Har du undret dig?: Derfor står der en kæmpe lyserød vagina på Kongens Nytorv

Man kan møde mange sjove ting på en gåtur i Indre By.
Et modeshow, en mand der tisser i en baggård, fire turister der er faret vild.
Men en kæmpe stor lyserød vagina er alligevel nok ikke på de flestes top ti.
Ikke desto mindre står der lige nu sådan en på Kongens Nytorv, og årsagen skal findes hos Kræftens Bekæmpelse
Fokus på livmoderhalskræft
Det er gratis, men det er langt fra alle kvinder, der får gjort det.
Det regelmæssige tjek for livmoderhalskræft.
Derfor har Kræftens Bekæmpelse sat et 2 meter høj blomstrende vagina op på Kongens Nytorv, så endnu flere bliver mindet om det og forhåbentlig får udført tjekket.
Det er nemlig kun halvdelen af kvinder i 20’erne, som kommer afsted. Ved at gå til det regelmæssige celleskrab, når du bliver inviteret, mindsker du risikoen for livmoderhalskræft og passer på dit underliv.