Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Julefrokost København: Vores bud på gode julefrokoster i byen

Af Mathilde Mågård Hansen
Skagen Fiskerestaurant. Foto: PR
Skagen Fiskerestaurant. Foto: PR

Denne guide præsenteres i samarbejde med Casino Vesterport

Opdateret den 17. november 2023

Info: Artiklen indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres booking informationer med i artiklen.

Julen er lige om hjørnet, og det betyder tid til julefrokost med venner, familie eller kollegaer.

København byder på mange lækre julemenuer.

Vi har plukket vores bud på en rigtig god julefrokost.

Har du brug for et endnu større overblik så besøg Evarto.dk med mere end 176 steder til en julefrokost i København.

Julefrokost København 2022
DiningSix. Foto PR

DiningSix CateringNem og lækker julefrokost ud af huset 

Igen i år har DiningSix gjort sig umage, så du kan bruge tiden med dine gæster frem for i køkkenet. DiningSix tilbyder julefrokost ud af huset med al den lækre julemad, du kender fra det perfekte julebord:

Glæd dig til et koldt bord bestående af marinerede sild, lune fiskefileter og hjemmerørt hønsesalat samt lækre, lune retter i form af langtidstilberedt svinesteg, pandestegte frikadeller og andebryst m. rødkål, ovnbagte kartofler og julesovs (selvfølgelig med en tilpas mængde portvin i!). Til dessert kan du glæde dig til risalamande med ristede mandler og kirsebærsauce. Mums! 

Julefrokosten kan bestilles som kold julemenu, der kræver minimal tilberedning eller som varm julemenu, der er lige til at sætte på bordet. Uanset hvilken menu, du vælger, så medfølger der en mandelgave, der er værd at kæmpe for! 

DiningSix, der står bag de populære restauranter KöDBassoKeyser SocialFeed BistroKlokken og Cinco, scorer højt på tilfredsheden og har 4,5 på Trustpilet fra over 800 anmeldelser.

Hvad: DiningSix
Hvor: Få leveret til døren eller afhent på Dortheavej 10-12, 2400 København NV
Hvor meget: Fra 275 kr. pr. person
Hvordan: Bestil julefrokost ud af huset her

Restaurant Vita. Foto PR

Restaurant Vita

Sommeren er gået på hæld, og den søde juletid nærmer sig med hastige skridt.Derfor har kokkene hos Restaurant Vita sammensat menuen til et julebord, som vil varme de fleste julehjerter.Andesteg, flæskesteg, frikadeller, fiskefilet, 3 slags sild og ris a la mande med hjemmelavet kirsebærsauce er bare nogle af de herligheder, som du finder i vores store julebuffet som serveres ved bordet.

Julefrokost serveres alle ugens dage både til frokost og aften. Mandag til tirsdag er prisen 395 kr. til frokost.
Alle andre tidspunkter: 595 kr.

Vita anbefaler deres julefrokostpakker:
Lille pakke: Julebord inkl. fri bar i enten øl, vin og vand i 3 timer 850 kr. med ankomst kl 16.30-17.00 eller kl 20.00
Stor pakke: Julebord inkl. fri bar i enten øl, vin og vand i 5 timer 1495 kr. Ved bestilling af den store pakke er det et heltaftensarrangement hvor kan man frit vælge ankomsttidspunkt efter aftale og blive hele aften.

Nyd også en dejlig juleplatte fra kl. 12-15 til 298 kr. pr. person med seks lækre juleserveringer.

Hvad: Restaurant Vita
Hvor: Store Kongensgade 25, 1264 København K
Hvordan: Bestil menuen her

Foto: Meyers. Fotograf Rikke Westesen / Styling Andrea Venø, Karens Bord

Meyers

Igen i år har Meyers kokke udviklet en menu til årets julefrokoster, der smager af julens mange forventninger og traditioner. 

Meyers klassiske julefrokostmenu består af de velkendte juleklassikere side om side med et par nye påfund, sprøde salater og hjemmesyltede sager. Det hele er lavet fra bunden af gode, danske råvarer og med kærlighed til håndværket og den gode smag. 

Det er nemt og lige til at bestille julefrokosten udefra, og med en julefrokostmenu leveret til døren, kan du sænke skuldrene og lade julefredens sænke sig, når du samler familie og venner om bordet.  

Meyers har også sørget for en velsmagende, vegetarisk julefrokost, hvor det er godt grønt fra vinterens køkkenhave, der spiller hovedrollen.  

Den klassiske og vegetariske julefrokost kan kombineres, så du er sikker på, at ingen går skuffede fra bordet, hvad end du skal holde julefest med kollegerne eller frokost med familien derhjemme.  

Hvad: Meyers
Hvor: Julefrokostmenuen leveres til døren klar til at blive lunet og serveret. Meyers leverer julefrokosten til København og omegn samt Aarhus og omegn, inkl. Randers, Silkeborg, Horsens og Vejle. 
Hvordan: Se alle julefrokostmulighederne fra Meyers og bestil jeres julefrokost her

Foto PR

Julefrokost på JOHN&WOO

Nyd årets julefrokost hos JOHN&WOO, der er beliggende i Nordhavn og på Amager.

De står begge steder klar til at forkæle din gane.

JULEANRETNING Á 3 SERVERINGER

DET KOLDE:
Julemarineret sild med æg og karrysalat
Paneret rødspætte med remoulade
Hønsesalat med æble og bacon
Smilende Æg og rejer med mayo

DET LUNE:
Stegt julemedister med sennep og rødbede
Svinemørbrad med svampe ala creme
Flæskesteg med rødkål
Confiteret Andelår

DET SØDE:
Ris ala mande med kirsebærsovs

Pris pr. Person: 424,-. Min. 4 personer. (Skal forudbestilles min. 3 dage før)

JULEPAKKER:

3-TIMERS ARRANGEMENT:

Fri øl/vin/vand
Juleanretning á 3 serveringer
Kaffe/te
750,- pr. person

5-TIMERS ARRANGEMENT:

Fri øl/vin/vand
Juleanretning á 3 serveringer
Kaffe/te og avec (Baileys og Cognac)
1.100,- pr. person

NB! Kan også bestilles ud af huset.

Det med småt:
Sidste udskænkning 30 min før arrangementet er sat til at slutte. Vær opmærksomme på, at de ikke garantere at man kan blive længere end arrangementets varighed.

Ændring af antal skal meldes senest 24 timer før arrangementets start.

Hvad: Julefrokost på JOHN&WOO
Hvor: 
Amager eller Nordhavn
Hvordan:
Booking via telefon eller mail.
Amager: Tlf: 31 51 74 00 info@johnogwoo.dk. Nordhavn: Tlf: 50 70 00 37 nordhavn@johnogwoo.dk

Skagen Fiskerestaurant. Foto PR

Skagen Fiskerestaurant Illum ROOFTOP

Hold årets julefrokost med udsigt over de julepyntede københavnske gader fra Illum ROOFTOP i hjertet af København.

Skagen Fiskerestaurant pynter op og sørger for hyggelige rammer med plads til 100 spisende gæster.

Deres køkkenchef har sammensat fire forskellige julepakker startende fra 390,- pr. kuvert.

Find lige den menu der passer jeres selskab bedst lige her.

For flere billeder og mere info klik her.

Hvad: Skagen Fiskerestaurant
Hvor: Illum ROOFTOP
Hvordan: Bestil lige her

SVOVL. Foto PR

SVOVL – En lille gourmetperle i hjertet af Østerbro

Hvad enten du er på udkig efter rustikke rammer og fantastisk mad til jeres festlige dag, har brug for et godt måltid inden fodbold eller koncerter i Parken, eller vil holde et privat arrangement i egne rammer, er det værd at slå et smut forbi Århusgade.

I nr. 20, hvor Rasmus Munk og Alchemist startede deres rejse, finder du SVOVL, hvor den prisvindende kok Rasmus Kjær har pustet nyt liv i lokalerne. 

Selskabslokalet har fået en ordentlig tur med alt fra indretningspaletten, og danner nu ramme om både private dining-arrangementer og familiefester. Lokalet har plads til events mellem 6 og 40 gæster.

Julebuffet:

Marinerede islandske sild med løg og kapers
Saltede islandske sild i eddikelage anrettet med rødløg og kapers

Orientalsk karrysild med æbler og peberrodssalat
Dressing af løg, karry, limeblade og ingefær. Serveret med æblesalat med peberrod 

Gravad laks med syltede sennepskorn, dild og brun farin
Tynde skiver islandsk laks. Gravad med dild, sennep og brun farin. Serveret med fennikel.

Hjemmelavet sylte af saltet gris med persille og syltede løg
Plukket gris sat i bouillon med persille, bagte løg og enebær. 

Dansk kamsteg med sprød svær, stegt med nellike 
Kamsteg stukket med nelliker og stegt saftig og sprød

Confiteret andelår med rødkål og tørrede figner 
Fedtkogte andelår stegt sprøde, serveret med rødkål kogt med figner

Luftig ris à l’amande med hjemmelavet kirsebærsauce
Klassisk ris à l’amande og kirsebærsauce tilsmagt med polynesisk vanilje og rom

Lille tærte med appelsin og vanille
Sprød mørdejsbund med vanillecreme tilsmagt med syltet appelsin

395,- kr. pr. person (min. 10 kuverter)

Julemenu:

SNACKS & APERITIF

Glögg tiff, Svampetoast med grøn mayonnaise og Urtesaltede mandler
Røgsaltet laks med hvide radiser og fed økologisk crème fraiche
Stegt kammusling med grønkål i variation og knust hasselnød
Signatur-ret: Pighvar i sprødt maltbrød med håndpillede rejer og agurk
Rosastegt andebryst med tærte med gæret rødkål, syltede figner og confit af lår, sauce tilsmagt med juleparfume og kartoffelfondant
Syltede kirsebær og hvid chokolade bavaroise med grødris og knas

PRISER:

Snacks og Aperitif: 135,- kr.
3 retter: 395,- kr.
4 retter: 475,- kr.
5 retter: 550,- kr.
Tillæg for 3 danske oste med tilbehør: 125,- kr.

SVOVL laver også takeaway til juleaften d. 24. december, som du kan læse mere om her.

Hvad: SVOVL
Hvor: Århusgade 20, 2100 København Ø
Hvordan: Bestil lige her

Maven. Foto PR

MAVEN – Restaurant & vinbar

Maven – Restaurant & vinbar er et lige-til spisested i Nikolaj Kirke, lige i byens solar plexus.

Her serveres kvalitetsvine og gode øl til ærlige priser og klassisk, hjemmegjort mad af de bedste råvarer.

Tænk på – og med – ’Maven’, når den står på en velgjort frokost, en gedigen kop kaffe eller et afslappende aftenmåltid, når ’de flade konvolutter’ skal hviles.

Stedet har lånt det gamle øgenavn for Nikolaj Plads, som i 1800-tallet var hjemsted for byens slagterboder og derfor blev kaldt ’Maven’ i folkemunde. De har fjernet de blodige spor og luftet grundigt ud, men den uformelle charme er her stadig.

Udover a la carte restauranten råder Maven over to private stuer på 1. sal, hvor der er plads til selskabelighed med dine kolleger, forretningsforbindelser, venner & familie. 

Frokost (11.30-15.30) – 495 kr. per person

Mavens julefrokost består af 4 serveringer – der serveres paneret sild, hjemmerøget laks, svinebryst & dessert med mandelfromage & kirsebær

Aften

Udover a la carte kortet tilbyder de både 3 retters & 5 retters menuer og helaftensarrangementer i de private stuer

5 retters menu 

Æbleskive med löjrom & creme fraiche
Gratineret torsk, fennikel & sauce Velouté 
Tatar på krondyr, estragon, æggeblomme vinaigrette & røget mayo 
Canette, pommes fondant & sauce Bigarade 
Mandelmousse, kirsebærsorbet & mørk Valrhona chokolade 

Hvad: Maven – Restaurant & vinbar
Hvor: Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Hvordan: Book her. Ved mere end 7 gæster: E-mail: maven@maven.dk

Hooked. Foto PR

Anderledes julemenu på Hooked

Skal du prøve en anderledes julefrokost, så er Hooked det helt rigtige sted.

Den københavnske fiskerestaurant har sammensat en simpel julemenu til en skarp pris, der passer perfekt til dem, der har fået nok af den klassiske julemad – eller bare har lyst til at prøve noget nyt.

Fandt du mandlen?

Ingen jul uden en lille juleleg. Derfor er alle, der bestiller Hookeds julemenu i år med i konkurrencen om at vinde en mandelgave.

Mandlerne gemmes i tilfældige desserter – og er du blandt de heldige vindere, kan du gå hjem med din helt egen Hooked kaffekop og et gavekort på 500 kroner.

Mandelgaverne udloddes på alle Hookeds restauranter hele julen!

Hooked julefrokost består af:

  • Hookeds juleburger inspireret af det klassiske stjerneskud m. brioche, fiskefilet, rejer, dild-dressing, agurk og citron
  • Vinegar Fries med valgfri dip eller blandet grøn salat med goma 
  • Churros med vaniljeis, mandelcrumble og kirsebærsauce

Hvad: Hooked
Hvor: Frederiksberg, Vesterbro, Christianshavn, Nørrebro og Carlsberg Byen
Hvornår: Julefrokosten serveres fra d. 17. november t.o.m. d. 22. december 
Hvordan: Læs mere og book bord her

Nimb Brasserie

Snacks & champagne

FORRET
Saltet laks med orientalsk mangosalat og syltede ørredrogn

MELLEMRET
Braiseret svinekæbe på cremet selleri samt sauce med æbler, ventrèche og hasselnødder

HOVEDRET
Grillet andebryst à la orange med kål og confit af lår

DESSERT
Nimb Brasseries risalamande med Tahiti-vanilje og kirsebærsauce

PRIS
1650 kr. per person – Inkluderet i prisen er: 1 glas champagne, snacks, 4-retters menu med tilhørende vinmenu (4 glas) og mineralvand

Hvad: Nimb Brasserie
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V
Hvordan: Kan bestilles fra 15 November – 30 December. Læs mere og book bord her

Krogs Fiskerestaurant. Foto Pia Simms

Krogs Fiskerestaurant

Er du træt af den traditionelle julemad?

Besøg Krogs fiskerestaurant – Danmarks berømte fiskerestaurant beliggende i historiske omgivelser på Gammel Strand.

Udsøgt service og skøn atmosfære med fisken som den helt store stjerne. 

Skaldyrsfad Royale
Nyd grillet hummer, kammusling, jomfruhummer, taskekrabbe, rejer og østers i festligt lag med venner, familie eller kolleger.

895 kr. per person

Eller

Tasting menu med 6 serveringer 
895 kr. (inkl. vinmenu 1.595 kr.)

Hvad: Krogs Fiskerestaurant
Hvor: Gammel Strand 38, 1202 København K
Hvordan: Læs mere og book bord her

RizRaz

Hos RizRaz holder de af at kunne tilbyde dig forskellige muligheder, når det kommer til den årlige juletid.

Derfor har de mad til julemenuen, som rækker en smule ud over det sædvanlige. Der er dog plads til alle, og derfor kan du selvfølgelig også bestille klassisk julefrokost buffet med karrysild, laks, tarteletter, samt andelår og brun sovs til hovedret.

Deres utraditionelle julemenu tager inspiration fra middelhavskøkkenet og tager udgangspunkt i en sat menu med mulighed for at slå dig løs i deres middelhavsbuffet på siden.

Ønsker du en vegetarisk julefrokost menu, så har du desuden rigtig gode muligheder for her at stille sulten med karakter. Størstedelen af deres middelhavsbuffet er vegetarisk, og du har derfor rigeligt med muligheder.

Klassisk julefrokost buffet

Er I mere end 15 personer i jeres selskab, så serveres deres traditionelle julemenu som en klassisk buffet i København, hvor I på samme tid kan gå i gang med juleserveringerne. Er jeres selskab under de 15 personer, serverer de jeres menu ved bordet.

Til en klassisk julefrokost buffet hører sig selvfølgelig også lidt drikkevarer. Derfor kan I tilkøbe forskellige drikkemenuer, som I mener dækker netop jeres behov.

Traditionel julemenu ekskl. drikkevarer:

Karrysild med æbler, kapers, rødløg og dild
Æg og rejer med kaviar, tomat og agurk
Rødbede gravad laks med rygeost og urtecreme
Tarteletter med høns og asparges (lune)
Andelår Kartoffelmos, brun sovs og rød spidskål
Ris a la mande med kirsebær sauce

359 kr. pr person

Utraditionel julefrokost menu ekskl. drikkevarer:

Carpaccio med trøffelcreme, parmesan og rucola
Ovnbagt laks med en cremet spinatsauce
Rizraz’s store middelhavsbuffet som side
Frit valg af dessert: Chokolade mousse, Hindbær cheesecake, Tiramisu eller Ris a la mande

359 kr. pr person

Hvad: RizRaz
Hvor: Store Kannikestræde 19, 1169 København K
Hvordan: Læs mere og book bord her

Cafe Oscar. Foto PR

Café Oscar

Café Oscar inviterer atter til julefrokost i det mondæne Bredgade.

Her kan du spise dig mæt i deres overdådige julebord, hvor alle retter serveres ved bordet.

Julefrokosten indeholder alle de klassiske danske juleretter, og de er alle smukt anrettet, så du hurtigt kommer i den helt rette julestemning.

Julebordet skal forudbestilles til min. fire personer og koster 595 kr. pr. kuvert og kan bestilles med fri blød bar for 850 kr. pr. person (mandag-lørdag fra kl. 16-22).

Til frokost kan du også vælge en lækker juleplatte med seks serveringer til 298 kr. pr. person (alle dage fra kl. 12-16).

Hvad: Café Oscar
Hvor: Bredgade 58, 1260 København
Hvordan: Læs mere og bestil her

NOI restaurant. Foto PR

Restaurant NOI på Nobis Hotel Copenhagen

NOI har kreeret en inspirerende julemenu ved navn ’Christmas Symphony’ med indflydelse fra hele Europa.

Beliggende i den historiske bygning, der engang husede det kongelige danske musikkonservatorium, arbejder NOI’s kokke som et orkester i køkkenet.

Restaurant NOI byder på behagelige og smukke omgivelser med god plads og akustik. 

‘Christmas Symphony’-menuen byder på fire fortryllende serveringer, der kombinerer velkendte ingredienser og smage. Den kan bestilles både til to personer og større selskaber.

Menuen inkluderer:

1. Arancini med vilde svampe serveret med en trøffelmayonnaise og syltede sennepsfrø.
2. Dansk frilandsgris terrin med sprøde løg og vinteræble. Serveret med ristet surdejsbrød.
3. Glaseret andebryst med sprød grønkål, karamelliseret selleri pure men en demi-glace på Portvin og and. Serveret med en Hasselback kartoffel. 
4. Mørk chokolade Cremeux og krystalliseret hvid chokolade med syltede kirsebær.

Pris pr. person 845 kr. 

Menuen fås også i en vegetarisk udgave. 

Hvad: Restaurant NOI på Nobis Hotel Copenhagen
Hvor: H. C. Andersens Blvd. 34, 1574 København K
Hvordan: Læs mere og bestil her

Pilekælderen. Foto PR

Restaurant Pilekælderen

Pilekælderen er en af byens forholdsvis nye smørrebrød og frokostrestauranter.

De har siden 2010 serveret velsmagende klassikere lavet med sjæl, kærlighed og godt håndelag – lige fra de havfriske rødspættefileter over hjemmemarinerede sild til ribbenssteg med Pilekælderens egen rødkål, saftig roastbeef af kalveculotter og lun hjemmebagt leverpostej med bacon.

Hertil forefindes der et fornuftigt snaps og øl kort, som begge skiftes løbende. Brødet er iøvrigt hjemmebagt.

Prøv deres klassiske julemenuer til enten frokost eller aften. Menuen byder bl.a. på sild, hønsesalat, and og ribbensteg.

Priserne begynder fra 425 kr. per person.

Hvad: Restaurant Pilekælderen
Hvor: Pilestræde 48, 1112 København K
Hvordan: Læs mere og bestil her

Judie. Foto Mathilde Mågård Hansen

Judie

Placeret på øvre dæk af teaterbåden Liva i Nyhavn, der er blandt de få caberé teatre i Danmark, finder du en smørrebrødsrestauranten Judie.

De tager udgangspunktet i de klassiske stykker smørrebrød – dog med et tvist.

Med den smukke placering med udsigt over Nyhavn, er menuen derpå også udarbejdet efter ejernes egne barndomsminder. Dertil skal det siges, at kokkenes tilgang til smørrebrød kan være lige så legesyg som traditionstro.

Restauranten er indrettet i FDB-møbler med borde af eg, som pryder det lyse lokale.

Judies frokost julebord:

To slags sild og garniture
Koldrøget laks med rygeost, ristede valnødder og syltet sennep
Rejer med æg, citron & karse (tilkøb af Caviar +85,- pr kuvert.)
Rødspætte filet – Judies remo og citron

Confiteret and med grønkål og æbler
Medister med sennep og rødbeder

Risalamande – Kirsebær og ristet mandler

Menuen serveres “family style” og koster 550,- pr person. Serveres fra d. 15. november til 30. december.

Judies aften julebord:

Helt eksklusivt byder de også indenfor til aften julebord torsdage, fredage og lørdage fra 15. november til 30 december.
Disse dage serverer de udelukkende en julemenu bestående af følgende:

Snacks
Crustade med reje, sylt & pocheret æggeblomme
Flæskesvær med laurbær emulsion & solbær
Forret tallerken serveret
Koldrøget laks med glaseret beder, rygeost, dild & ristede valnødder
Family style hovedret vælg imellem Dansk gris eller Confiteret andelår
Serveres med rødkål, Skysauce, Sylt, Grønkålssalat og kartofler.
Dessert
Risalamande – Kirsebær & ristet mandler

Pris: 495,- pr. person

Hvad: Judie
Hvor: Nyhavn 26, 1051 København K
Hvordan: Læs mere og bestil her. Ved selskaber større end 6 personer: hej@judienyhavn.dk

Fru Nimb

Bisque
Let cremet hummerbisque med skaldyrs-salpicón, sauteret porre og ørredrogn

Confit de canard à la Danoise
Sprødt-saltet andelår på æblekompot, lun rødkål med figner og valnødder, 2 slags kartofler og andesauce

Risalamande
Nimbs risalamande med kirsebærsauce og kandiserede mandler

PRIS
525 kr. per person

Hvad: Fru Nimb
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V
Hvordan: Kan bestilles fra 17 November – 30 December. Læs mere og book bord her

Flammen. Foto PR

Flammen

Kæmpe julegrillbuffet med alt hvad hjertet begærer

Hold din julefrokost hos Restaurant Flammen og nyd deres kæmpe julegrillbuffet, hvor du kan spise indtil du sprækker. Uanset om du foretrækker varme eller kolde juleretter, har de det hele. Du kan endda nyde alt fra deres friske salatbuffet og saftige grillet kød oveni.

De tilbyder også All Inclusive-pakker, hvor du kan bestille ubegrænset øl, vin, cocktails og vand uden besvær med ekstra regninger. Når du bestiller en All Inclusive pakke inkluderer de deres populære dessertbuffet og en velkomstdrink ved din ankomst til restauranten.

Her er nogle udvalgte retter fra deres kæmpe julegrillbuffet:

DET KOLDE BORD

Julelaks bagt med sennep og sesam
Hønsesalat med bacon og purløg
Grønkålssalat med appelsin og soltørrede tranebær
Æg med mayonnaise og rejer

VARM BUFFET

Tarteletter med høns i asparges
Frikadeller
Julemedister

PÅ GRILLEN HVER AFTEN

Kamsteg med sprøde svær
Sennepsglaseret juleskinke

Læs mere om deres kæmpejulegrillbuffet her.

Hvad: Flammen
Hvor: Nyropsgade 2, 1602 København V
Hvordan: Læs mere om Flammens kæmpe julegrillbuffet her

Foto: Restaurant BØF

Restaurant BØF

Vil du have oksekød til din julefrokost, er Restaurant BØF ét af byens bedste steder. Den københavnske restaurant er kendt for at servere krogmodnet oksekød i topklasse. Og et besøg hos Restaurant BØF er i dén grad en oplevelse for sig.

Udover de skønne og intime omgivelser med mørke lædermøbler, stearinlys på bordene og stemningsfuld swing-musik i højtalerne, så har Restaurant BØF også en trækulsgrill stående inde i selve restauranten.

Og selvfølgelig er restauranten også klar med en virkelig lækker julemenu til gæsterne.

Årets julemenu lyder således:

Surdejsboller og smør

Forret:
Gravad laks, røget friskostcrème, rosa peberkornsvinagrette og bitre salater

Hovedret:
250 g okseryg (sirloin)/Family style

Sides til deling ved bordet:
Pommes Anna med Parmesan
Grillet julesalat, hjertesalat, tyttebær, valnødder
Syltede svampe, trøffelcrème, lardo
Jordskokker, grønkål, chimichurri
Mulighed for tilkøb af pebersauce.

Dessert:
Chokolade og kirsebær.

Restaurant BØF tilbyder også vinmenuer.

Julemenuen serveres i november og december 2023 og fås kun mod forudbestilling.

Pris pr. person kr. 675,- (inkl. vand).

Hvad: Restaurant BØF
Hvor: Åbenrå 8, 1124 København K
Hvordan: Book bord her

A Hereford Beefstouw. Foto PR

A Hereford Beefstouw

Hos den kendte bøfrestaurant er man selvfølgelig også klar til at traktere en masse glade julegæster.

Man kan enten vælge at booke bord i A Hereford Beefstouws restauranter ved for eksempel Tivoli i København, eller få serveret sin julefrokost ud-af-huset.

Vælger man ud-af-huset, bliver julefrokosten leveret af Møller & Damgaard Gastro til minimum 20 personer.

Klassisk julemenu i restauranten

Forret:
Gravad laks med sennepsdressing, grillet brød og grillet citron.

Hovedret:
Grillet bøf af oksefilet.
Hertil sæsonens grøntsagstilbehør samt pommes frites:
– Hjertesalat med grillet rosenkål, grønkål og tranebær.
– Ristede jordskokker med cremet selleri, mandler og røg.
– Ovnbagte petitkartofler med brunet smør og kartoffelpuff.
Tilkøb af sauce: 35 kr.

Dessert:
Kirsebærdessert.
Mandelkage med syltede kirsebær, kirsebærskum og kirsebærsorbet.
Serveres i november og december 2023.

Pris pr. person kr. 495,-
Kun mod forudbestilling. Der kan være lokale variationer af forret og dessert.

Hvad: A Hereford Beefstouw
Hvor: v/Tivoli, Vesterbrogade 3, 1620 København V
Hvordan: Book her

Julebuffet – ud-af-huset

Forret:
To slags sild med hjemmelavet karrysalat og syltet rødløg
Stegt fiskefilet med rørt remoulade og grillet citron
Gravad laks med rævesauce, små salater og jordskokker

Hovedret:
Confiteret andelår med julesauce
Stegt svinebryst med æble og timian
Brunede og glaserede kartofler
Gratinerede flødekartofler med persille og sprødt
Julesalat med grønkål, hjertesalat og granatæble

Dessert:
Konfektkage med nødder og orange
Risalamande

Pris pr. person kr. 395 ,- ved minimum 20 personer / kun mod forudbestilling.

Hvad: Julefrost ud af huset fra A Hereford Beefstouw (minimum 20 personer)
Hvor: Levering kan bestilles
Hvordan: Bestil ved at kontakte Jane Vanting på jane@aage-damgaard.dk  

Foto Øens Have Facebook

Øens Have

Leder I efter det perfekte sted at holde årets julemiddag/frokost?

Hold den i de smukke omgivelser hos Øens Have, når de varmer yurten/teltet op og deres farm forvandles til et smukt vinterlandskab med udendørs bål, varme stearinlys og frostklare grøntsager.

Deres dygtige kokke vil servere en særligt sammensat julemenu med dessert inspireret af de råvarer, de ofte finder på det danske julebord – selvfølgelig med meget mere grønt og Øens Have i sig.

Til julemiddagen serverer de økologisk øl & naturvin ad libitum – samt hjemmelavet snaps*.

PRIS: 1.395 kr. per person

Julemiddagen starter kl. 18 og varer til midnat – flere timer kan tilkøbes. *Avec & drinks kan tilkøbes på dagen i baren.

Det er muligt at leje deres yurt til jeres eget private arrangement, men I har også mulighed for holde julefesten sammen med andre mindre virksomheder. I skal blot være minimum 12 personer. 

De har i alt plads til 120 julegæster i den store yurt.

Send dem en e-mail på booking@oenshave.dk , så ser vi på, hvilke datoer der passer dig bedst.

ER I ET LILLE SELSKAB PÅ MINIMUM 2 PERSONER?

Ligesom sidste år inviterer de jer alle til deres julefrokost den 25. november. Her kan alle deltage med et minimum på 2 personer.

Så hvis du vil invitere din bedste ven, din familie eller måske bare er en lille gruppe mennesker i virksomheden, er dette julefesten for dig.

De serverer en 5-retters middag for dig for 550 kr. pr. person. Drikkevarer kan købes i baren i løbet af aftenen.

Hvad: Øens Have
Hvor: Refshalevej 159b, 1432 København K
Hvordan: Se menu og bestil her

Norrlyst. Foto PR

Norrlyst

På Norrlyst er deres koncept inspireret af den nye nordiske madbevægelse, og det træder tydeligt frem, når deres dygtige køkkenchef skaber lækre og smagsfulde retter med et subtilt julepræg.

Men lad dig ikke narre – her finder du ikke den traditionelle rødkål på glas eller den velkendte skive flæskesteg, selvom de selvfølgelig elsker dem også!

Til frokost kan du glæde dig til deres prisvindende smørrebrød, som har høstet anerkendelse og været en vigtig faktor bag Norrlysts tredobbelte tildeling af MICHELIN Bib Gourmand i de seneste tre år.

Om aftenen tilbyder de en eksklusiv 4-retters menu, der skaber en unik gastronomisk oplevelse, som du ikke finder andre steder.

Deres menu har smukke kulinariske nuancer, der vil forbløffe dig og dine gæster og efterlade en uforglemmelig smagsoplevelse. 

Hvad: Norrlyst
Hvor: Kompagnistræde 8, 1208 København K
Hvordan: Se menu og bestil her

Selma. Foto PR

Selma

Er julefrokost lig med smørrebrød for dig, så er Selma klart et besøg værd.

Den moderne smørrebrødsrestaurant lige ved Torvehallerne har fokus på skandinaviske sæsonråvarer, når de sammensætter de små kunstværker med kulinarisk kirurgisk præcision.

I år byder de indenfor til en moderne julemenu med selvfølgelig sild, laks, and og alt det andet gode.

Hvad: Selma
Hvor: Rømersgade 20, 1362 København K
Hvordan: Se menu og bestil her

Restaurant Carl Nielsen. Foto PR, Instagram

Restaurant Carl Nielsen

Carl Nielsen er formentlig én af Danmarks mest velkendte komponister, og mest kendt for ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”.

For 114 år boede han i Toldbodgade 5, hvilket er inspirationskilden til navnet på den nyere frokostrestaurant – Restaurant Carl Nielsen.

For restauranten er det vigtigt, at historierne fra Carl Nielsens liv er den røde tråd.

I 2021 blev Carl Nielsen optaget i Michelinguiden for deres flotte danske smørrebrød med et twist, der altid både er en fryd for øjet og for ganen.

Til jul kan du se frem til en lækker menu med bl.a. håndpillede rejer, julegris og risalamande til 595 kr. pr. person.

Hvad: Restaurant Carl Nielsen
Hvor: Toldbodgade 5, 1253 København K
Hvordan: Læs mere og reserver bord her

Restaurant Møntergade Foto Rasmus Kramer Schou

Restaurant Møntergade

Bag Møntergade står et stærkt hold, der bl.a. tidligere har slået deres folder hos Palægade.

Deres julemenu består af 4 serveringer, og du kan allerede nu glæde dig til sild, rødspætte, flæskesteg og meget, meget mere.

Vi runder selvfølgelig af med ris a la mande med lun kirsebærsauce.

I efteråret 2021 modtog Møntergade en flot Bib Gourmand for god kvalitet til skarpe priser.

Menuen koster 650,- per person – husk at bestille bord i god tid.

Hvad: Møntergade
Hvor: Møntergade 41, 1117 København K
Hvordan: Læs mere og book her

Palægade. Foto PR, Facebook

Palægade

Palægade har forstået, at for at få succes i København, skal maden ikke bare være fra øverste luftlag, men hygge er et kodeord, der aldrig bliver nedslidt.

Så de har prioriteret netop hyggen herinde, selvom stilen er moderne med skakternsgulve og smukke materialer i mørke trætoner.

Deres smørrebrød er ‘to-die-for’ og har på ingen tid opbygget en hær af stamgæster, ganske fortjent.

Til jul står menuen bl.a. på gammeldags modnet kryddersild med behørig garniture og dansk økologisk krogmodnet flæskesteg med rødkål og surt samt julemedister.

Prisen er 650 kr. pr. person for fire serveringer ekskl. drikkevarer.

Hvad: Palægade
Hvor: Palægade 8, 1261 København K
Hvordan: Læs mere og book bord her

Restaurant Schønnemann. Foto Restaurant Schønnemann Facebook

Restaurant Schønnemann

Schønnemann er kendt vidt og bredt.

Det er en rendyrket frokostrestaurant og et af de ældste eksisterende spisesteder i København – helt tilbage fra 1877.

Du kan vælge blandt alle de klassiske julestykker eller at kaste dig ud i det helt store julebord til 475 kr.

I juletiden skænker Schønnemann en del af Aalborgs årligt tilbagevendende Jule Akvavit, den norske Linie, den svenske O.P. Anderson, Kronborgs fadlagrede og den helt specielle Hr. Skov Julesnaps, der er smagt til med appelsinskal, kanel og stjerneanis.

De har selvfølgelig også alle deres øvrige snapse og akvavitter klar, så der er noget for enhver.

Hvad: Restaurant Schønnemann
Hvor: Hauser Plads 16, 1127 København K
Hvordan: Book bord her

Kronborg PR Foto

Restaurant Kronborg

Julemånederne er en af de mest festlige tider på året på Restaurant Kronborg.

Alle retter er 100 procent gammeldaws hjemmelavede og holdt i en enkel men særdeles velsmagende stil – og med mæthedsgaranti.

Og når Walther skænker snaps, så er der så meget til kanten, at man skal ned og kysse glasset.

At kælderen også er historisk charmerende gør jo heller ikke tingene dårligere.

De serverer en hjemmelavet, traditionel dansk julefrokost ved bordet med alle de danske klassikere fra 439 kr.

Hvad: Restaurant Kronborg
Hvor: Brolæggerstræde 12, 1211 København K
Hvordan: Se hele menuen og bord bord her

Find det perfekte sted til en julefrokost i København på Evarto

Fandt du ikke, hvad du søgte blandt de ovenstående muligheder? På Evarto får du et stort overblik over 176 julefrokoststeder i København, hvor du kan afholde din julefrokost.

Uanset om du søger en hyggelig og intim restaurant eller et storslået hotel til din julefrokost med plads til en brag af en fest, kan du booke det igennem Evarto. På platformen har du mulighed for at målrette din søgning ud fra kriterier som lokalitet, faciliteter og antallet af gæster.

Når du har fundet et indbydende sted, kan du besøge de specifikke julefrokoststeder, udforske deres billeder, læse om deres julefrokostpakker, se deres priser og sende en direkte forespørgsel angående dit julefrokostarrangement.


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også