Den store guide til selvforkælelse: Alle de bedste steder i København

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
TAKE A BREAK Spa Foto TAKE A BREAK Spa Facebook
TAKE A BREAK Spa Foto TAKE A BREAK Spa Facebook

Der findes intet så lækkert og afslappende som en blødgørende massage eller en god pedicure.

Heldigvis bugner elskede København af alverdens skønhedssaloner, så her er altså rigtig godt grundlag for en god omgang selvforkælelse.

MigogKbh har samlet vores favoritter i byen, når du virkelig skal forkæle dig selv (eller én du holder af).

Læs også Alt det bedste i København: Her er den store guide til sommerferie i din egen by


She Nailed Foto She Nailed Facebook

She Naildid

Byens flotteste (og mest unikke) negle får du lavet af Nicole Fernando.

Hun holder til hos The Moxy i Sydhavnen og er vanvittig dygtig.

Du får en skøn manicure, men glem alt om en kedelig lakering af neglene.

Nicole er nemlig en ægte kunstner, og hun kan lave de vildeste kunstværker på selv de mindste negle.

Hvor: Sydhavns Plads 2, 2450 Copenhagen SV
Hvordan: Læs mere og book her


Tornsberg Foto Tornsberg

Tornsberg

Skal lokkerne skinne, så skal du ind forbi Tornsberg ved Israels Plads.

Klinikken har eksisteret siden 2001, og personalet har mange års erfaring fra ind- og udland.

De er blandt andet kendt som modepolitiet i diverse modeblade samt for deres make-overs og er tidligere nomineret til Danish Beauty Awards.

Pigerne vil i sammenspil med dig finde den helt rette frisure, som passer dig, og særligt Jennifer kan forvandle selv det mest kedelige hår til en ægte Rapunzel.

Stemningen i salonen er skøn, og du er ikke i tvivl om, at her bliver der taget godt af de lange lokker.

Hvor: Rømersgade 7, 1362 København K
Hvordan: Reserver tid her

Læs også Vinsmagning med middag – mest for kvinder


KENNY ANKER Brow Studio Foto PR

KENNY ANKER Brow Studio

Følg med en af tidens nyeste trends og få stylet dine øjenbryn.

Den ultimative guru inden for bryn hedder Kenny Anker, og han har efterhånden fået udvidet til hele to steder i København, ét i Lyngby og ét nyåbnet i Aarhus.

Kenny Anker og hans mange dygtige stylister ved godt, at det er dine bryn, der former dit ansigt, og de får derfor ekstra meget kærlighed både med farve, pincet, voks og efterfølgende bryn makeup.

Du kan også give dine øjenvipper et ekstra løft – helt konkret et lash lift, hvor vipperne bliver semi-permanent bukket og syner af mere selv helt uden mascara.

Deres behandlinger er ikke helt billige, men de gør virkelig en forskel.

Hvor: Amagertorv 15, 2 sal., 1160 København K, Magasin Kgs. Nytorv og Lyngby Torv 3, stuen th.,
2880 Kgs. Lyngby
Hvordan: Læs mere om de forskellige behandlinger her


TAKE A BREAK Spa Foto TAKE A BREAK Spa Facebook

TAKE A BREAK Spa

Hos TAKE A BREAK Spa hos Magasin Kgs. Nytorv og i Carlsberg byen kan du få den ultimative spaoplevelse.

De tilbyder nemlig både manicure, pedicure, voks, massage, ansigtsbehandlinger og meget mere.

Det er lige før du kan træde herind, og komme ud som et helt nyt menneske (eller i hvert fald føle det sådan).

Udover de mange, gode behandlinger er her også virkelig skøn stemning, og man føler sig allerede i gode hænder, så snart man kommer indenfor døren.

Hvor: Magasin Kgs. Nytorv og Tapperitorvet 8, 1799 København V
Hvordan: Læs mere og book her

Læs også Myter og fakta om hårtab hos kvinder: Det store tabu


Face of cph, skin dept Foto Face of cph, skin dept Facebook

Face of cph, skin dept

En rigtig god manicure kan du også få lavet hos Tanja på Frederiksborggade.

Hun arbejder med CND Shellac, som hærdes under UV-lys, så du er garanteret to ugers holdbarhed og måske endda længere.

Udover de flotteste og mest velplejede negle kan du også blive vokset, få ordnet bryn og vipper eller ”nøjes” med en beroligende ansigtsbehandling.

Du er alene i klinikken, så der er dømt fuld luksus og velvære for alle pengene.

Hvor: Frederiksborggade 41, 1360 København K
Hvordan: Reserver tid her


P Studio Foto P Studio Facebook

P Studio

Endnu mere luksus og velvære finder du hos frisøren, Pernille Jensen, på Klosterstræde i Indre By.

Hendes fine og hyggelige salon er indrettet på 3. sal i en lille baggård, og stemningen er helt hjemlig – du har nemlig det hele for dig selv.

Pernille har en fortid hos både Dennis Knudsen og Gun-Britt, så hun ved virkelig hvad hun laver.

Udover en smuk klip eller farve finder du også udvalgte skønhedsprodukter, så du kan forsætte velværen derhjemme.

Hvor: Klosterstræde 23A, 3. sal, 1157 København K
Hvordan: Book tid her


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Københavns helt nye madoase: Her er Banegaardens helt særlige spisehus

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Næsten side om side med togskinner langs Enghavevej finder man byens nye madoase, Banegaarden.

Det er dog ikke noget man lægger mærke til, for her er dybt idyllisk og fyldt med rå natur og gamle trælader.

I én af dem holder Rakils Spisehus til, og her er hele menuen økologisk, bæredygtig og primært vegetarisk.

Læs også Lige åbnet: Her er Københavns nye skønne madoase

BaneGaarden PR Foto

Hvem er Rakil?

Det første, som måske falder dig ind kunne meget vel være: ”Hvem i alverden er Rakil?”

Og folkene bag Rakils Spisehus kan ikke gøre dig meget klogere.

”Vi aner faktisk ikke hvem Rakil er, men han eller hun har sat sin autograf på laden.

Det kan også være, at der slet ikke står Rakil, men det er hvad vi kunne tyde det til, og så skulle restauranten da hedde det,” fortæller Kenn Husted, som er en af partnerne bag.

Banegaarden fungerer i samarbejde med Aarstiderne, så det var derfor helt naturligt, at spisehuset skulle være vegetarisk.

”Alt hvad vi laver er selvfølgelig økologisk, og så er det bæredygtigt. Så det kan godt være, at man kan få økologisk laks fra Island, men på grund af flytransporten bruger vi det ikke,” forklarer han.

”Vi er på ingen måde frelste omkring det at være vegetar – det er bare den vej det går. Man kan godt til vælge økologisk kød eller fisk, men det er sekundært, og der er mange som bare kører den rent vegetarisk.

Læs også Kan du smage forskel?: Vegansk burger-restaurant på Østerbro har fået god start

Foto Mathilde Mågård Hansen

Genkendelige grøntsager

Bag kødgryderne (undskyld, grøntsagsgryderne) finder man erfarne kræfter i form af køkkenchef, Henrik Junker (tidl. Paustian) og souschef Jonas Harboe (tidl. Palægade og Restaurant Copenhague i Paris).

Og hele tanken med restauranten er, at de erfarne kokke har frit spil.

”Det skal ikke være Michelin det her. Grøntsagerne skal være genkendelige, rustikke og selvfølgelig velsmagende.

Det kunne være fedt hvis vi kunne inspirere gæsterne til selv at bruge flere grøntsager derhjemme,” forklarer Kenn Husted.

Menuen skifter hver uge, og afhænger af hvilke råvarer, de får ind.

”Har de overskud af aubergine på markedet, så bruger vi det. Vi tænker meget på madspild, og det hele bliver en leg om hvordan vi kan bruge råvarerne.

Vi laver kun én menu i køkkenet hver aften, og man kan ikke få andet. Så handler det om at man stoler på, at det vi laver er godt,” fortæller Kenn Husted.

Læs også Københavns nye hotte restaurant er vegansk – og vanvittig velsmagende

Foto Mathilde Mågård Hansen

Vin ad libitum

Man skal naturligvis ikke tørste sig igennem sådan en dejlig middag, og nogle fordele må der være ved at importere sin egen vin.

Legen fra køkkenet er derfor taget videre med ud i restauranten, hvor vinmenuen er droppet til fordel for et koncept om vin ad libitum.

”Jeg er selv på gulvet for første gang i mange år, og det er skide skægt,” fortæller Kenn Husted, der bl.a. har Husted Vin fire steder i byen.

”Jeg har selvfølgelig nogle tanker om hvilke vine, der passer til menuen hver aften, men er folk mere til noget andet, så klarer vi det. Vinene skal ramme gæsterne, og det skal ikke være sådan nogle bitte små glas, man får.”

Du slipper for bare 345 kr. for syv serveringer og 295 kr. for vin ad libitum hos byens nye vegetariske spisehus – og husk lige igen at alle råvarerne både er økologiske og bæredygtige!

Hvad: Rakils Spisehus
Hvor: Otto Busses vej 45, 2450 København SV
Hvornår: Onsdag-lørdag

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Lakridsfestival og Copenhagen Street Festival: Det sker i weekenden i København

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Weekenden står for døren, og den skal selvfølgelig ikke være kedelig.

Teglværket åbner for første gang for deres nye street food festival, og i Tivoli går det løs med både lakridsfestival, gospel og meget, meget mere.

Vi giver dig det fulde overblik over weekendens fedeste events lige her.

Læs også Europas 9. bedste pizza rykker ind på Østerbro



Foto PR

Madundervisning for børn og unge på Copenhagen Street Festival

Ungeforeningen Street Copenhagen og Meyers Madhus er gået sammen om at lave madundervisning for børn og unge, der skal give et praktisk perspektiv på klima og bæredygtighed, øge deres nysgerrighed overfor sæsonbaseret mad og ikke mindst gøre det sjovt og lærerigt at lave det.

Allerede denne lørdag 19. september på Copenhagen Street Festival får medarbejderne på festivalen lov at opleve, hvad børnene og de unge har lært til den bæredygtige madundervisning.

Det sker, når street-festivalen løber af stablen – i en mindre og sikker skala inden for Corona-retningslinjerne – med fokus på alt fra dans og basket til musik, poetry slam og paneldebatter.

Copenhagen Street Festival finder sted på Enghavevej 80, hvor Game har hjemme normalt.

Her er der hele dagen aktiviteter for børn og unge.

Hvor: Game, Enghavevej 80, 2450 København SV
Hvornår: Lørdag d. 19. september kl. 10-21

Læs også Restaurationsbranchen kalder på hjælp: Sådan støtter du dem bedst


Foto PR

The Liquorice Taste Award 2020

Selvom der ikke bliver Lakridsfestival, fortjener de dedikerede lakridsaktører og deres bedste produkter med smagen af lakrids at blive hyldet.

Det foregår i Jubilæumshaven i Tivoli søndag den 20. september kl. 16.30 i en Coronavenlig version.

Før kåringen har en smagsjury bestående af lakridspassionerede kokke, madredaktører og madbloggere bag lukkede døre smagt sig igennem årets nominerede produkter og vurderet smagsoplevelse, struktur, unikhed og helhedsoplevelse. Der vil blive lagt vægt på det gode madhåndværk, de gode råvarer og innovationsværdien i udvælgelsen.

Blandt smagsdommerne er opskriftsudvikler, madskribent og dessertblogger, Maja Vase (Majachocolat), samt Bagedystdommer, kogebogsforfatter og dessertkok, Markus Grigo.

Der er et begrænset antal billetter, og disse kan afhentes i Tivolis Servicecenter på selve dagen. Billetterne er inkluderet i entréen til Tivoli. Børn skal være ifølge med en voksen.

Alle deltagende gæster får en goodiebag med lidt udvalgte lakrids-smagsprøver fra konkurrencen.

Hvor: Tivoli
Hvornår: Søndag d. 20. september kl. 16.30


BaneGaarden PR Foto

Åbent fermenteringsværksted på Banegaarden

Vil du lære at fermenterer alverdens grønt?

Ja? – så kom forbi fermenteringsholdet der står klar til at lære dig at fermentere, lige på stedet.

Det tager ca. en 20-30 minutter hvor du hakker og snitter dit grønt og bliver guidet igennem grundlæringen indenfor fermentering.

Det er lige til at “gå til” og tage med hjem, så kig ned mellem kl 13.00 og 16.00

Hvor: Otto Busses vej 45
Hvornår: Lørdag d. 19. september og søndag d. 20. september – begge dage kl. 13-16
Hvor meget: 75,- for glas og viden

Læs også Himmelske omgivelser: Københavns nye luksus spa AIRE er åbnet


Foto PR

Tivoli Gospel Festival

Tivoli glæder os til igen i 2020 at byde velkommen til Tivoli Gospel Festival, der afholdes for 12. gang.

Hele Haven klinger af glade gospeltoner og medrivende rytmer, og både de mange sangere og publikum nyder en weekend med fokus på sang, glæde og fuld gang i den.

Festivalen byder på gospel for enhver smag, når de mange gospelsangere fra hele landet indtager både Plænen og Pantomimeteatrets scener.

Hvornår: 19. september 2020 kl. 11.30-13
Hvor meget: Éntre til Tivoli


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Kan se frem til stor bøde: Politiet lukkede Michelin-restaurant i aftes

Skrevet af: Michael Qureshi
PR Foto
PR Foto

Det var første gang i går, at restauranter og øvrige serveringssteder skulle lukke senest klokken 22.00 i København.

Det var også første gang, at man skulle bære mundbind på serveringssteder. Københavns Politi melder om, at der blev respekteret de nye regler.

Men en enkelt toprestaurant i København endte med at blive lukket af politiet, og er nu blevet sigtet for overtrædelse af de nye påbud.

Der er tale om Michelin-restauranten Kokkeriet, som TV 2 har talt med. De bekræfter episoden, og forklarer, at de simpelthen er presset i knæ.

Kan ikke lave Michelin-mad i rekordtempo

En tjener meldte sig syg på aftenen, og det pressede hele serverings-flowet, så klokken 22.30 havde de stadig ikke fået serveret alt og afregnet med gæsterne.

“Folk står og afregner, da de fortæller, at jeg bliver sigtet. Det kan jeg jo hverken sige det ene eller andet til. Sådan er reglerne. Men jeg synes, situationen er helt forfærdelig og helt forrykt. Vi er i knæ i forvejen,” fortæller Sammy Shafi, indehaver af Kokkeriet, til TV 2.

Han fortæller, at det er svært at levere Michelin-mad i et rekordtempo, og at Kokkeriet generelt har fået hundredevis af aflysninger af bookede borde efter de nye restriktioner trådte i kraft.

Ifølge TV 2 kan bødens størrelse løbe op i 40.000 kr.