Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artigeardit og flere andre: Distortion fuldender heftigt musikprogram

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Facebook
Foto PR, Facebook

Med 15 dage til Distortion-start fuldender festivalen sit Distortion X program på Rådhuspladsen og Den Røde Plads med Artigeardit, Gobs, Yakuza, GOLDIE og Rune Rask.

Festivalen tilføjer også to klubber i Kødbyen til sit Distortion Club-program, hvor tyske DASCO, Steve Bug og britiske RIVA STARR spiller klubberne varme, når natten falder på.

Der er stadig ledige billetterne, hvis du ikke allerede har sikret dig en.

Topper hitlisten

Hele Distortion-festen begynder onsdag d. 29. maj, og det bliver med et brag.

Særligt på Rådhuspladsen, der går under navnet Distortion X Rådshuspladsen.

Her er allerede TooManyLeftHands, Jimilian og IceKiid annonceret, og de får nu selskab af Gobs.

Gobs har bl.a. vundet platin med over 300 millioner streams og sange som ‘Tro På Kærlighed’, ‘Frie Fugle feat. Hjalmer’, ‘Et Sted Herude’, og ikke mindst kæmpehittet ‘Tak For Sidst’.

‘Tak For Sidst’ lå nummer 1 på den danske hitliste 13 uger i streg sidste år.

Foto PR

På Rådhuspladsen kan du også glæde dig til Goldie, rapperen Yakuza og ingen mindre end producer Rune Rask.

Producer Rune Rask og fuldblodigt medlem af Suspekt tager et særligt DJ-set med på Rådhuspladsen, hvor han sammen med lanceringen af Max – efter sammenlægningen af HBO Max og Discovery+, har indsat flere temasange fra HBO shows, klassiske Warner film og serie-kendingsmelodier.

Men mon ikke, at han også mixer den nyligt udgivne banger ‘København’ med scene-værterne TooManyLeftHands med ind i festen?

Artigeardit. Foto PR

En af de mest dominerende danske artister

På Den Røde Plads torsdag 30. maj til Distortion X Nørrebro tager Red Bull en af de mest dominerende og talentfulde artister i dansk hip hop med på scenen.

Ingen ringere end Artigeardit, som både vandt P3 Prisen til P3 Guld, og Årets Danske Livenavn og Årets Danske Album til Danish Music Awards 2023.

Han har med sin ikoniske, forførende, genkendelige lyd og ikke mindst gennemtrængende tekster, som fortæller personlige historier på godt og ondt.

Køb billetter til Distortion her.

Prisen for en billet til Distortion X er 250 kr. + gebyr.

Del artikel

Andre læser også