Wegner og Børge Mogensen til spotpriser: Kom med til stort designloppemarked på Østerbro

Er du glad for de danske designklassikere, så skal du kigge forbi Madklubben på Østerbro i weekenden, når de holder stort loppemarked med fordelagtige priser.
Madklubbens lager af designklassikere er igen ved at være fyldt, og derfor sælges der nu ud af samlingen.
I weekenden den 15. og 16. januar afholder de endnu et loppemarked, hvor deres store selskabslokale bliver fyldt med både designmøbler og småting som glas, tallerkener, bestik, m.m.
Op til 75% rabat
Til loppemarkedet hos Madklubben Østerbro kan du forvente mellem 25-75% rabat på alt.
Det betyder, at du kan få fingrene i velkendte designmøbler fra blandt andet Wegner, Eames, Børge Mogensen og GUBI til meget fordelagtige priser.
Du har mulighed for at følge med på Madklubbens Instagram, hvor der på dagen vil komme løbende opdateringer på, hvad der er tilbage.
Alle retningslinjer og anbefalinger vedr. COVID-19 vil blive overholdt.
Derfor skal du huske følgende:
- Mundbind
- Coronapas
- Sprit af både inden og under loppemarkedet
- Hold afstand

Der er gratis adgang begge dage.
Hvad: Designloppemarked hos Madklubben
Hvor: Østerbrogade 79, 2100 København Ø – selskabslokalet i stueetagen
Hvornår: Lørdag den 15. kl. 10-14 og søndag den 16. januar kl. 10-14.
Hvor meget: Gratis entré