Ugens tip: Denne veganske isbar er på alle måder et besøg værd
Is kan man aldrig få for meget af, og slet ikke i det lumre sommervejr, som vi oplever lige nu.
Denne sommer er der åbnet en ny isbar på Göteborg Plads i Nordhavn, og den er altså værd at tjekke ud.
Hele udvalget i disken er 100% vegansk, men man behøver altså ikke være hverken halvt eller hel veganer for at nyde isen.
Den smager nemlig virkelig godt!
Lækkert og forfriskende
Selvom vi på ingen måder skal være hellige, når det kommer til søde sager, så kan sådan en vaffel med flødeis jo godt være en tung sag.
Især hvis man skal have 3-4 kugler.
Men det er altså intet problem hos Moo Moo Isbar, der i år er åbnet med lækker havudsigt til den eftertragtede badebro i Nordhavn.
Moo Moo arbejder ud fra en 100% vegansk koncept, og flere af deres varianter er endda også gluten- og sukkerfrie.
Og der er flere lækre at vælge imellem. Blandt andet jordbær, Oreo, hindbær/mint og saltkaramel.
Netop fordi man undgår traditionel fløde, er isen en smule mere forfriskende, end man måske er vant til – og det er lige præcis, hvad vi har brug for i disse dage.
Lidt ligesom en god sorbet.
Isen smager super skønt, og bare fordi den er vegansk, så mangler man altså absolut ingenting.
Vi vil faktisk næsten gå så langt, at man ikke vil kunne gætte, at den er vegansk – medmindre man ved det.
I stedet for fløde er de mange forskellige varianter baseret på kokosmælk, kokosmel, stevia/sukker, kokosolie, vanilje, xanthangummi, salt og selvfølgelig masser af kærlighed.
Der er frit valg mellem vaffel eller bæger, og så kan du jo passende sætte dig ned til havnefronten og nyde din lækre is med god samvittighed.
Moo Moo Isbar har åbent fra kl. 11-21 alle ugens dage
Hvad: Moo Moo Isbar
Hvor: Göteborg Pl. 15, 2150 København
Hvornår: Åbent kl. 11-21 alle dage
Hvordan: Læs mere om Moo Moo Isbar her