Værste timing: DMI udsender varsel for København midt i Tour-etape

Det har været sommer og sol i denne uge.
Men når verdens største cykelløb endelig melder klar til den historiske etape rundt i Københavns gader, så melder DMI nu ud med værst tænkelige varsel.
Der varsles om såkaldt farligt vejr, hvilket er kraftig regn og torden i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.
DMI skriver i deres varsel;
Fredag blæser varm og lummer luft op over landet fra sydøst og syd, men i løbet af dagen bliver vi passeret af en koldfront med regn og torden. Inden fronten kommer ind, når Sjælland at få sol og helt op til 28 grader, og derfor er der risiko for at der kan udvikles tordenbyger på forsiden af fronten.
Gældende fra klokken 18
Der er derfor udsendt DMI-risiko kraftig regn og torden for Nordøstsjælland og København gældende fredag den 1/7 kl. 18-23.
Der er ret stor usikkerhed forbundet med udviklingen af tordenbygerne, og indtil videre er der udsendt risiko-melding og ikke et egentligt varsel.
Vi følger udviklingen, og hvis det ser ud til at der med stor sandsynlighed kommer nedbør over varslingskriteriet for skybrud eller kraftig regn, som er henholdsvis 15 mm regn på 30 minutter eller 24 mm regn på 6 timer, så opgraderer vi risiko-meldingen til et varsel.
“Det er jo lidt forfærdeligt, at det lige skal være den dag,” siger vagthavende hos DMI Erik Hansen til B.T.