Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af fede events: Det bedste i weekenden i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Der er både events for store og små, når vinterferien lakker mod enden. Her er vores bedste tips til din weekend i København.

Cocktailfestival på 29 barer

I denne uge har 29 vidunderlige vandingshuller slået dørene op til en verden af flydende fristelser til spotpris. Nærmere bestemt får du to cocktails for 100 kr. plus et mindre billetgebyr.

Anledningen er Copenhagen Cocktail Week, og blandt de deltagende barer kan nævnes populære Bar25 ved Nikolaj Kunsthal, betagende Brønnum ved Det Kongelige Teater, prisvindende RUBY Bar i en gammel herskabslejlighed og baggårdsfavoritten Lidkoeb i et gammelt apotekerlaboratorium på Vesterbro.

Læs mere om Copenhagen Cocktail Week her.

Hvad: Copenhagen Cocktail Week
Hvor: 29 barer på tværs af København
Hvornår: 10.-17. februar 2019
Hvor meget: 100 kr. for 2 cocktails + 11 kr. i billetgebyr
Hvordan: Se alle årets cocktailbarer og menuer, og køb billet via dette link

Cocktail week: Christine Trant

 

Byg amok i Bella

Byggeglade klodsmajorer samles i tusindtal i Bella Center til endnu en omgang LEGO World i denne uge.

Den står på masser af action, aktiviteter, leg og kreativitet komplet med kæmpe LEGO-byggepladser, 20 lastbiler fyldt med klodser og imponerende kreationer direkte fra forlystelsesparken og fabrikken i Billund.

Husk, at arrangørerne forbeholder sig retten til at lukke billetsalget i døren, hvis hallen fyldes op. Det kan derfor være en rigtig god idé at købe sin billet til LEGO World i forvejen online.

Køb billet her. 

Hvad: Lego World
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: Torsdag den 14. til søndag den 17. februar kl. 10-17

FindersKeepers: Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Kreativt designmarked i Kødbyen

Det populære designmarked FindersKeepers er kendt for at forbinde elskere af kreativt kunsthåndværk med inspirerende skabere og designere på tværs af landet.

Årets første marked i København løber af stablen i Øksnehallens rå og flotte rammer i Den Brune Kødby i denne weekend. Her kan du shoppe interiør, mode, keramik, møbler, billedkunst, smykker, kreativ botanik og gastronomi.

Se mere her.

Hvad: FindersKeepers
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
Hvornår: Lørdag den 16. og søndag den 17. februar kl. 11-17.
Hvor meget: Entré 50 kr.


Gin-ial festival

Gin mig her, gin mig der. Gin er sprunget helt i luften. Hvis du virkelig er glad for gin, så er det nu, du skal spidse ører.

For tredje år i træk afholdes Copenhagen Gin Festival i København i den smukke og rå hal i Lokomotivværkstedet ved Dybbølsbro.

I år er der 71 stande med gin, alt i hjemmebarudstyr, mad og snacks samt selvfølgelig flere forskellige varianter af tonic fordelt på 10.000 m2. Der er stadig ledige billetter til 250 kr. pr. snude.

Køb billet her.

Hvad: Copenhagen Gin Festival
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, København SV
Hvornår: Fredag den 15. februar til søndag den 17. februar

PR Foto

Lopperne er løs i Valby

Valby Hallen fyldes med lopper i weekenden, når næsten 200 stande indtager gulvet. Du kan gøre gode fund blandt alverdens brugte sager som tøj, legetøj og boliginteriør.

Der er åbent fra kl. 10 til 16 begge dage, og entré koster 40 kr.

Trænger du selv til at få ryddet op og solgt ud af dine gamle sager, kan du booke en stand her. https://www.markedsbooking.dk

Hvad: Loppemarked
Hvor: Valby Hallen, Julius Andersens Vej 3, København SV
Hvornår: 16. og 17. februar kl. 10-16

PR Foto Youtube

Kæmpe trampolinfest

Lørdag er der After Dark Party hos Bounce Inc i shoppingcentret Field’s. Her står den på høj musik, DJ, lysshow, dans, knæklys og parkour i Københavns nyeste trampolinpark.

Til gengæld er alle former for alkohol bandlyst.

Selv om eventet er åbent for alle aldersgrupper, så vil tidsrummet uden tvivl sortere de mindste størrelser fra. After Dark Party løber nemlig af stablen fra kl. 18 til 21.

Læs mere om arrangementet her. 

Hvad: After Dark Party hos Bounce Inc.
Hvor: Field’s, Arne Jabobsens Allé 12, 2300 København S
Hvornår: Lørdag den 16. februar 2019 kl. 18-21
Hvor meget: 250 kr.
Hvordan: Læs mere og køb billet via dette link


Hiphop-hyldest til 90’erne

Vrikkede du også hofterne til fede hits fra Missy Elliott, Puff Daddy, Janet Jackson, Mariah Carey, LL Cool J og TLC op gennem 90’erne? Nu kan du gøre det igen.

I Store Vega er der nemlig 90’er-fest lørdag aften, og her hyldes en periode, som har været særdeles betydningsfuld for musikbranchen og de toner, vi lytter til i dag. R&B- og hiphop-scenen boblede, og pophits blev produceret på helt nye måder.

Du kan danse til alt det bedste hiphop og R&B fra 90’erne – lige fra undergrundens beats til de allerstørste hits, når en håndfuld DJs fyrer op for festen, som har fået navnet ”Born Into The 90’s”.

Entré koster 150 kr., og billetter kan ikke købes i forsalg. Vær opmærksom på, at aldersgrænsen til festen er 25 år, så husk gyldig legitimation.

Læs mere om ”Born Into The 90’s” her.

Hvad: Born Into The 90’s
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: Lørdag den 16. februar kl. 22-03
Hvor meget: 150 kr.

Vinter i Tivoli PR Foto

Vinter i Tivoli

Sidste år havde vores allesammens Tivoli premiere på en helt ny sæson – nemlig Vinter i Tivoli. Blandingen af lysdesign, snescenografier og vinteraktiviteter var så populær, at sæsonen i år er blevet videreudviklet med nye aktiviteter.

I år er der bl.a. et nordlys-tema, en nyudviklet virtual reality-oplevelse og flere kørende forlystelser toppet op med Rasmus Klump i Glassalen og ”Terkel – The Motherfårking Musical” i Koncertsalen.

Læs meget mere om Vinter i Tivoli i vores artikel her.

Hvad: Vinter i Tivoli
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: Fra den 1. til den 24. februar

Del artikel

Andre læser også