Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Af Rasmus Kramer Schou
Foto: PR
Foto: PR

Kom med til champagne-bingo. Man kan drikke hele pladen fuld. Eller noget.

Nogle gange er de mest enkle løsninger de smukkeste. Som da Einstein formulerede relativitetsteorien med den ikoniske E=mc² ligning.

Vi siger ikke, at Champagnekælderen er den nye Einstein, men de har da begået noget af en genistreg med deres charmerende koncept.

Læs også: Spådom: København får med Alchemist verdens vildeste restaurant

Man tager simpelthen noget af det mest provinsielle plovmandshygge som bingo, og kombinerer det med sin diametrale modsætning – den mest dekadente drik kendt som champagne og vupti – så har man opfundet champagne-bingo.

Mikkel Brehm Hagerup er en af ejerne af Champagnekælderen på Nørre Søgade 21, og de har de seneste år fået godt fodfæste på det boblende københavnske marked.

Champagnebodega

Kælderen, som har Danmarks største udvalg i champagne, kan lettest betegnes som en slags champagne-bodega – her er ikke hverken velour eller dj, men til gengæld bliver pengene brugt på en skarp fokus af kvalitetschampagne fra mindre producenter – man kan nyde et glas fra 50 kr.

Læs også: Madskribenternes hemmelighed: Her får du den vildeste pasta-oplevelse

Fra tid til anden er her live-jazz samt fast fredags-champagnebar – som på grund af efterspørgsel nu udvider til at have åbent fra kl. 14 til midnat.

“Vi syntes bare, at champagne-bingo passede rigtig godt ind her i vores kælder ved Søerne. Bingo er jo vildt hyggeligt og lidt nostalgisk, og champagne, jamen champagne er altid godt – også til bingo,” fortæller Mikkel Hagerup.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Tre chancer for gevinst

Champagnebingo kører den første torsdag i hver måned kl. 18.30, hvilket betyder, næste bingo er torsdag d. 6. december.

Det koster 275 kr. at spille med, og for de penge får man tre plader og tre glas forskelligt champagne.

“Og så er der alverdens præmier, når man får en række, to rækker, bingo og de traditionelle bingo-ting. Man vinder ekstra glas champagne, flasker eller champagnekølere. Alt muligt. Det er meget nede på jorden, og Kasper Bingomaster styrer slagets gang hårdt, men retfærdigt.”

Læs også: Michelin-kok i delikatessen: Her åbner Københavns sprødeste supermarked

Nytår er champagnens højtid, så i december udvider Champagnekælderen åbningstiderne endnu mere, så de også dækker over torsdagsbar og lørdagsshopping – ligesom de har udviklet en Champagne-adventskalender.

Hvad: Champagnebingo
Hvor: Nørre Søgade 21
Hvornår: Den første torsdag i hver måned
Hvor meget: 275 kr. for tre plader og tre glas champagne
Tjek mere info her

Del artikel

Andre læser også