Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt perfekt: Her er den ultimative julegave til københavnske krea-fans

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, The Fiddlery
Foto: PR, The Fiddlery

Kender du en, der elsker at bruge sine hænder og kaste sig ud i kreative projekter?

Og har du endnu ikke fået købt årets julegave til vedkommende?

Så er her et godt tip til en gave, der helt sikkert vil bringe glæde, når du lægger den under juletræet.

Det store krea-hus The Fiddlery, som ligger på Østerbro, har i anledning af julen sammensat gode gaveidéer til folk med kærlighed til kreativitetens verden.

Fri adgang, workshops og vejledning

The Fiddlery er et sandt krea-paradis i fire etager, og her kan man enten deltage i forskellige kurser og workshops, eller man kan blive medlem og komme forbi for at slippe kreativiteten løs lige, når man har lyst.

Lige som med et fitness-medlemskab fungerer The Fiddlerys medlemskab sådan, at man betaler et månedligt abonnement, og så kan man ellers komme forbi og være kreativ, når man vil.

Foto: PR, The Fiddlery

Hvis du vil give din kreative ven et medlemskab hos The Fiddlery i julegave, kan du lige nu få en ekstra måned gratis med i købet, så du kan altså lægge to måneders medlemskab under juletræet for en måneds pris.

Medlemskabet giver ikke bare fri adgang til Danmarks største åbne keramikværksted, men også sparring og vejledning fra stedets dygtige værter, og man får desuden rabat på kurser samt gratis deltagelse i mange workshops.

Tilbuddet gælder, når man køber medlemskabet i december.

Fordybelse i keramikkens mange discipliner

Har din mor, fætter eller en helt tredje person, som du skal forære en gave, altid drømt om at lave keramik?

Så kan du give hende eller ham kreativ fordybelse i form af et keramikforløb hos The Fiddlery.

Når man deltager i Clay Academy, fordyber man sig i flere af keramikkens fascinerende discipliner i selskab med Danish Design Award-vinder Esben Kaldahl.

Her er tale om tre længere keramikforløb bestående af 10 lektioner á 3,5 timer, hvor man blandt andet kommer i dybden med drejning, lærer alt fra modellering til glasering eller får sit helt eget et mentorforløb.

Til den der vil vælge selv

Du kan også vælge, at den, du forkæler, selv får lov at bestemme.

The Fiddlery sælger nemlig også gavekort, og med sådan et vælger man helt selv, hvilke fumlerier man vil kaste sig ud i.

Køber man eksempelvis et gavekort på 399 kroner, kan modtageren få to dagspas til kreativ udfoldelse eller en måneds medlemskab.

Skal gavekortet være til en børnefamilie, er der også mulighed for at bruge det på et dagspas til en voksen plus et dagspas til et barn samt nogle af de lækre snacks, man kan købe i The Fiddlerys café.

Du vælger helt selv beløbet på det gavekort, du køber, og det kan således skræddersys præcis, som du vil have det.

Se alle The Fiddlerys julegaveidéer og køb gavekort lige her.

Hvad: The Fiddlery
Hvor: Ryesgade 113, København Ø

Del artikel

Andre læser også