Dickies Jam er tilbage: Du bestemmer, hvem, der skal spille, når det ikoniske tøjmærke vælter Byhaven
Jøden, Jokeren og dig? Dickies Jam har siden starten i 2018 været folkets fest med gratis koncerter.
I år tager Dickies skridtet fuldt ud og inviterer MigogKbh’s brugere til at vælge, hvem, der skal optræde på scenen ved Pumpehuset.
“Folket skal have lov til at ønske deres favoritartist op på scenen i Byhaven, men det skal nok mest være urbane artister, siger Peter Sørensen, der står bag arrangementet.
Sidste år gik det så vildt for sig, at 600 mennesker væltede H9, og Dickies Jam har da også haft typer som Bogfinkevej og Uso til at stå for underholdningen og lokke mange gæster til.
I år går det løs 29. juni, og hvis du kender et band eller en kunstner, der passer ind i konceptet, så tag dem eller skriv deres navn i kommentarfeltet på Facebook på MigogKbhs profil.
“Så holder vi øje der,” lover Peter Sørensen.
“Det startede i 2018 foran min Southie Shop i Sydhavnen og er altid en hel fed dag med rapkoncerter og lagersalg fra det ikoniske tøjmærke. I år bliver programmet vanvittigt, nå vi smadrer ned i Byhavens blærede omgivelser, men der er plads til flere på scenen, spørgsmålet er bare hvem, siger Peter Sørensen.
Hvad: Lagersalg, koncerter og kolde drinks.
Hvor: Byhaven, Pumpehuset.
Hvornår: 29. juni, klokken 15.