Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Leg og lær: Det Kongelige forvandler teater til nyt børneunivers

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Snart kan børn og familier lege sig gennem et nyt oplevelsesunivers, mens de lærer om teater og klassisk musik.

Det Kongelige Teater vil i løbet af de kommende år forvandle Stærekassen til et børnevenligt sted med fokus på scenekunst.

Stærekassen, som ligger i August Bournonvilles Passage ved Kongens Nytorv, var oprindeligt en af de tre scener i Det Kongelige Teater, men efter Skuespilhusets åbning i 2008, har der ikke været meget aktivitet i de smukke, gamle art deco-lokaler.

Børn på Det Kongelige Teater
Foto: PR, Camilla Winther

Planen er, at det nye børneunivers i Stærekassen skal være en slags Experimentarium for scenekunst, og her vil man blandt andet kunne blive klogere på, hvordan forestillinger bliver til, og hvad der foregår bag kulisserne i et teater.

Der vil også være lærerige aktiviteter omhandlende kostumer og sceneteknik, og så kan børn lære om arbejdet med kroppen, instrumenter, sang og dans.

Store ambitioner

“Vi ved, at aktiv beskæftigelse med kunst og kreativitet kan give børn rigere liv. Det Kongelige Teater har derfor sat os for i de kommende år at skabe flere oplevelser, der kan gøre flere forskellige børn nysgerrige på scenekunst og klassisk musik,” siger teaterchef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten, og fortsætter:

“Et ambitiøst univers, hvor man kan lege sig ind i kunstens verden, vil være en fantastisk destination for både familier og institutioner. Vi håber at oplevelsesuniverset kan blive en gave til kommende generationer og til fødekæden i hele dansk kulturliv.”

Projektet får 120 mio. kroner i støtte fra Realdania, og Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet står for ombygningen, der nænsomt skal tage hensyn til bygningens fredningsmæssige værdier.

Det forventes, at det nye oplevelsesunivers for børn åbner i sæsonen 2023/2024, hvor Det Kongelige Teater kan fejre 275-årsjubilæum.

Del artikel

Andre læser også