Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det nuværende modebillede i København

Af Redaktionen
Sofie Schnoor holder lagersalg igen. Foto: PR
Sofie Schnoor holder lagersalg igen. Foto: PR

Annonce

Modebilledet i København er altid præget af en foranderlig mængde af tendenser, som alle er spændende at følge med i. Man kan faktisk gå så langt som at sige, at Københavns modebillede også er et billede på den skandinaviske mode. Sammen med Stockholm og Oslo udgør København den sidste del i den skandinaviske trio, som i dag sætter rammen for alle de populære skandinaviske modetendenser. Kunne du tænke dig at vide lidt mere om, hvordan moden ser ud i København i dag, så kan du passende fortsætte din læsning her.

Sommerens modetendenser

I løbet af et helt år er der naturligvis mange tendenser i modeverdenen, der udkonkurrerer hinanden, som årstiderne og sæsonerne skifter. Når vi derfor snakker om det nuværende modebilledet i København, er det ganske relevant at kigge på de forgangne tendenser også. I sommeren var København fyldt med lette og blomstrede sommerkjoler og pastelfarver. Tilsat et par sporty sneakers og nogle skarpe solbriller var stilen sat. Den skandinaviske sommermode i år bød på et væld af flotte og farverige kjoler til kvinder. Denne tendens er ellers ganske atypisk for den skandinaviske og minimalistiske mode, men i år skulle der altså nye boller på suppen. Derfor hev alle københavnske kvinder deres bedste sommerkjoler frem med print og snit som set fra 60’erne, og tilsat et par moderne sneakers blev denne sommertendens ganske nutidig.

Efterårs- og vintermode i København byder på…

Når vi herefter retter blikket mod de koldere tider, som snart får taget om den danske hovedstad, så ser vi også her et par nævneværdige tendenser, når det kommer til dametøj. Til efterår får de blomstrede kjoler lov til at blive lidt endnu, men vil blive fornyet med nogle lidt køligere farver og et længere snit. Tilsat en matchende striktrøje og en lang frakke har man den københavnske efterårsmode i sin hule hånd. Når årstiden begynder at bliver vinterkold, vil man også kunne se et væld af lange varme vinterfrakker og sorte støvler – gerne med masser af detaljer på.

Helt generelt kan man sige, at Københavns nuværende modebillede er præget af kulden, der kommer snigende, og det er altså derfor, at man i denne periode ser lange frakker og jakker til kvinder i udstillingsvinduerne. Når det kommer til fodtøj, er der mange tendenser, der peger i retning af, at støvlerne kommer til at skinne i sølv og metal-detaljer, der giver et personligt præg til den vinterkolde mode.

Helt generelt om moden i København

Skal man snakke i generelle vendinger omkring modebilledet i København, så er det et billede, der er præget af den rå skandinaviske natur og klima. Her er der ikke plads til små skørter og toppe, nej, i København kan du sagtens se kvinderne gå med en striktrøje hele året rundt. Tøj til kvinder skal tilpasses det klima, der leves i og dette er Københavns mode et rigtig godt eksempel på.

I denne artikel har vi naturligvis kun taget højde for de generelle tendenser i moden, men det bør nævnes, at der i denne storby er plads til alle. Selvom tendenserne præger moden, så er der også rig mulighed for at gå i lige præcis det, man selv har lyst til.

Del artikel

Andre læser også