Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag løs på flere forskellige: På søndag er der DM i gløgg i Kbh

Af Michael Qureshi

Torvehallerne er gode til at danne rammen om forskellige arrangement, som trækker kvalitetsbevidste københavnere til mad-mekkaet ved Nørreport.

I weekenden kan man både opleve oste-festival – læs mere her – og på søndag er der så (det uofficielle) DM i gløgg.

Få varmet krop og julesind, når Torvehallerne inviterer københavnerne til det store gløgg-event.

Passionerede gløggologer og glade amatører står bag de glohede gløgg-gryder og brygger efter alle kunstens regler søndag 11. november.

Blev opfundet af Gorm fra Gorm’s

Der er velkomst klokken 13.00 ved konferencier Gorm Wisweh. De fleste kender ham for gourmet pizzakæden Gorm’s, der netop har afholdt 10 års jubilæum med gratis pizza i fire forskellige danske byer.

Det var faktisk Gorm Wisweh, der i sin tid kom på konceptet med et uofficielt DM i gløgg. I år er det fjerde år i træk, at man afholder eventet.

“Da Lasse (Lasse Skjønning Andersen aka. GRØD-Lasse) og jeg (Gorm’s) fik ideen til DM i Gløgg var det over snakken om, hvornår er det egentligt jul.

Vi blev enige om, at det er det, når den første gode kop velmodnede gløgg bliver serveret i slut november, når kulden er helt rigtig og næsen tilpas blå.

Herefter endte vi i en lang snak om, hvor man får Københavns bedste gløgg. Og da Lasse jo i et par år havde lavet VM i risotto lå det jo lige for at gå i gang med DM i gløgg og få det afgjort hvert år,” fortæller Gorm Wisweh til Torvehallernes Facebook-side.

Han tilføjer;

“Formålet med DM i gløgg er at samle alle os gløggnørder (gløggologer) med vores selvopfundne gode råd og snarrådige teknikker til lige netop at perfektionere vores egen gløgg på et sted og hylde den varme drik.

Og ja, så er gløgg bare rendyrket hygge! Så det med at kombinere et konkurrenceelement til verdens hyggeligste drik bare en fed energi.

Det har været en fest hvert eneste år vi har kørt arrangementet. Og DM I GLØGG 2018 er uden tvivl årets hyggeligste søndag,” forklarer Gorm.

Gratis arrangement og masser af smagsprøver

Gløgg er symbolet på den søde juletid, og der er masser af gode tips og tricks til den perfekte gløgg på søndag.

Arrangementet er ganske gratis at overvære og det helt gode er, at publikum såvel dommere får lov til at smage på de forskellige bud på landets bedste gløgg.

Program:
Kl. 13.00: Velkomst ved konferencier, Gorm Wisweh
Kl. 13.15: 1. gløgg-runde
Kl. 14.00: 2. gløgg-runde
Kl. 15.00: Præmieoverrækkelse

Hvad: Uofficielle DM i gløgg
Hvor: Torvehallerne Kbh
Hvornår: Søndag d. 11. november fra kl. 13-15

Vil du have Top 10 lister og vores bud på de bedste spisesteder og caféer i København og i de forskellige bydele – så tjek vores Spiseguide her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Del artikel

Andre læser også