MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Det starter i 13. minut: Selvom hardcore fans stritter imod kan københavnere få gratis badedyr i Parken

Af André Bentsen
Flere fans siger, de ikke vil holde den gyldne tradition med at kaste med badedyr i hævd, fordi de er skuffede over FCKs resultater. Foto: Thomas Frederiksen
Flere fans siger, de ikke vil holde den gyldne tradition med at kaste med badedyr i hævd, fordi de er skuffede over FCKs resultater. Foto: Thomas Frederiksen

Det startede som dril – men nu driller det for alvor de mest hardcore fans af FCK.

Siden 2004 har de nemlig sendt badedyr og badebolde ud over tribunerne i det 13. minut til sæsonens sidste kamp.

Alt sammen som en genial reaktion på, at rivalerne fra Brøndby i sin tid morede sig med at kalde sammenslutningen af hold fra Gentofte og Frederiksberg for badedyr, da Parken Sport and Entertainment dengang købte badelandet Lalandia.

Men i år har traditionen hængt i en tynd tråd, på grund af den dårlige afslutning på sæsonen for FCKs vedkommende.

“Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal rende rundt med badedyr efter x antal minutter i Parken. Jeg respekterer traditionen, men jeg synes, vi har noget andet på spil i år, sagde FCKs træner til pressen efter den sidste træning før kampen mod Nordsjælland søndag i Parken.

Hos Stop Spild Lokalt, der står for at dele badedyrene ud til københavnere, som enten ikke har råd til at købe nyt strandlegetøj hvert år, eller som gerne vil være miljøbevidste, håber man alligevel, at mange fans vil holde traditionen i hævd.

“I Stop Spild Lokalt arbejder vi generelt for, at der ikke skal spildes ressourcer. FCKs fans har en tradition for at sende spillerne på sommerferie med en masse badedyr, starter direktør, Rasmus Erichsen:

“Vi har et godt samarbejde med Parken om maduddeling og vil naturligvis gerne være behjælpelige med, at badedyrene skal have et nyt liv hos nogen, der mangler dem til sommer. Vi er stolte over, at vi sammen med Parken kan gøre en større forskel, tilføjer han.

Du kan hente badedyr lige ved Fanshoppen, tribune C0, mandag 27.5 fra klokken 15.30 til 18 – eller til der ikke er flere tilbage.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien