Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julestemning i København: Det kan du lave i weekenden

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
PR foto
PR foto

Er du typen, der skal bruge weekenden på at panikshoppe de sidste julegaver? Eller har du overskud til at opleve nogle af Københavns fede events?

Vi giver dig overblik over, hvad der sker i byen i weekenden, og hvor du kan tage et hvil fra juleræset.

Juleshow på Comedy Zoo

Der er jokes til andestegen fredag og lørdag, når komiker Heino Hansen byder velkommen til Comedy Zoos store juleshow.

Med sig har han kollegerne Steen Molzen og Kim Andersen, og sammen sørger de for komik og tryllerier på stribe.

Kalder maven på julemad, kan du købe billet til middag med bl.a. sild, andelår og flæskesteg på Comedy Zoos egen bistro, Charlie, inden showet. Prisen er 469 kr. for både mad og show.

Vil du kun se stand-up og springe middagen over, kan du for 220 kr. købe billet til selve forstillingen.

Læs mere her.

Hvad: Comedy Zoos Store Juleshow
Hvor: Comedy Zoo, Knabrostræde 19, København K
Hvornår: Fredag den 21. og lørdag den 22. december kl. 20. Middagen begynder 90 minutter før showstart.
Hvordan: Køb billet her. 


Sidste chance for jule-streetfood

Hver weekend i december har Broens Gadekøkken åbnet lugerne til jule-streetfood i lange baner lige ved Inderhavnsbroen, og nu er det sidste chance for at smage på godterne.

Søndag er nemlig sidste åbningsdag i denne omgang.

De forskellige gadekøkkener på madmarkedet har hver en særlig juleret på menuen.

Du kan bl.a. smage æbleskiver a la Malaysia med kokosmarmelade og sprøde hasselnødder, økologisk julepølse samt en alternativ risengrød med estragon.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Broens Gadekøkken
Hvor: Strandgade 95, København K
Hvornår: Lørdag 22. december kl. 11-20 og søndag 23. december kl. 11-17


Julegudstjeneste med Hella Joof

Hella Joof er her, der og alle vegne, og nu kan du også møde hende i kirken.

Fredag aften gæster den populære forfatter og filminstruktør Natkirken på Strøget, hvor hun i samarbejde med præst Jens Biegel-Fogh står for en alternativ juleprædiken. Julie Maria og Nikolaj Busk leverer musikken.

Dørene åbner kl. 18, og gudstjenesten begynder kl. 19.30.

Hvad: Julegudstjeneste med Hella Joof
Hvor: Natkirken på Strøget, Niels Hemmingsens Gade 5, København K
Hvornår: Fredag 21. december kl. 19.30
Hvordan: Gratis adgang


PR Foto

Cocktails hos pizza-pusheren

Trænger du til en god cocktail midt i juleræset, er det Frederiksborggade 20, du skal besøge fredag eller lørdag aften.

Her bor pizza-pusheren Neighbourhood, der til daglig laver nogle af Københavns sprødeste og bedste pizzaer, og når klokken slår 21 forvandles restauranten til en festlig bar med DJ og økologiske cocktails.

Hvad: NBH Weekends
Hvor: Frederiksborggade 20, København K
Hvornår: Fredag den 21. og lørdag den 22. december fra kl. 21


 

Hollywood-klassiker i Cinemateket

Du har helt sikkert skrålet med på ”White Christmas” for nylig, for er Bing Crosbys monsterhit er uundgåeligt i december.

Lørdag aften kan du se filmen, hvor julehittet stammer fra, og med garanti komme i julestemning, hvis du ikke allerede er det.

Cinemateket viser i disse dage en række film under temaet ”Hollywood i julehumør”, og i den anledning ruller klassikeren fra 1954 over lærredet.

I ”White Christmas”, som både byder på musik og dans, spiller Danny Kaye og Bing Crosby over for hinanden og havner op til jul langt ude på landet i Vermont.

Filmen anbefales til alle over 12 år.

Hvad: ”White Christmas”
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Hvornår: Lørdag den 22. december kl. 16.15
Hvordan: 50 kr. Køb billet her.

 

Del artikel

Andre læser også