Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis adgang: Drik øl og shop genbrugsguld til late night loppemarked

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Absalon, PR
Foto: Absalon, PR

For de fleste loppejægere er det lørdage og søndage, der står i genbrugsshoppingens tegn, men vil du gerne besøge et lidt anderledes loppemarked, skal du tage forbi Folkehuset Absalon onsdag 31. januar.

Her inviteres nemlig til Late Night Lopper, hvor du kan gå på loppejagt om aftenen og finde masser af ting og sager.

Og så kan du endda drikke øl fra baren og høre lidt lækre toner fra aftenens DJ imens.

Her vil være genbrugssager i mange afskygninger, og du kan være heldig at finde alt fra nyt til garderoben til cool boliginteriør, gode bøger, vinyler og meget mere 

Skal du af med gamle sager?

Vil du hellere sælge ud af dine gamle sager end shoppe ting, som andre vil af med, kan du booke en stand.

Det koster 350 kr. og kan ske lige her.

Markedet åbner klokken 20, og der kan sættes boder op fra klokken 19.45.

Du skal selv medbringe tøjstativer og lignende. Max ét tøjstativ pr. bod.

Loppemarkedet lukker kort før midnat, og der er gratis adgang.

Hvad: Late Night Lopper i Absalon
Hvor: Sønder Blvd. 73, 1720 København V
Hvornår: Onsdag 31. januar 2024 fra kl. 20-23.45

Del artikel

Andre læser også