Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For hele familien: Skøjtebane får besøg af Disneyland Paris under lysfestival

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto. Foto: Unsplash
Arkivfoto. Foto: Unsplash

Det er mange børns store drøm at komme en tur til Disneyland i Paris og tilbringe en dag i selskab med Mickey og Minnie Mouse, Anders And og alle de andre kendte figurer.

Nu kommer en bid af magien fra Disneyland Paris til København, og det kan opleves midt i byen.

Under Copenhagen Light Festival, som endnu en gang lyser byen op tre uger i februar, indfinder Disneyland Paris sig på pladsen ved Broens Skøjtebane lige ved Inderhavnsbroen.

Mere præcist bliver det på facaden af Nordatlantens Brygge, der kommer til at fungere som levende lærred for et magisk univers, og det hele kan ses fra skøjtebanen.

Her kan man suse rundt på isen, mens et eventyrligt Disneyland Paris-lysshow lyser det gamle pakhus ved siden af skøjtebanen op.

Dans med Mickey Mouse

Flere af de højtelskede figurer er selvfølgelig med, og det bliver sågar muligt selv at deltage aktivt i den virtuelle lysfest.

Det kræver blot, at man uploader et billede af dig selv på cphlightsmagic.dk.

Og voilà… Aftenen efter står man midt i en svingom med Anders And og Mickey Mouse på den store facade midt i København.

Alle, der uploader et billede af sig selv, er med i konkurrencen om en familietur til Disneyland Paris.

Under Copenhagen Light Festival, der foregår 3. til 26. februar, kan det lysende værk opleves hver dag, og det tændes klokken 17, når mørket falder på.

Hvad: Disneyland Paris-lysshow
Hvor: Broens Skøjtebane, Strandgade 95, København K
Hvornår: 3. til 26. februar 2023

Del artikel

Andre læser også