Diana Ross, Take That og 90’er ikon: Her er det fulde Fredagsrock-program 2024

Allerede sidste år blev det afsløret, at Take That ville gæste Plænen i Tivoli i 2024.
I sidste uge kunne vi så afsløre, at Medina ville blive en af årets program.
Nu er resten af programmet landet, og det byder bl.a. på træfsikre internationale navne som Diana Ross, Chris Isaak, Chaka Khan og Take That.
Det er også lykkedes at få en lang række store danske topartister på krogen bl.a. Pil, Tina Dickow, Rasmus Seebach, Hans Phillip, Gobs, Thor Farlov og Mads Langer.

Internationale ’must sees’ på Plænen
Publikum kan se frem til 24 fredage med i alt 32 bands og artister, når sæsonen skydes igang den 12. april.
Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerterne.
Diana Ross (9. august) ikke blot ligner en diva – hun er en ægte en af slagsens med et katalog af hits, som de fleste af nutidens superstjerner ville give deres højre arm for.

Diana Ross, som fylder 80 år den 26. marts, har for længst skrevet sig ind i musikhistorien.
Hun har været et forbillede for et utal af sangere og de fleste kan nynne med på ‘I’m Coming Out’, ‘Upside Down’ og ‘Stop! In the Name of Love’.
Program til Fredagsrock 2024:
12. april: Coco O. + PRISMA
19. april: Jacob Dinesen
26. april: Page Four + Mekdes
3. maj: Zar Paulo + August Høyen
10. maj: Gobs + Thor Farlov
17. maj: Thomas Dybdahl + Beharie
24. maj: Pil + Barselona
31. maj: KrebsFalch
7. juni: Mads Langer
14. juni: Hans Philip
21. juni: Rasmus Seebach
28. juni: Take That
5. juli: Carpark North
12. juli: Chaka Khan
19. juli: Folkeklubben
26. juli: Tina Dickow
2. august: Medina
9. august: Diana Ross
16. august: Chris Isaak
23. august: Alex Vargas
30. august: Tim Christensen
6. september: Ida Laurberg + Danser Med Piger
13. september: Faustix + Kato
20. september: Saveus
Udover at få Take That (28. juni) til at spille på Plænen, så er det lykkedes at få den amerikanske hitveteran Chris Isaak (16. august) på plakaten.
Fans kan bl.a. se frem til storhittet ‘Wicked Game’, når den platinsælgende sanger og skuespiller går på scenen med bandet Silverstone.

Der er også lagt op til et greatest hits-show fyldt med disko-, funk og soul, når Chaka Khan lægger vejen forbi Plænen den 12. juli.
”Tivoli er en af landets største kulturarrangører, og Fredagsrock er et musikalsk samlingspunkt for hele hovedstaden, så vi er glade for at præsentere et program, der dækker bredt i både genrer og perioder.
Fra spændende danske navne på vej frem til etablerede stjerner fra ind- og udland,” siger Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann, om årets program.
Læs mere på Tivolis hjemmeside her.