ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udvalgte lørdage: Kom med til ballet og brunch på Det Kongelige Teater

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Mangler du en hyggelig lørdagsaktivitet i et roligt og behageligt tempo?

Så har vi én af de gode lige her.

Det Kongelige Teater inviterer nemlig indenfor til Brunch og Ballet lørdag formiddag, hvor du kan nyde synet af dansernes imponerende morgentræning i fin kombination med en lækker kop morgenkaffe og lidt til den lille sult fra August B.

Foto Det Kongelige Teater Facebook

Ballet og brunch i fornemme omgivelser

Ballettens daglige morgentræning er grundstenen i kompagniets tekniske formåen.

Hver dag – med undtagelse af søndag – mødes hele kompagniet til halvanden times morgentræning, og det er dybt fascinerende at se danserne arbejde ved barren, hvor de fintuner kroppen til dagens prøver og forestillinger.

På udvalgte lørdage i sæson 21/22 får publikum nu igen mulighed for at nyde dansernes morgentræning på scenen med en kop dampende varm kaffe i hånden.

Arrangementet finder sted næste gang d. 11. september kl. 10 på Gamle Scene, og billetterne plejer at ryge hurtigt – så vent endelig ikke for længe med at bestille.

August B står for kaffen og lidt til den lille sult, som kan købes i caféen fra kl. 9.

Bestil billet på forhånd

Bemærk at Det Kongelige Teater følger myndighedernes anbefalinger for Covid-19.

Derfor er du til dette arrangement nødt til at rekvirere en billet via linket her, så de er sikre på at kunne overholde den nødvendige afstand mellem publikum og følge myndighedernes retningslinjer.

Der er kun adgang til arrangementet med billet.

Arrangementet er gratis, men der forelægger et mindre billetgebyr på 15 kr.

Hvad: Brunch og Ballet
Hvor: Det Kongelige Teater Gamle Scene
Hvornår: Udvalgte lørdage fra kl. 10-11.30. Første gang lørdag d. 11. september 2021
Hvor meget: Arrangementet er gratis
Hvordan: Husk at bestille billet i forvejen (koster kun billetgebyr grundet Covid-19) via linket her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også