MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælper restauranter: Madfestival klar med billig takeaway i lange baner

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, DinnerDays
Foto: PR, DinnerDays

I uge 7 plejer masser af mennesker at spise ude i byen, når restaurantfestivalen DinnerDays byder på lækre madoplevelser til små priser.

Men i år bliver det anderledes, for corona-situationen og de dertilhørende restriktioner og nedlukninger har tvunget DinnerDays til at tænke i nye baner.

Det er blevet til DinnerDays Takeaway, som gør det muligt at spise ude derhjemme.

Konceptet ligner det, vi kender, med tre retter for 210 kroner + gebyr, men denne gang skal du altså tage den gode mad med hjem i stedet for at spise den ude i byen.

Støtter presset branche

Med takeaway-festivalen håber DinnerDays at kunne hjælpe restaurationsbranchen, som er hårdt ramt af corona-krisen, og det glæder flere restauratører.

“DinnerDays Takeaway er et glimrende initiativ, som Public vælger at støtte. Gæsterne får lækker takeaway fra en masse gode restauranter, inden vi forhåbentligt snart kommer tilbage til normale dage. Vi håber, at de gæster som normalt støtter DinnerDays også vil støtte dette initiativ,” siger Johan B. Petersen, ejer af restaurant Public i København.

Det er DinnerBooking, der står bag DinnerDays Takeaway, og om det nye koncept fortæller Laura Madsen, PR & Kommunikationsansvarlig:

“Restauranterne har længe kæmpet for overlevelse og har brug for opbakning som aldrig før. DinnerDays Takeaway er vores bud på en håndsrækning, og det vil glæde os, hvis vi som arrangører kan få flere til at støtte op om restauranterne ved at bestille en takeaway-menu i uge 7.”

Sådan bestiller du

DinnerDays Takeaway finder sted fra 12. til 21. februar 2021 og spreder sig over store dele af landet. Du kan blandt andet hente billig takeaway i København, Aarhus og Odense.

Du kan gå på opdagelse i det store udvalg af takeaway-menuer på dinnerdays.com.

Når du har fundet den menu, du gerne vil tage med hjem, vælger du afhentningstidspunkt og køber din billet.

Skulle det ske, at nye restriktioner gør det forbudt at sælge takeaway, så refunderer DinnerDays alle billetter.

Hvad: DinnerDays Takeaway
Hvornår:
12. til 21. februar 2021
Hvordan: Bestil på dinnerdays.com
Hvor meget: 210 kr. + gebyr. Enkelte gourmetmenuer koster 400 kr. + gebyr