: 29. maj til 30. juni 2026. Tirsdag til fredag kl. 10.00 samt lørdag og søndag kl. 11.00 og 13.00. Med undtagelse af lørdag den 13. juni. På premieredagen spiller forestillingen kl. 17.