Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Nordens største: Endnu en populær restaurantfestival vender snart tilbage

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Snart er det igen tid til Dining Week. Foto: PR
Snart er det igen tid til Dining Week. Foto: PR

For få dage siden kunne vi her på MigogKbh fortælle, at restaurantfestivalen DinnerDays vender tilbage i uge 7 med masser af gode måltider til gode priser på en lang række spisesteder i byen.

Nu er der endnu en grund til at glæde sig til skolernes vinterferie.

Dining Week, som er Nordens største restaurantfestival indtager også den københavnske madscene i uge 7.

Dining Week har mere end 10 år på bagen, og konceptet er simpelt.

Særlige festivalmenuer

For 225 kroner plus billetgebyr får man tre retter, og der er stribevis af restauranter at vælge imellem.

Det er restauranterne selv, der sammensætter de særlige festivalmenuer.

På enkelte af de deltagende restauranter får man 10 retter for 525 kroner plus billetgebyr.

På listen over spisesteder, der deltager i Dining Week, finder man blandt andet Almanak i Operaen, Kokkeriet, Bibendum, The Shrimp og Krogs Fiskerestaurant.

Dining Week finder sted fra 11. til 20. februar 2022.

Se restauranterne og køb billet her.

Hvad: Dining Week

Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 11.-20. februar 2022

Del artikel

Andre læser også